Overlegen præstation kommer bag på dansk EM-overraskelse

Benjamin Lobo Vedel er forbavset over, at han med overlegenhed kvalificerede sig til EM-semifinalen.

Han tog fusen på de fleste, da unge Benjamin Lobo Vedel løb fra alt og alle på sin 400 meter og snuppede billetten til semifinalen ved indendørs-EM i atletik.

Efter løbet var det store danske løbetalent selv overrasket over, at han så suverænt løb sig i semifinalen i Serbien.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg på de sidste 50 meter skulle kigge tilbage og se flere meter ned til nummer to. Jeg vidste, at jeg er i god form, men jeg havde ikke regnet med, at det ville være så nemt som i dag, siger Lobo til DR.

Oven i semifinalen-billetten kan den unge dansker juble over, at han med tiden 46,65 sekunder på 400 meter samtidigt slog sin personlige rekord.

- Det kunne ikke have gået meget bedre. Jeg er virkelig tilfreds med mit løb i dag.

Benjamin Lobo Vedel løber sin semifinale fredag aften klokken 18.05. Se den unge danske i ilden på DR3.

Se video med reaktion fra Lobo øverst i artiklen.