Chris Froome (Sky) tog en dyb indånding, inden han afleverede sin svada. I aftes måtte den førende rytter i Tour de France igen forsvare sig over for den skepsis, der hersker omkring hans suverænitet i løbet. Den kenyansk-fødte brite har igen og igen slået fast, at man kan stole på ham. Men lige lidt hjælper det. Mistanken vil ikke forstumme.
I går leverede han en ny stærk præstation, da han neutraliserede alle angreb fra Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Vincenzo Nibali (Astana) og Nairo Quintana (Movistar) på 12. etape til Plateau de Beille. Det følger i kølvandet på hans formidable sejr til La Pierre-Saint-Martin i tirsdags, hvor han distancerede de fleste rivaler med flere minutter, og Quintana knap et minut. Men Chris Froome er ved at være træt af beskyldningerne, som er uden indhold, mener han.
Senest har de to tidligere gule trøjer i Tour de France og nuværende tv-eksperter i Frankrig, Laurent Jalabert og Cedric Vasseur, pustet til bålet af skepsis omkring Sky-kaptajnen. Jalabert sagde, at Froomes kørsel på 10. etape var ”ubehagelig at se på”, og Vasseur antydede brug af mekanisk doping med bemærkningen om, at Froomes cykel ”pedallerer af sig selv.” Svaret fra Chris Froome faldt med en sjælden skarphed:
- Det er virkelig skuffende, fordi det er personer, som mange folk og mange fans ser op til som datidens idoler. De kaster tvivl om en nutidig cykelrytter, en ren rytter og et rent hold. Disse personer påvirker den offentlige holdning over for tilhængerne, og det mener jeg ikke, at de kan være bekendt, hvæsede Chris Froome på sit pressemøde.
Vil ikke narres igen I feltet er holdene trætte af de evige dopingmistanker, men tilskuere og journalister vil ikke tages ved næsen igen. For er det ikke bedre at være skeptisk for en sikkerheds skyld frem for at opdage om 5-10 år, at dopingkulturen stadig eksisterer? Den mangeårige sportsdirektør Philippe Mauduit, der er ansat hos Lampre-Merida, mener, at der mangler respekt for den nuværende generation af cykelryttere.
- Beskyldningerne er enormt trættende, fordi ingen er i stand til at bevise noget. Betyder det så også, at alle tyskere er nazister? Det tror jeg ikke. Cykelsporten er nu måske en af de reneste idrætsgrene i hele verden. Hvorfor skal vi så være skeptisk over for præstationerne, spørger Philippe Mauduit og understreger, at det ikke betyder, at man skal glemme sin sunde fornuft.
Tidligere på ugen blev enkelte af Chris Froomes wattmålinger lækket i en video, der forsøgte at påvise, at britens tal var for høje. Sky har nu sat advokater på sagen, da de mener, at dataene er blevet hacket. Men Froome er ikke den eneste Sky-rytter, der bliver mødt af dopingmistanker. Løjtnanten Richie Porte skrev følgende på sin Twitter-profil efter 11. etape til Cauterets:
https://twitter.com/richie_porte/status/621361125796499457
Tvivlen vil fortsætte Mistanken mod rytterne tog til i styrke i 2013, og årsagen ligger især hos én mand: Lance Armstrong. Texaner insisterede i mere end et årti på, at han var cykelsportens sande engel. Historien er fortalt utallige gange: Lægerne gav ham få chancer for at overleve sin kræftsygdom, alligevel klarede han det. Lance var en survivor, og han trodsede modgangen og kæmpede sig til syv Tour de France-titler. Men Lance løj.
Derfor hænger hans skygge konstant over Chris Froome, eller en hvilken som helst anden rytter, der begår et opsigtsvækkende resultat i løbet. Det samme var tilfældet, da Chris Froome vandt i 2013, eller da Vincenzo Nibali sejrede i fjor. Ironisk nok var Lance Armstrong også med til at fodre debatten om doping i cykelsporten, da Chris Froome vandt 10. etape.
https://twitter.com/lancearmstrong/status/621001550450720768
Philipp Mauduit, der tidligere har arbejdet for Bjarne Riis hos Saxo-Tinkoff, tror ikke på, at mistanken forsvinder foreløbigt. Den sorte forhistorie er svær at slippe af med.
- Jeg tror aldrig, at tvivlen stopper, fordi sådan er mentaliteten hos de folk, der arbejder omkring cykelsporten. Måske vi om 10 år finder ud af, at jeg har fejlvurderet situationen, men så længe, vi ikke kan bevise noget, er vi nødt til at stole på folk, slår Philippe Mauduit fast.
Igen og igen har Chris Froome erklæret, at han er en ren rytter. Det kommer han til at gentage mange gange, hvis han fortsætter med at være så god. I cykelsporten hersker en justits, som ikke findes mange andre steder. Her er man skyldig, indtil det modsatte er bevist. Kun tiden heler sårene fra fortiden. Men det har Chris Froome været bevidst om, lige siden han vandt Tour de France første gang i 2013.
- This is one yellow jersey that will stand the test of time, sagde han dengang. Og det mener han stadig, selvom han dagligt møder den modsatte opfattelse.