VIDEO Flyvende kugler: Serbisk kuglestøder rammer helt skævt

Den serbiske kuglestøder Asmir Kolasinac fyrede kuglen ud på 60 meter-banen ved dagens EM i atletik.

Der blev spærret øjne op ved 60 meter-banen, da der pludselig rullede en kugle forbi fra kuglestøder-konkurrencen. Og det var lige ved at gå helt galt.

Den serbiske kuglestøder Asmir Kolasinac havde problemer med hjemmebanepresset ved EM i Serbien og endte med at sende kuglen i en helt anden kurs end planlagt.

Den tunge kugle endte med at flyve forbi sikkerhedsnettet og direkte ind på 60 meter-banen, hvor der heldigvis ikke var et løb i gang.

Der er ingen danske kuglestødere med ved EM, men til gengæld kan du se Benjamin Lobo Vedel løbe 400 meter-finale i aften kort efter, at Stina Troest og Andreas Bube løber deres semifinaler på 800 meter-distancen.

Se programmet her og følg med på DR3 i aften:

Kl. 19.00 Stina Troest 800 m semifinale

Kl. 19.25 Andreas Bube 800 m semifinale

Kl. 20.33 Benjamin Lobo Vedel 400 m M finale