Det er ikke hver dag, man ser en målmand fra Randers redde et straffespark fra Lionel Messi. Det var ikke desto mindre tilfældet, da Island lørdag mødte Argentina ved VM. Hannes Halldorsson snuppede forsøget fra Barcelona-stjernen og sikrede sit hold 1-1.
Folk er uden tvivl fløjet op af sæderne rundt om i verden, da Messi slaskede et lidt forkølet forsøg afsted, men hos islændingene fik den lige en tand mere. Især den islandske kommentator eksploderede fuldstændig i befippelse over Halldorssons redning.
I videoen øverst i artiklen kan du se – og ikke mindst høre – den islandske kommentator sætte ord på Lionel Messis misser.