DBU vil stemme ja til forslag, der kan give Uefa-præsident en ekstra periode på posten

DBU har besluttet at stemme for den lovpakke, der blandt andet gør det muligt for Uefa-præsident Aleksander Ceferin at sidde på magten i en ekstra valgperiode.

Aleksander Ceferin kan meget vel komme til at sidde 16 år som præsident for Uefa, hvis han ønsker det. Det er til trods for, at man ifølge reglerne kun må sidde på magten i 12 år. (Foto: © FAbrice Coffrini, Ritzau Scanpix)

Når præsidenten i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) torsdag holder hof i Paris og byder velkommen til Uefa-kongres, så kan han roligt regne med at møde dansk velvilje.

For når der på kongressen skal stemmes om en omfattende lovpakke, der blandt andet gør det muligt for den siddende Uefa-præsident, Aleksander Ceferin, at sidde på magten i en fjerde valgperiode, så kommer Dansk Boldspil-Union (DBU) ikke til at stille sig på tværs.

- Vi kommer til at stemme for lovpakken, siger DBU's administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen, til DR Sporten.

Lovpakken består af i alt 29 lovforslag af forskellig karakter. Det er blot det ene af de 29 forslag, der omhandler præsidentens mulighed for at tage en ekstra tørn.

Aleksander Ceferin, som har siddet på posten siden 2016, og som i 2023 blev genvalgt til sin tredje valgperiode frem til 2027, indførte ellers i 2017 en begrænsning på præsidentembedet på maksimalt tre valgperioder af fire år. Jævnfør den regel er Ceferin færdig som præsident i 2027.

Men lovpakken fra Uefa lægger op til, at præsidentens første termin fra 2016-2019 ikke tæller med i det samlede regnskab, fordi regelændringen først blev indført i 2017.

Bliver lovpakken vedtaget, vil Aleksander Ceferins præsidentperiode derfor ende med at kunne strække sig over 16 år fra 2016 til 2031, hvis sloveneren vælger at stille op igen i 2027.

Men selvom det er stik imod gældende regler, så er der ifølge DBU ikke andet at gøre, fordi det ikke står lysende klart, hvordan reglerne i lovændringen i 2017 skal fortolkes. Derfor besluttede man i DBU's bestyrelse på et møde i torsdags at stemme ja til lovpakken.

- Selv uden det her lovforslag ville den nuværende præsident kunne bede om en ny valgperiode, når hans nuværende mandat udløber i 2027. På det tidspunkt ville der så være nogen, der skulle tage stilling til, hvordan man fortolker den der lovændring fra 2017. For det fremgår ikke præcist af den, hvordan man skal tælle de her perioder.

- Så det var kommet på et eller andet tidspunkt under alle omstændigheder, siger Erik Brøgger Rasmussen, der forventer, at lovpakken bliver vedtaget med stor enighed blandt de 55 medlemslande i Uefa.

DBU vil ikke stritte imod

De 28 andre forslag handler om vidt forskellige ting. For eksempel har Uefa stort fokus på ligestilling i lovpakken, og helt konkret vil forbundet i alle afkroge af organisationen ændre titlen chairman (formand, red.) til chair (forperson, red.).

Udfordringen er imidlertid, at et forslag som ovenstående altså er stillet i samme lovpakke som det mere kontroversielle forslag, der giver Aleksander Ceferin muligheden for at tage en ekstra præsidentperiode.

- I øjeblikket er det fremsat som en samlet pakke, som man skal stemme om. Enten siger man ja til alle 29 forslag, eller også siger man nej, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Erik Brøgger fortæller, at DBU's bestyrelse har besluttet at stemme ja til Uefas lovpakke, der blandt andet giver Aleksander Ceferin mulighed for at være præsident i 16 år i alt. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)

DBU-direktøren fortæller dog, at der på selve kongressen er en mulighed for, at man kan bede om at få lovpakken splittet op - og at han "har hørt", at enkelte lande vil bede om netop dette. Det gælder dog ikke DBU.

Ville I også stemme for forslaget, hvis det lå selvstændigt og ikke som en del af en lovpakke?

- Ja, det ville vi gøre.

Hvorfor vil I ikke forsøge at undgå, at Aleksander Ceferin kan tage en fjerde periode på posten?

- Vi kan ikke stritte imod, når man blot følger det, der er fast og gængs juridisk praksis: At man ikke lovgiver med tilbagevirkende kraft, siger DBU-direktøren.

Med det mener DBU-direktøren, at det ikke via gængs juridisk praksis er muligt at ændre ordlyden i lovændringen fra 2017, der fejlagtigt åbner muligheden for, at Aleksandar Ceferin kan stille op til en fjerde periode som præsident.

Ceferin eller ej efter 2027?

56-årige Aleksander Ceferin har tidligere plæderet for, at fodboldledere ikke bør sidde for længe på magten. Men hvis lovpakken bliver stemt igennem på torsdagens Uefa-kongres, kan han altså selv ende med at sidde hele 16 år på præsidentposten.

Det faktum fik forleden Uefas fodbolddirektør, Zvonimir Boban, til at opsige sin stilling i protest. Noget, man også har noteret sig hos DBU.

- Jeg kender ikke manden, men jeg har godt set, hvad han har sagt. Det er da ikke, fordi at det ikke gør indtryk. Men som jeg har hørt det, er han den eneste i Uefa, der har taget den konsekvens. Det er han i sin gode ret til. Men jeg har altså ikke set, at der er rejst en storm over det her, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Hvis Aleksander Ceferin skal udnytte muligheden at nappe en fjerde periode som Uefa-præsident, så kræver det i første omgang, at han stiller op til præsidentvalget i 2027. Og det har han endnu ikke offentligt ytret ønske om.

Og hos Dansk Boldspil-Union har man på nuværende tidspunkt heller ingen interesse i at forholde sig til det præsidentvalg, der venter om tre år.

Vil I fortsat bakke op om Aleksander Ceferin, hvis han udnytter smuthullet og stiller op igen i 2027?

- Det har vi slet ikke forholdt os til endnu. Bestyrelsen (i DBU, red.) har nu vurderet, hvordan den vil forholde sig til den kongres, der er i denne uge, og vi tager én kongres ad gangen. Så der går nogle år, inden vi skal forholde os til det. På det tidspunkt er vi så også klogere på, om han overhovedet vælger at stille op. Det er temmelig hypotetisk i øjeblikket, siger Erik Brøgger Rasmussen.

- Vi har støttet ham indtil nu, men hvordan vi forholder os, når der skal vælges præsident i 2027, det ved vi simpelthen ikke endnu.