I mange år havde man en konge på det svenske landshold. I dag har man en landsfader. I mange år talte man om guld på det svenske landshold. I dag taler om man om granen fra den ægte svenske muld. I mange år var én spiller større end holdet, i dag er holdet større end dets spillere.
Der er noget sigende over, at det svenske landsholds tidligere anførers navn, Zlatan, på serbokroatisk betyder ’den gyldne’, og at han var selvudnævnt konge på landsholdet, mens den nuværende anfører Andreas Granqvist bliver kaldt ’Granen’ og er blevet døbt landsfader af de svenske medier.
Der er noget stort på spil i øjeblikket på det svenske landshold. VM-succesen og den overraskende kvartfinalen i aften mod England er én ting, en stor ting. Det er vejen dertil, det er måden, hvorpå det svenske landshold er sammensat og agerer på og udenfor banen, det handler om.
Det er et spadestik, der er taget dybt nede i den svenske folkesjæl. Asken fra Zlatan Ibrahimovic’ ghettoromantik og individualisme er børstet væk, og man har nu gravet helt ned til kernen og fundet rødderne for sammenhængskraften i det ærkesvenske.
En bevægelse væk fra en jeg-følelse til en vi-følelse. På landsholdet og i det svenske samfund.
- I Sverige var der en længsel og et behov for dét, som Zlatan repræsenterede. En individualisme, en form for revolution mod den trygge kollektivisme, som Sverige altid har bygget på, siger Simon Bank, kommentator på Aftonbladet.
- Efter at vi i 150 år som land og idrætsnation byggede på tanken om, at kollektivet løftede individet, kom Zlatan og viste, at individet kunne løfte kollektivet, og at det også var en fremkommelig vej. Det var noget, vi havde brug for i det svenske samfund, siger Simon Bank, der har fulgt det svenske landshold i hele perioden med Ibrahimovic.
- De seneste år har det svenske politiske klima baseret sig på individet og rakket ned på kollektivismen, fortsætter Simon Bank.
- Men i dag taler man om et samfund, som ikke hænger sammen. Og i dag er det en befrielse for mange at se dette landshold som et symbol på vejen tilbage til noget oprindeligt, et samfund, hvor der er en sammenhængskraft, og hvor alle tager hånd om hinanden.
- Mange synes, at landsholdet har fundet hjem igen efter Zlatan-æraen. Hjem til noget svensk, til oprindelige svenske dyder. Noget, vi har brug for nu, siger Simon Bank og fortsætter:
- Symbolet på dét er Sveriges anfører, Andreas Granqvist. Han er alt det, Zlatan ikke var. Vi syntes om Zlatan, fordi han ikke var som os, vi synes om Grankvist, fordi han er som os.
Campingturist som anfører
Når man står på Spartak Stadion og betragter det svenske landshold i deres VM-lejr i feriebyen Gelendzhik ved Sortehavets kyst, ser man så Sverige? Er de 23 mand, der træner i 32 graders varme inden kvartfinalen mod England et spejl på det svenske samfund anno 2018. Eller er det omvendt?
De svenske medier har kaldt det svenske VM-hold for ’Folkhems-landslaget’, fordi stort set alle spillerne er vokset op i små byer og er startet i små foreninger i velfærds-Sverige. Og når det stjerneløse hold og dets spillere beskrives, er det ofte med ordet ’lagom’, altså moderat, balanceret, tilpas og hverken mere eller mindre.
Det er inden for de rammer, at det svenske landshold med landstræner Janne Andersson i spidsen har formået at få succes post-Zlatan; efter en periode på 15 år, hvor landsholdet aldrig for alvor fik succes ved slutrunder.
Man forsøgte ikke at erstatte Zlatan med en ny Zlatan, men bevidst søgte man tilbage til svenske dyder som sammenhold, kollektivet frem for individet, hårdt arbejde, fight til sidste fløjt, disciplineret organisation og en loyalitet over for et defensivt udgangspunkt.
Det gjorde, at man mod alle odds kvalificerede sig til VM fra en gruppe med Frankrig og Holland og efter to play off-opgør mod Italien. Og med de samme dyder har svenskerne nu nået en kvartfinale i Rusland ved at overvinde en VM-gruppe med Tyskland og Mexico og en ottendedelsfinale mod Schweiz.
Med et landshold bestående af tidligere udstødte, eller færdigdømte spillere som Sebastian Larsson, Gustav Svensson, Ola Toivonen, Marcus Berg og Jakob Johansson, der kom fra den græske anden division og sparkede Sverige til VM med sin scoring mod Italien.
- Og så har vi en anfører i Granqvist, som aldrig fremhæver sig selv, men som altid går forrest i krigene på banen og er en holdspiller. Han har ’lagom’ (tilpas, red.) store kvaliteter, han har ’lagom’ store brister, han er stor, og han snakker lidt kunstigt, siger Simon Bank, som DR møder ved svenskernes træning i Gelendzhik.
- Han ser ud som en campingturist, han ligner én, som ligeså godt kunne være din nabo eller en kollega på jobbet, siger Bank.
Da Schweiz skulle spille mod Sverige, udpegede de campingturisten som Sveriges farligste mand. Altså en central forsvarsspiller, en tung mellemting mellem en bamse og en kriger, en skovhugger fra landsbyen Påarp lidt udenfor Helsingborg, og som de sidste fem år har spillet i Krasnodar, og som i Zlatan-tiden aldrig var en del af hoffet hos de blå-gule.
Når den svenske anfører, som nu er holdets største stjerne, og som scorede mod Sydkorea i Sveriges første kamp ved VM, står foran én i den svenske lejr, ligner han rigtigt nok den rare nabo med det sociale gen, der sørger for, at alle føler sig tilpas.
