Det er et liv, hvor den ene dag ligner den anden. Med benhård selvdisciplin masser af mental styrke og en klar køreplan for fremtiden. At udleve drømmen om at komme med til OL – som den første kvindelige danske gymnast siden 1968.
Men pludselig en dag er det ikke længere Marie, der har styringen. Sådan føles det i hvert fald. Eller det er netop det, det ikke gør. For følelsen er væk, og det samme er lykken og motivationen hos det største danske gymnastiktalent i 40 år. Som allerede som 16-årig har en imponerende række af resultater bag sig, men stadig har seriøse mål, hun gerne vil nå. Det ultimative er OL i Tokyo i 2020.
Og ingen er i tvivl. Ingen andre end Marie selv. Men hvordan får man det sagt til en hel gymnastik-verden, der regner med én? Og en familie, der altid har prioriteret at sætte Maries drøm øverst på hverdags-podiet.
- Der var mange, der så op til mig, og de fleste i gymnastikverdenen vidste, hvem jeg var og havde store forventninger til mig. At være et forbillede er et stort pres, og det blev for meget for mig. Det havde fyldt enormt meget i et år, hvor jeg havde taget en maske på til træning for at overbevise alle om, at jeg var glad inklusivt mig selv.
En lille pige med et stort talent
Marie Skammelsen er fem år gammel. Drømmen er at blive balletdanser, og mor og far beslutter sig for at sende Marie til Gym & Leg - som en begyndelse. Men det er langt fra ambitiøst nok for pigen, hvis balance er bedre end de flestes, og som sidenhen skal vise sig at blive et af de største danske gymnastiktalenter nogensinde. Hun vil mere. Hun vil gå til ”rigtig” gymnastik.
Der går ikke lang tid, før Marie bliver opdaget. Alle kan se, at den lille pige har et stort talent. Hun bliver første gang Danmarksmester i en alder af 8 år. Det første mesterskab af mange.
Men med Marie øverst på sejrsskamlen følger også store overvejelser for familien. For hvis udviklingen skal fortsætte, er hun nødt til at skifte til en ny forening. Den beslutning betyder en køretur på 40 kilometer – hver vej – hver dag, fra Nordsjælland til Kastrup og hjem igen. Og at Maries mor, Lene, går på nedsat tid. Ellers kan hverdagen på ingen måde hænge sammen for familien Skammelsen.
Højt at flyve
Maries hverdag er fundamentet for, at hendes drømme kan gå i opfyldelse. Men det er også en tilværelse, der ligger meget langt fra et almindeligt dansk teenage-liv. Det er der ikke plads til i Maries liv som stortalent og elitegymnast. Og slet ikke hvis man skal kunne følge med på internationalt niveau. Marie har valgt en sport, der på mange måder er udansk, hvis man vil være med i verdenstoppen.
Hun træner seks dage om ugen. Hendes dag begynder med halvanden times morgentræning. Derefter ringer det ind til skoledag på Bagsværd Kostskole, hvor hun går i en specialklasse for elitetalenter. Og når skoledagen er slut venter omkring fire timers gymnastiktræning i Kastrup med mor Lene på sidelinien – inden turen går hjem til aftensmad med resten af familien, der også tæller far og storesøster Sofie.
- Jeg kom ret sent hjem og havde brug for meget søvn, fordi jeg trænede omkring 25 timer i ugen, så i bilen på vej til træning tog jeg en 20 minutters powernap, som gav mig energien til at kunne præstere igen. Det begrænsede tiden med venner, lektier og skole, hvilket gjorde det svært at være motiveret. Men jeg huskede mig selv på, at jeg oplevede ting, som andre ikke havde mulighed for.
De lange dage og de mange timer i træningshallen og bilen betaler sig, for Marie henter det ene danmarksmesterskab hjem efter det andet og pludselig rækker talentet også ud over Danmarks grænser.
Det bliver til 2 Nordiske mesterskaber og i 2016 vinder hun tre guldmedaljer ved de Nordeuropæiske mesterskaber. Det står klart for alle i gymnastikverden, at Danmark har fået et særligt talent. Drømmen om OL begynder stille og roligt at tage form.
Men savnet er der også. Efter bare at være normal – uden de store forventninger fra omverdenen, og uden de brede skuldre, som følger med at være en toptrænet teenager. Marie føler sig anderledes i en alder og en verden, hvor det ofte er langt nemmere bare at være som de fleste andre.
Men kærligheden til gymnastikken overskygger savnet. Og Marie Skammelsen bliver den elitegymnast, som Danmark har ventet på i mange år. Det kan alle se – især dem, der har deres daglige gang i foreningen i Kastrup. Her pryder en stor plakat af Marie hele indgangspartiet til hallen, og indenfor er det hendes talent, opmærksomheden samler sig om. Hun er sjældent dygtig. Det er tydeligt for både trænere, og alle andre, der ser hende ”flyve” gennem træningslokalet.
Og det er det, hun gør. Flyver højere og længere og vildere – end nogen anden dansk gymnast har gjort i mange, mange år.
Skaden
Men februar 2017 bliver et vendepunkt for Marie. Nu er det ikke kun hende, der flyver. Det gør hendes fokus også. For første gang i sin karriere er hun blevet alvorligt skadet. Og det er samtidig en skade, der stikker dybt. For den minder hende om, at livet også kan være skrøbeligt som elitegymnast på hendes niveau.
