Man fornemmer en let summen i mørket, der synes som et ødeland lidt uden for København. Konturerne af den firkantede Ballerup Super Arena toner frem forhøjet over de mange parkeringspladser, der allerede er fyldte.
Klokken er lidt i seks og orange skilte indikerer indgangen til det traditionelle Nytårsstævne i velodromen.
Cykelarenaen er blevet Michael Mørkøvs andet hjem, siden han flyttede fra Lucca i Italien til Danmark i 2015.
Foran indgangen diskuterer to mænd, hvor høj Michael Mørkøv er, når han ikke befinder sig på en cykel.
- Lige så høj som dig, siger den ene til den anden.
Michael Mørkøv passerer dem begge og overhører deres samtale. Selv for en olympisk mester er det underligt at blive omtalt i tredje person.
Navnet Mørkøv er dog ikke til at komme uden om på dette sted. Det er som om, han er smeltet sammen med arenaen.
Allerede inden cykelbanen åbnede i 2001, havde Michael Mørkøv kørt den første omgang på banen, og denne torsdag er 2.700 mennesker samlet for at få et glimt af ham og de andre banestjerner.
Eller som driftschef for Ballerup Super Arena og arrangør af nytårsløbet, Jørgen Sørensen, forklarer det.
- Jeg skal ikke sige, at Michael Mørkøv betyder alt, men han betyder rigtig meget. Han er svanen på banen. Han bevæger sig ikke, du hører ham ikke, men han driver bare altid fremad.
- Du kan sætte en fadøl på hver af Michaels skuldre, og selvom han kører rundt og rundt, så falder de ikke af. Der er ingen over, under eller ved siden af. Han er, og nu må han tåle at høre det, en ener, en stor stilist.
Opmærksomheden mærker Mørkøv, da lyset fra den enorme arena gør det umuligt for ham at gemme sig.
Op ad trappen til inderkredsen med sin søn i hånden, stopper piger og drenge ham for at forevige mødet med manden løbsspeakeren kalder myten og legenden.
Overalt på tilskuerpladserne kan man høre hans navn, som blev det skubbet rundt af den vind, rytternes fart efterlader, når de har passeret.
- Jeg bliver altid overvældet, når jeg kommer herud. På en rigtig konkurrencedag ville jeg ikke gå ud i yderkredsen. Jeg ville slet ikke kunne komme frem. Derude er jeg en stjerne, siger Mørkøv.
Michael Mørkøv skal bruge aftenens løb til at få kilometer og fart i benene som et led i sine forberedelser til et enormt år i sin karriere.
I 2024 skal han være lakaj på landevejen for Mark Cavendish i jagten på dén etapesejr, der kan gøre den britiske sprinter udødelig i Tour de France-historien. På banen skal Svanen forsvare OL-guldet i Paris og forsøge at vinde VM-guld i Ballerup til oktober.
Men selv på en festaften melder professionalismen sig. Aftenens stjerne har søgt i ly for opmærksomheden bag scenen i den ene kurve, hvor hans navn med rødt står markeret syv gange på de gule bandeskilte.
Én for hver af de gange han har vundet det københavnske seksdagesløb som del af det ikoniske par nummer syv. Syv er også rekord.
Her ruller han sin krop i gang, mens tankerne om løbet og livet strømmer gennem hans hoved langt væk fra båsene i inderkredsen, hvor rytterne klæder om side om side og tilskuerne hilser på.
Opgaven, der venter, er klar.
16 par skal køre 100 kilometer mod hinanden. 400 omgange af 250 meter i parløbet. Vinderen er det par, der samler flest point ind i de indlagte spurter.
På tribunerne er tilskuerne beredt med fadøl. Festklædte kvinder bærer stramme kjoler og høje, sylespidse hæle.
Én har sin mor med på FaceTime over den stejle kurve, der rejser sig ti meter fra bunden af banen mod loftet, mens hun begejstret råber mod rytterne, der passerer hende.
Mændene bærer jakkesæt, nogle med butterfly, de fleste uden, mens der også er plads til lidt mere casual wear. Gerne krøllede skjorter, der stikker ud over buksekanten under en pullover.
Siden Mørkøv første gang indtog dannebrogstrøjen med par nummer syv i 2007, har denne trøje været hans. Undervejs er makkerne skiftet ud eller stoppet.
Til dette løb er guld-makkeren fra OL i Tokyo Lasse Norman Leth blevet skilt fra Michael Mørkøv, fordi banelandstræner Casper Jørgensen har blandet kortene inden den vigtige 2024-sæson for at sikre, at han kan sammensætte det stærkest mulige par til OL.
