Eriksen på vej til VM: ’Perfekt timing af Sabrina og sønnike’

Den danske landsholdsstjerne glæder sig over, at hans søns fødsel kom inden VM-slutrunden.

Christian Eriksen blev far for uge siden. I dag rejser han til VM i Rusland. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Mandag blev Christian Eriksen og kæresten Sabrina forældre til en dreng. Dermed åndede en hel fodboldnation lettet op – både på barnets og landsholdets vegne. Med fødslen veloverstået kan Eriksen nemlig rejse til VM med landsholdet som planlagt.

- Det har ligget i kortene, lige siden vi fandt ud af, at hun var gravid. At det så lige blev nu her, var jo egentlig fint. Perfekt timing af Sabrina og den lille. Det bliver specielt at skulle væk, men det har som sagt ligget i kortene, siger Christian Eriksen til DR i lufthavnen kort før afgang.

- Der sker utroligt mange ting i øjeblikket, men jeg glæder mig helt vildt til at komme til VM. Vi har kæmpet for det i to år, så det bliver dejligt at komme afsted, siger Eriksen.

De 23 danske landsholdsspillere rejser til Anapa, hvor lejren bliver de næste uge. Lørdag spiller Danmark første VM-kamp mod Peru. Det er i Saransk 1500 kilometer nordpå fra lejren ved Sortehavet.