- Faldet på nakken ændrede alt. Jeg blev pludselig bange for det, jeg lavede. Jeg tænkte hele tiden på, hvordan det kunne gå galt, lige inden jeg skulle præstere. Jeg har altid lavet vilde ting som skruer og rotationer, men jeg mistede fornemmelsen af, hvor jeg var henne i luften. To, jeg kendte, havde allerede brækket nakken, og nu havde jeg selv været rigtig tæt på.
Men det er samtidig et liv, der går stærkt, hvis man ikke skal overhales af andre talenter. Så der er ikke tid til eftertanke. Derfor flyver talentet Marie Skammelsen videre.
Og så kommer skade nummer to. I foden. Lige inden DM og EM. To af sæsonens store mål. Og Marie maser på for at blive klar – ikke mindst til hendes første VM som senior i efteråret. Samtidig med at hun også lige afslutter folkeskolen med 12-taller.
Og alle tror, at hun går lykkelig på sommerferie. For alt ser rigtigt ud. Alle undtagen Marie selv, for hun kan pludselig ikke længere mærke glæden ved gymnastikken. Det er som om, at skaden bliver dråben, der også får afsavnet til at flyde over. Og langsomt begynder det at gå op for Marie, at hun er nødt til at tage sit livs sværeste beslutning – for sin egen skyld.
- Jeg håbede, ferien ville give mig lysten tilbage, og at frygten ville gå væk af sig selv. Jeg talte ikke med nogen om det, fordi jeg ikke turde tro på det og indrømme, hvordan jeg havde det. I starten fandt jeg en masse undskyldninger og overbeviste mig selv om, at jeg bare havde en dårlig periode, som ville gå over. Jeg var bange for, at hvis jeg sagde det højt, ville det blive virkeligt.
Men nogle gange betyder det at vælge sig selv til også, at man vælger andre fra. Og det er hårdt. At skulle sige det til sine trænere, og mest af alt sine forældre, som jo slet ikke kender til tvivlen, fordi Marie har holdt den ud i strakt arm. Hun vil heller ikke selv kendes ved den. Ikke før hun ikke længere kan bære den – der midt i sommerferien 2017, hvor der pludselig er tid til eftertanke.
Da familien kommer hjem fra ferie på Kreta, har Marie taget sin beslutning. Hendes liv som elitegymnast er slut. Men det ved kun hun – indtil den dag hun finder modet til at sige det højt til familien.
- De var meget, meget chokerede. Og jeg var hammer, hammer nervøs. Og jeg var også ked af det over den her beslutning. Fordi jeg syntes det var synd – jeg kan jo lide det – jeg kan jo godt lide gymnastik. Og det er det, der også har været rigtig frustrerende, fordi at jeg elsker jo stadigvæk gymnastik, men det er ikke sjovt at lave det mere.
Selvom ingen havde set Maries beslutning lande, blev hun mødt med både accept og forståelse fra hele familien. Nu handlede det om at komme videre – og finde ind til den nye Marie bag gymnastikdragten og den strakte vrist.
- Det er mærkeligt at være som alle andre, og det er hårdt, at jeg mistede alt, der gav mit liv mening før. Mit liv og venner var bygget op omkring gymnastikken, og jeg har brugt så meget tid på det, at jeg ikke rigtig havde nogen venner uden for sporten. Pludselig skulle jeg lære at være imødekommende og åben over for andre. Samtidig har jeg svært ved at håndtere at gå fra ikke at måtte have fedt på kroppen til, at det nu er okay. Men det er rart ikke at være hende den maskuline, bredskuldrede og sportstrænede type mere. For tit er det at se lidt anderledes ud ikke en god ting – desværre.
I dag går hun til dans og nyder at kroppen er blevet mere feminin. Hun har fået et fritidsjob, og så har hun netop afsluttet 1.G og fundet en gammel drøm frem, som der nu igen er blevet plads til i Maries liv; hun vil gerne studere medicin.
- Jeg har altid drømt om at blive læge, men overvejede at opgive det, fordi gymnastikken tog al min tid. Nu er det en realitet for mig, og det er skønt. Og så går jeg til dans med en veninde. Det er fedt at prøve noget nyt, som jeg ikke er god til.
Marie Skammelsen nye ugeskema står i skarp kontrast til den hverdag, hun levede for bare et år siden. Hverken lange træningsdage eller drømmen om OL er på programmet længere, men ambitionerne lever stadig i bedste velgående.
Og så nyder hun, at hun kan tage på skiferie med familien uden at være nervøs for at blive skadet. At hun kan være med, når der er familiesammenkomster og spise en stor is i sommerferien uden at skulle passe på, at vægten har forandret sig, når hun kommer hjem.
Tilværelsen har forandret sig, og det er blevet til et anderledes ungdomsliv med mere frihed, men stadig med ambitiøse mål. For Marie er ikke en pige, der bare slipper sine drømme – selvom de skal justeres, nu hvor livet slog en kolbøtte, som ingen havde regnet med. Heller ikke Marie selv. Men når man kan flyve, så ved man også, hvordan man ændrer kurs.
Se mere til Marie Skammelsens svære beslutning i "Talentet - Hele familiens kamp" i aften kl. 20.30 på DR1. Serien kan også følges på dr.dk/tv.