I stedet kører Michael Mørkøv med stjerneskuddet Theodor Storm. En ambitiøs 18-årig, der starter sin karriere som professionel cykelrytter på et af verdens største cykelhold, Ineos Grenadiers, på mandag, og hvis ansigt cykelsporten allerede har markeret med to ar.
Det er første gang Theodor Storm kører som del af det ikoniske par nummer syv.
-Det er jo en ære at få lov til at køre med Michael med dette ikoniske nummer på ryggen. Jeg glæder mig til at lære en masse af ham og forsøge at gøre, hvad jeg får besked på. Jeg håber, jeg har gode ben, siger Theodor Storm.
Lærlingen bliver hurtigt indført i parløbets anatomi af mesteren selv.
- Han har kørt ungdomsløb, men han har ikke kørt eliteløb på banen, så alle de ting Lasse (Norman Leth, red.) og jeg har gennemtrænet, skal jeg sige igen. Men det er også en balancegang, for jeg skal ikke fylde ham med informationer. Han skal kunne huske noget af det, siger Mørkøv.
Feltet er stærkt i år. En forsvarende hollandsk verdensmester, de tidligere tyske verdensmestre, hele det danske banelandshold, den italienske sprinter Elia Viviani, som Mørkøv har kørt leadout for på landevejen, og flere andre dygtige italienere er på plads.
OL og VM-medaljetagere kaster glans over Ballerup.
Klokken er 20.40. Der er en halv time til, at 100 kilometerløbet starter og superarenaen er blevet fyldt.
Duften af pomfritter sidder allerede i tøjet, og da det ikke er tilladt at ryge cigaretter i arenaen, som i gamle dage, er der stor aktivitet ude foran.
Michael Mørkøvs bror, Jesper, er stævnespeaker. Klog af erfaring opfordrer han de fremmødte til at gå i baren for at forsyne sig med lidt koldt til ganen.
- En 100 kilometer er det værste tidspunkt at gå kold på, runger hans stemme ud i arenaen.
Michael Mørkøv er den første på banen, og fra spids indleder han 100 kilometerløbet i dannebrogstrøjen.
Flere mennesker er kommet til, siden arrangementet startede. Der er fuldstændig proppet 20 omgange inde i konkurrencen.
Ikke siden VM i Ballerup i 2010 har der været så mange mennesker til stede. Hele vejen omkring den ovale bane læner folk sig ind mod banen.
Taget letter, da Mørkøvs unge partner Theodor Storm kaster sig ud i en hæsblæsende jagt på landsholdsrytteren Julius Johansen og slår ham på stregen.
Det sender par nummer syv i spidsen af konkurrencen.
Fra løbsspeakeren lyder en profeti.
- Jeg lover, at inden længe bliver feltet splittet til atomer.
Par nummer syv fører stadig, og jublen spreder sig som en løbeild i arenaen.
Ideelt set vil man gerne skifte sin makker ind i et parløb i svinget for dermed at udnytte centrifugalkraften, men efter 350 omgange begynder timingen at svigte for par nummer syv.
Tempoet er 10 sekunder fra banerekorden. Rytterne duellerer ikke længere på kræfter, men på psykologi. Hvem kan æde sig selv mest?
Det kan Robin Skivild og Tobias Aagaard.
Par nummer to kører fra Mørkøv og Storm i den samlede stilling. Det unge par ender med at vinde nytårsløbet og bliver hyldet af publikum. Mørkøv og Storm ender som nummer to.
Udmattelsen står malet i ansigterne på de to syvere. Mørkøv tørrer sveden fra ansigtet og klapper sin makker i hænderne. De to ryttere debriefer.
Fra de store højtalere siger Kim Larsen farvel til publikum, der snart er forsvundet ud i mørket, de kom fra.
Theodor Storm følte, at parret havde hastigheden til at vinde, men timingen glippede til sidst, mener Mørkøv.
Han trasker ned ad ryttergangen og siger tak for kampen.
I dag blev det ikke til en sejr, men dem kommer der forhåbentlig et par af i 2024.
Næste gang Mørkøv skal køre et stort løb i Ballerup Super Arena er ved verdensmesterskabet i oktober. Selv har han luftet tanker om, at det kan blive hans sidste år på cyklen.
Men hvad vil han gerne have, at hans eftermæle skal være?
- At være et godt menneske, svarer han.
Så tager han sin søn i hånden og forlader Ballerup Super Arena.