Det kniber fortsat at drive rentabel fodboldforretning i Brøndby IF, der tirsdag har fremlagt regnskab for første halvår af 2016.
Superligaklubben kommer ud af de første seks måneder med et underskud før skat på 30,9 millioner kroner.
Resultatet er godt 10 millioner kroner dårligere end samme periode sidste år, hvor underskuddet lød på 20,1 millioner kroner.
Det store minus betyder, at klubbens egenkapital er halveret, og nu kun udgør 33,4 millioner kroner.
Samtidig udgør selskabets likvide beholdninger kun 0,6 millioner kroner, og derfor har man måttet lån syv millioner kroner af klubbens storaktionær Jan Bech Andersen.
Det er da også derfor, at Brøndby IF forbereder endnu en aktieemission, som forventes at blive gennemført inden udgangen af i år.
/ritzau/