Mange husker nok gårsdagens ottendedelsfinale for kæmpe mængder af tid brugt på brok over for dommeren. Eksempelvis gik der godt tre minutter fra, der var fløjtet straffespark i midten af 2. halvleg til England, før det var sparket.
Colombianerne var nemlig langt fra tilfredse med dommer Mark Geigers kald og brokkede sig derfor i lang tid efter, at der var fløjtet for straffespark.
Men hvad man måske ikke lagde mærke til lige med det samme var, at forsvarsspilleren Johan Mojica brugte det meste af tiden på at ødelægge straffesparkspletten for Harry Kane.
Han skrabede nemlig et hul i pletten for at stoppe den engelske kaptajn.
Som man kan se i den nedenstående video, var det dog ikke noget problem for Harry Kane at score. Han sparkede bolden knastørt ind i midten af målet til en engelsk 1-0-føring.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5b3bcc9da11f9f03d0101080
England vandt senere i straffesparkskonkurrence over Colombia efter 1-1 i de første 120 minutter og stoppede dermed deres forbandelse, hvor de ikke har vundet i den slags afgørelser siden EM-slutrunden i 1996.