De kunne selvfølgelig ikke dy sig.
Så gylden en mulighed ville de aldrig få igen. Og stuerene har de jo på intet tidspunkt været.
Men at skarnsstregerne ville nedkalde en sådan forbandelse over naboklubben havde Independientes rødklædte drillepinde absolut ikke drømt om, da de slentrede gennem de støvede kvarterer i den store by Buenos Aires en lørdag aften for godt 50 år siden.
Med syv sorte katte under armen, spader i næverne og godt trætte. Ikke af at bære. Eller grave. Men af naboklubbens skånselsløse dominans.
Ikke nok med at ærkerivalen Racing Club havde vundet den argentinske liga året før. Nu besejrede de også skotske Celtic i datidens VM-finale for klubhold. Og den mulighed forpassede Independientes misundelige tilhængere ikke.
Den syvende kats forbandelse
Mens Racing-aficionados malede gaderne i Buenos Aires blå, sneg bitre fans fra Independiente sig gennem porten til Racings mennesketomme stadion. Her begravede de syv sorte katte under fundamentet i håb om at uddrive rivalens guldtendenser.
Og det hjalp så sandelig. Blot 100 meter derfra ligger Independientes kantede stadion, og siden dén lørdag aften i 1967 har klubbens fans spejdet mod Racings nabostadion med et flabet smil på læben og i forundring over den gådefulde omstændighed.
I de følgende 34 år var storklubben Racing nemlig præget af nedrykning og titeltørke i den hjemlige liga, og selv om 100.000 Racing-fans midt i konkurs og gæld i 1999 marcherede til stadion, mens en ihærdig præst forsøgte at udrense forbandelsen, hjalp det lige lidt. End ikke udgravningen af seks af de sorte katte sendte institutionen på rette vej.
For der var ét problem: Den syvende kat var væk og ikke til at opdrive.
Klubbens skæbne var besejlet, og nederlagene kontinuerlige. Men i begyndelsen af 2001 blev Reinaldo Merlo indsat som træner i Racing, og som ivrig tilhænger af mørke ritualer beordrede han en kattejagt på stadion, denne gang med hidtil uset nøjsomhed. Og det gav gevinst: Resterne af den syvende kat blev gravet op, og samme år genvandt Racing såmænd det argentinske mesterskab for første gang siden 1967.
- De argentinske fodboldfans kan være utrolige og skøre. De husker stadig forbandelsen den dag i dag, og specielt nu når Racing har uddrevet forbandelsen helt ved igen at vinde mesterskabet i 2014, fortæller Sam Kelly til DR Sporten, der i de seneste seks år har arbejdet som journalist i Argentina og produceret mere end 220 podcast-episoder om argentinsk fodbold.
En flugtvej, der er nem at betjene
I aften mødes Racing og Independiente i Avellaneda-derbyet på Racings hjemmebane.
- Avellaneda er en by i storbyen Buenos Aires og et sted med en stærk følelse af social stolthed. Den bliver totalt splittet på midten, når Racing og Independiente spiller i aften, siger Sam Kelly.
For det er sådan, det er i Argentina, når de store Buenos Aires-rivaler støder sammen i lokalopgørene.
Her ånder alt fodbold, og for mange argentinere er passionen for klubben en ubetinget livsbetingelse i et immigrantsamfund, hvor befolkningen stammer fra alverdens egne, og hvor samhørighed og fælleskab får fri udfoldelse i den lokale klub. Fodbold er en del af nationens sjæl, der binder naboer og bydele sammen i helt andre dimensioner, end dem vi kender til i vores kølige land. På måder, så boldspillet bliver flugten fra hverdagen og lyset i en mørk historie med minder om en modbydelig militærjunta, der prægede landet i 1970’erne og 1980'erne og et økonomisk krak ved årtusindeskiftet, der stadig har efterdønninger.
Ondskab
Det er æstetik, charme, sorg, håb, had, og altid dramatisk, men somme tider også fatalt, når rivalerne mødes.
Over 300 mennesker har mistet livet ved en fodboldkamp siden 1950’erne i Argentina, og den skyggefulde del af fortællingen leveres ofte fem kilometer fra Avellanda i det største af opgørene. Boca Juniors versus River Plate i Superclásico, der spilles senere på aftenen i dag. Verdens ondeste fodboldkamp, som den så bestandigt er døbt.
- Boca mod River er ubestrideligt den største kamp. Atmosfæren mellem klubberne er lige nu meget giftig, og det bliver værre for hver gang de mødes, siger Sam Kelly.
