Fransk narcissisme, Sat(g)ans og transportetaper: Tre ting vi lærte af 13. etape

Dagens etapeafslutning blev en del mere spændende end ventet, og Peter Sagan blev atter snydt til sidst.

Jean-Christophe Peraud fik i dag overraskende stor opmærksomhed omkring sit styrt. AFP PHOTO / LIONEL BONAVENTURE (Foto: © LIONEL BONAVENTURE, Scanpix)

Mens solens styrke og det lave tempo var ved at få en til at falde lidt hen, så satte Tinkoff-Saxo sig pludselig frem i et højt tempo med en forhåbning om at køre en etapesejr hjem til Peter Sagan. Den drøm ødelagde Greg Van Avermaet dog på de sidste meter.

De sidste 500 meters høje stigningsprocenter gjorde i høj grad ondt på næsten hele feltet, og derfor opstod der også nogle huller til sidst, hvor klassementsrytterne faktisk satte de andre ryttere tilbage. Der var dog ingen store navne, som tabte alvorlig tid udover Jakob Fuglsang, som mistede 12 minutter, men det var angiveligt planlagt.

Vi har kigget nærmere på de tre ting, som vi lærte af dagens etape:

Det evige franske Tour-problem

Det er nævnt før, men vi tillader os lige at nævne det igen. Hvorfor skal der filmes så meget på forholdsvis ligegyldige franske ryttere? Vi fik os da ganske vist et lille grin, da man blev ved med at filme på Jean-Christophe Perauds ædlere dele, men hvorfor skulle han have så meget opmærksomhed efter sit styrt?

Han blev godt nok nummer to sidste år samlet, men AG2R-rytteren er tre kvarter efter Chris Froome i år. Vi skulle også lige følge, at han blev sat på den sidste stigning, mens der nok skete mange andre spændende ting længere fremme. Det er også et problem, man oplever på de hårde bjergetaper.

Men som nævnt er det jo ikke et nyt problem, og vi skal ikke forvente, at det ændrer sig fremover. I stedet kan man glæde sig til, at vi på DR Sporten sender Post Danmark Rundt live i år. Så skal der muligvis en masse fokus på, når ryttere fra Team Almeborg-Bornholm og Riwal Cycling Team bliver sat på Kiddesvej i Vejle. Eller ikke.

Sagan måtte igen nøjes med andenpladsen

Man skal være lidt splittet, når man kigger på Peter Sagans resultatliste. Cykelløb handler jo om at komme først, og det gør slovakken ikke for tiden. Igen i dag hentede han en andenplads. Altså igen i dag er der kun en enkelt rytter, som kom før Sagan. Fra hans perspektiv er det virkelig bittert.

Og selvom man bør være skuffet over, at en verdensklasserytter som ham ikke har hentet en etapesejr endnu i årets Tour, så må man samtidig være ekstremt imponeret, fordi han er altid med. Hvis man tæller holdtidskørslen med, så er han blevet i top fem på otte etaper i år. Otte!

Det er ganske enkelt enestående. Fire af dem er andenpladser, og det er da også en endnu mere irriteret Sagan dag for dag. Etapen i morgen kan også sagtens være en mulighed for slovakken, hvis han ellers kan få benene med op over stigningsprocenterne på den sidste stigning kort før mål.

Interessante transportetaper

Både Giro d’Italia og Vuelta a España udfordrer i disse tider Tour de France på underholdningen, men det er kun sundt, fordi det har sat sit aftryk på årets rute. De såkaldte transportetaper, som øgenavnet er på disse etaper, er blevet forbedret markant.

Afslutningerne er spændende. Det var dagens etape et klart bevis på, og etapen i morgen er ikke mindre spændende med en lille stigning på 10 procent til sidst. Det gør, at man ikke bare lader et udbrud få et langt hul, som man har set så mange gange før.

Der er godt nok et rekord stort hul mellem de to berømte bjergkæder i år med hele fire ”ligegyldige” etaper for klassementsrytterne, men de spændende afslutninger gør helt sikkert, at man skal være ekstra opmærksom for ikke at miste tid til sidst.