Nu er gruppespillet slut: Her er 1/8-finalerne ved VM

Efter de første 48 kampe er vi nu klar til knockout-fasen ved VM i fodbold.

De danske fans i Rusland er garanteret mindst én kamp mere. Det er søndag mod Kroatien. (Foto: © Kai Pfaffenbach, Scanpix)

To uger med VM-fodbold er nu gået, og vi har fået afsluttet et spændende gruppespil med adskillige overraskelser, mål og masser af drama. Mest lysende står måske gruppekampen mellem Spanien og Portugal, mens Tysklands exit kom bag på alle.

Her i landet kan vi glæde os over, at Danmark snuppede andenpladsen i gruppe C, selvom spillet i de tre gruppekampe ikke var prangende. Men landsholdet er videre, og de danske fans i Rusland skal have booket flere hotelovernatninger.

Nu er der 16 hold tilbage ved verdensmesterskabet. De mødes fra lørdag til tirsdag og kæmper om fortsat deltagelse i slutrunden og drømmen om at vinde VM.

Sådan ser 1/8-finalerne ud

Frankrig- Argentina, lørdag kl. 16, DR1

Uruguay – Portugal, lørdag kl. 20, DR1

Spanien – Rusland, søndag kl. 16, TV 2

Kroatien – Danmark, søndag kl. 20, DR1

Brasilien – Mexico, mandag kl. 16, DR1

Belgien – Japan, mandag kl. 20, TV 2

Sverige – Schweiz, tirsdag kl. 16, TV 2

Colombia – England, tirsdag kl. 20, TV 2