VIDEO Semifinaleklar: Sara Slott videre ved EM efter drama

Sara Slott Petersen er klar til semifinalen i 400 meter ved indendørs-EM i atletik.

Den første danske løber ved EM i indendørs atletik har været i ilden, og det var med succes. Sara Slott Petersen er videre til semifinalen i 400 meter efter en tid på 53,39 sekunder.

Det blev et dramatisk løb, hvor den tjekkiske løber Denisa Rosolova styrtede på dramatisk vis efter små 200 meter. Sara Slott undgik styrtet og lå alene i front indtil de sidste meter, hvor hun blev hentet af vinderen Floria Guei.

Sara Slott løb de 400 meter på 53,39 sekunder, hvilket er en del langsommere end hendes personlige rekord på 52,59 sekunder.

Sara Slott Petersen løber semifinale i eftermiddag klokken 17.45.

Opdateret: Vinderen Floria Guei er efterfølgende blevet diskvalificeret for sin involvering i styrtet. Dermed er Sara Slott vinder af heatet.

Ny opdatering: Florian Guei appellerede sin diskvalifikation og fik medhold. Det betyder, at Florian Guei noteres som vinder, og Sara Slott dumper ned på andenpladsen.