I et af de seneste Superclásicos udspillede sig rædsomme scener, da holdene mødtes i den sydamerikanske Champions League - Copa Libertadores - sidste år. Bocas tilhængere forcerede hegnet uden om banen, værst gik det udover Rivers spillere, der blev angrebet med peberspray, hvoraf tre endte på hospitalet. Boca blev smidt ud af turneringen, og det ledte tankerne tilbage på 2011, hvor River rykkede ned for første gang i historien, og klubben måtte holde spillerne inde på stadion i to døgn i frygt for egne fans, der rasede i gadekampe og med ildspåsættelser.
- Volden i de her opgør er et stort problem i Argentina, siger Sam Kelly.
- Men den kan ikke adskilles fra problemet med vold i det argentinske samfund og den politisk korruption. Problemet er, at ingen politikere ønsker at tage alvorlig afstand mod disse mennesker, når det er nemmere at holde dem på egen side.
Og det var netop, hvad den daværende regering prøvede, i dagene inden River påbegyndte tilværelsen i den næstbedste række. I et forsøg på at tækkes Rivers fans, indkaldte regeringen med daværende præsident Cristina Kirchner i spidsen til et hastemøde i fodboldforbundet 10 dage før sæsonstarten i 2011. Baggrunden var et ønske om at slå første- og anden division sammen til en turnering med 38 deltagere. For at inkludere flere geografisk afsides klubber i den bedste række, lød forklaringen, men tilsyneladende med røgslør for at beholde River i divisionen.
En River Plate fan går amok, da klubben rykker ned.
Det lykkedes regeringen at presse forslaget igennem, og med få dage til sæsonstart var rækken pludselig udvidet til det dobbelte.
Men syv døgns protester fra samlede fangrupperinger, der i fælles march demonstrerede foran fodboldforbundet, fik forslaget taget af bordet, og ligastrukturen var uforandret, da turneringen gik i gang igen.
Et forsøg på en populistisk manøvre fra daværende præsident Cristina Kirchner for at udnytte vælgernes kærlighed til River.
Public service med politisk propaganda
Faktisk skete det ofte, at Cristina Kirchner i sin regeringstid fra 2007-2015 blandede sig i de store Buenos Aires-opgør og miksede sin yndlingscocktail: Fodbold og politik.
Lige siden hun i 2007 gik fra flamboyant first lady til præsident og overtog jobbet i præsidentpaladset fra sin mand Nestor Kirchner, gennemmalkede Cristina Kirchner fodboldens powerfulde potentiale.
Det viste sig så eftertrykkeligt, da hun i 2009 manglede en mundkurv på befolkningens sydende utilfredshed med regeringens dispositioner.
Gratis fodbold til hele landet, blev løsningen.
- Vi føler en forpligtelse til at sikre retten til at se fodbold. Alle, der ikke har råd, skal også have mulighed for at følge med i deres yndlingssport, sagde Cristina, da hun i 2009 nationaliserede transmissionerne af kampe i den bedste argentinske række og i samme snuptag serverede gratis fodbold, så alle argentinere kunne se med.
For hun vidste det jo udmærket godt.
At det ramte durk i hjertet på det store skjorteløse vælgerhav. Med det tiltalende slogan Fútbol para todos – Fodbold for alle – blev gaven til folket præsenteret i en stort anlagt ekstraudsendelse på national Tv.
Prangende, rosenrødt og med finesse. Med omtanke placerede hun sig i billedrammen med nationens talismand og daværende landstræner, Diego Maradona, og fodboldforbundets ubestridte magtmand, Julio Grondona.
Og som symbol på den nye bedrift overrakte Maradona hende en landsholdstrøje. Ikke med Messi trykt på ryggen. Eller Maradona for den sags skyld. Men med Cristina selv. Selvfølgelig. Som en ceremoniel handling, og som det så ofte er i Argentina: Med tykke klicheer i luften.
Nok fik argentinerne gratis fodbold, men Kirchner benyttede siden da muligheden til at snige politisk propaganda ind som reklame under og mellem kampene.
Allerværst var det under valgkampen i november sidste år, hvor pausen i kampen mellem Boca og Tigre blev brugt på at sammenligne den nuværende præsident Mauricio Macri med finansministeren under militærjuntaen for at påvirke Macris præsidentkandidatur.
- Mange argentinere ser ”Fodbold for alle-programmet” som en fornærmelse. Gratis fodbold i tv’et er noget fans i resten af verden ville elske, naturligvis, men det var skatteydernes penge, der i sidste ende blev brugt til propaganda for regeringen, siger Sam Kelly.
I december afløste Mauricio Macri Cristina Kirchner på præsidentposten. Mon han med tiden kan få styr på fodboldvolden og afholde sig propagandafristelsen? Han holder i hvert fald med Boca i aften, som tidligere mangeårig præsident i klubben.
Boca Juniors - River Plate 21.15.
Racing Club - Independiente 23.45.