- Jeg er bare mig selv. Jeg forsøger at være en leder på banen, hvor jeg snakker og dirigerer meget, men jeg prøver altid at gøre det på en positiv måde og med et positivt kropssprog, siger han på DR’s spørgsmål, om hvordan han leder holdet.
- De seneste to år har der været en positiv og glædelig følelse på holdet. Her er en stemning og et miljø, hvor alle kan være sig selv, fortsætter han.
- Sådan har det ikke altid været. Nu tør alle at gå ud på banen og gøre det, vi har planlagt, og selv om vi spiller dårligt, kæmper folk for hinanden og for Sverige. Vi giver aldrig op, siger Granqvist, der fik hvervet som anfører af Janne Andersson efter at have spillet en ubetydelig birolle i Erik Hamréns landstrænerperiode.
Granen som landsfader
Det var i de to play off-kampe mod Italien i efteråret sidste år, Andreas Granqvist fik sit folkelige gennembrud. Triumfen endte på San Siro i Milano, hvor han gik forrest som en kriger, dirigerede som en general, lod tårerne få frit løb efter triumfen og ’døde’ på banen for landsholdet og for Sverige
På én uge i november 2017 førte han Sverige til VM og blev kåret som Årets Spiller i Sverige (Guldbollen, red.), efter at Ibrahimovic havde vundet den syv år i træk.
Det var i den periode, at ’Granen som landsfader’ som slogan, eller et krav, rullede over den svenske nation. Der blev produceret julepynt, for ’Granen’ skulle naturligvis hænge på julegrantræet, 'Granen'-tshirts blev lavet, og han blev lovet en rolle i sin yndlingsserie ’Beck’.
- Kampene mod Italien var mine to bedste landskampe, og perioden efter var helt magisk med Guldbollen, ’Granen som landsfader’ og alt det andet, der fulgte. Der var meget opmærksomhed på mig og landsholdet, og der var mange ting, der faldt på plads, siger han.
33-årige Andreas Granqvist blev far i går, i øvrigt ca. ni måneder efter triumferne mod Italien i efteråret sidste år. Hans kone fødte en datter, men det har aldrig været meningen, at han skulle hjem fra Rusland.
- Jeg har en stærk kone derhjemme. Hun ville ikke have, at jeg skal komme hjem nu, hun vil have, at jeg skal være her og spille VM. Jeg fokuserer på at være her og gøre mit bedste her, siger Granqvist, der kan mærke storheden i Sveriges VM-rejse.
- Man føler at det er stort, men vi er ikke tilfredse endnu. Ikke mange troede på os for to år siden, og at jeg skulle stå her og snakke om en kvartfinale, havde jeg ikke troet, siger Granqvist, der efter sommerferien skifter til Helsingborg.
- Kulturen og sammenholdet på holdet er noget, vi har bygget op gennem to år. Jo mere, man vinder, og jo mere succes, man har, desto mere vil man fortsætte fremgangen. Vi ved, vi har opnået noget stort, men vi vil fortsætte, vi vil skrive vores egen historie, siger Granqvist.
De svenske dyder på banen har ikke fået fodbold-feinschmeckere til at juble over Sveriges kvartfinalesucces, og svenskerne er blevet kaldt kedelige, usexede og dræbende for fodbolden. Men Granqvist peger på, at svenskerne er nødsaget til at have en realisme i deres udtryk.
- Mange klager over, at vi har bolden for lidt. Men vi skal kigge på vores trup, og vi skal kigge på modstandernes trup. Vi ved, hvad vi kan, og vi ved, hvor meget og hvor lidt boldbesiddelse, vi kan og skal have. De andre hold har ofte bedre spillere på papiret, og vi lader dem have bolden på vores præmisser, på steder og tidspunkter, vi ønsker, de skal have bolden.
- Vi er ikke lette at spille imod, og hvis man kigger på kampene, er det ofte os, der har de farligste chancer. Vi må satse på vores styrker, og vi skal spille hver eneste kamp med følelsen af, at vi gjorde alt, at vi kan være stolte af det, vi leverede, og at vi ikke angrer noget bagefter.
David eller Goliat
Da Zlatan Ibrahimovic holdt sine sjældne pressemøder på det svenske landshold, var det fra et podium i en slags audiens, hvor ’oneliners’ og skænderier med journalisterne ofte var på dagsordenen.
Andreas Granqvist står med reporterne på gulvet, uredt, iført skægstubbe og skævt siddende tøj, hilser, griner og svarer på alle spørgsmål, indtil der ikke er flere.
En svensk filosofiprofessor har forklaret, at uden Zlatan ville Granqvist som et fænomen ikke have eksisteret. De er nærmest mytologiske modsætninger. Nu har David afløst Goliat, og mens Granqvist altid taler om ”vi”, snakkede Zlatan for meste om Zlatan.
- Jeg vil ikke fokusere på, hvad der skete for to år siden. Zlatan er en af verdens bedste spillere, og han gjorde det på sin måde, siger Granqvist om den uundgåelige sammenligning.
- For to år siden startede vi på et nyt kapitel og et nyt hold. Mange spillere fra den periode stoppede, ikke kun Zlatan, men også spillere som Andreas Isaksson, Kim Källström og andre. Vi har fået ny træner og et nyt system, og på bare to år har vi skabt noget godt og unikt, siger han.
- Det giver ingen mening at sammenligne med noget andet. Vi er os selv. Vi er et hold, vi står sammen og vi kommer til at give alt mod England, for vi vil blive i Rusland indtil VM's sidste dag.