Torsdag klokken 06.00 dansk tid gik Argentina statsbankerot, da det ikke lykkedes at blive enig med en række kreditorer om tilbagebetaling af gæld.
Men det kunne sagtens have været undgået, fastslår en argentinsk økonomiprofessor.
- Regeringen har ikke håndteret situationen godt. Fra et økonomisk synspunkt giver det absolut ingen mening at gå statsbankerot, siger Martin Gonzales Eiras, der i det seneste år har været lektor ved Økonomisk Fakultet på Københavns Universitet.
Politiske motiver kommet i fokus
Han mener, at det er kortsigtede, politiske motiver, der har fået regeringen til at anlægge en meget uforsonlig kurs overfor kreditorerne.
- De argentinske borgere støtter regeringen i det her, der ses som en kamp for landets suverænitet. De bryder sig ikke om de amerikanske kapitalfonde, der omtales meget negativt i medierne, siger Martin Gonzalez Eiras.
Derfor er støtten til regeringen anført af præsident Cristina Kirchner også steget i den seneste tid.
- Men det vil hurtigt ændre sig. Når effekterne af konkursen begynder at ramme, og folk bliver fyret, og dagligvarer bliver dyrere, vil folket ikke juble længere, vurderer Martin Gonzalez Eiras.
Undervurderer konsekvenserne af konkurs
Det er ikke første gang, Argentina er gået statsbankerot. Det skete senest i 2001, hvor landet havde en gæld på over 100 milliarder dollars.
I stedet for at være blevet et skræmmebillede, vurderer Martin Gonzalez Eiras faktisk, at den oplevelse har været med til at fremme den nye konkurs.
- Økonomien kom sig ret hurtigt sidste gang. Derfor tror politikerne ikke, at en konkurs er så slemt. Men dengang steg eksporten af argentinske varer markant, hvilket vi ikke kan forvente igen.
Han er ikke i tvivl om, at det kommer til at gøre rigtigt ondt på landet, at økonomien er kollapset igen.
- Der er ingen tvivl om, at det negative ved en konkurs overstiger det positive. Der vil ske en stigning i priser, der vil være færre investeringer, forbruget vil falde og folk vil blive fyret, fastslår Martin Gonzalez Eiras.