VIDEO Østrigsk respekt for Danmark: De har ufattelig kvalitet

Landstræneren for Østrig fremhæver især, at Danmark kun lukkede ét mål ind i kvalifikationen.

For få uger siden stod Danmark over for Østrig i en testkamp inden EM. Østrig vandt hele 4-2, men det ændrer ikke på, at alpenationen har stor respekt for Danmark, inden de to hold torsdag står overfor hinanden i EM-semifinalen.

- Det er et hold, som med rette er nået så langt. De har virkelig, virkelig fortjent at være i semifinalen, siger Østrigs landstræner Dominik Thalhammer.

- De spillede også en fremragende EM-kvalifikation. De slog Sverige 2-0 på hjemmebane. De lukkede kun ét mål ind under hele EM-kvalifikationen. Det er virkelig en ufattelig kvalitet.

Danmark og Østrig spiller EM-semifinale torsdag aften klokken 18.00. Kampen vises på TV 2, men du kan også lytte med i LIGA på P3 eller følge opgøret her på dr.dk/sporten.