Viva Espana!
Spanien kan kalde sig europamestre for fjerde gang, flere end noget andet land, efter holdet besejrede England med 2-1 i EM-finalen.
Sejren kom i hus på en sen scoring fra Mikel Oyarzabal, der sammen med de spanske hold kan skrive sig ind i den europæiske fodboldhistorie.
Se højdepunkterne fra EM-finalen i videoen øverst i artiklen.
Første halvleg var ingenlunde en EM-finale værdig. Chancerne var få, og begge hold lavede mange fejlafleveringer. Kort før pausen Phil Foden fik halvlegens bedste forsøg, men englænderen kunne ikke overliste Unai Simon i målet.
Derimod var der kun spillet halvandet minut af anden halvleg, da to af turneringens største åbenbaringer Nico Williams og Lamine Yamal begyndte at trylle.
16-årige Yamal spillede sin 22-årige holdkammerat fuldkommen fri i venstre side af feltet, og så kunne Nico Williams bringe det spanske landshold foran med 1-0.
Indskiftede Cole Palmer bragte ny energi for englænderne, og med et kvarter igen sparkede Chelsea-spilleren iskoldt England tilbage i opgøret.
Få minutter før tid var det dog spanske Mikel Oyarzabal, der blev den store EM-helt, da han dukkede op i feltet og prikkede det spanske folk i glædesrus.
Dermed kunne Luis De La Fuentes spanske drenge hæve trofæet på Olympiastadion i Berlin.