De danske pokalvindere fra Brøndby skal en tur til Norge. Det står klar efter lodtrækningen til 1/8-finalerne i kvindernes Champions League. Her skal Brøndby møde Lillestrøm SK Kvinner over to opgør.
I sidste sæson mødte Brøndby også den norske klub. Her blev det til et samlet 3-1-nederlag til nordmændene i 1/16-finalerne.
Det danske tophold bookede i år billet til 1/8-finalerne, da man slog storklubben Juventus ud af den fineste europæiske turnering. Det skete efter, at det første opgør i Torino var endt 2-2. Brøndby vandt returkampen med 1-0.
Pernille Harder og Wolfsburg skal op imod spanske Atletico Madrid, mens Linköping, der tre danskere på holdet, skal møde Paris Saint-Germain og danske Signe Bruun.
FC Rosengård med Simone Boye og Sanne Troelsgaard står overfor tjekkiske Slavia Prag, mens Ajax med Line Røddik på holdet møder de forsvarende mestre fra Lyon.
Det første opgør i hver kamp spilles 17. eller 18. oktober, mens det er returopgør 31. oktober og 1. november