Da Andrei Mikhnevich ved verdensmesterskaberne i 2006 stødte sin kugle 21 centimeter længere end Joachim B. Olsen, og dermed snød danskeren for sølvmedaljen, var der urent mel i posen.
I 2013 viste en ny test af en dopingprøve, at hviderusseren havde været dopet allerede tilbage i 2005. Da det var dopingforseelse nummer to for Mikhnevich, betød det, at han blev diskvalificeret med tilbagevirkende kraft og udelukket på livstid.
Dermed fik Joachim B. Olsen pludselig tilkendt andenpladsen ved VM. Medaljen fik han med posten. De godt 70.000 kr. i ekstra præmiepenge, som burde følge med sølvet, dem har han aldrig set skyggen af.
Det samme gælder pengepræmier fra verdensmesterskaberne i 2005, hvor Mikhnevich og den tidligere OL-guldvinder Yuri Belonog begge endte over danskeren, men senere hen fik frataget placeringerne.
Samlet set vil Joachim B. Olsen vurdere, at han mangler i omegnen af 100.000 kr. i tabte præmiepenge. Og han er langtfra den eneste atlet, som står i den situation.
Ifølge tal fra Associated Press skylder tidligere dopingsyndere rene atleter op mod 2.9 millioner kr., et tal der sagtens kan stige som følge af de nye oplysninger om systematisk doping i Rusland, samt nye prøvemetoder.
Atleterne kan vælge ikke at betale tilbage
Joachim B. Olsen fik aldrig sine penge af den simple årsag, at Andrei Mikhnevich aldrig har betalt de penge, han uretmæssigt vandt, tilbage.
Det Internationale Atletik Forbund (IAAF) udbetaler sjældent dobbelt præmiepenge. Derfor er det nødvendigt, at de dopingdømte selv betaler pengene tilbage, hvis de rene atleter skal have, hvad de har fortjent. Og derfor har Joachim B. Olsen da heller ingen forhåbninger om, at han nogensinde ser sine penge.
- Nu ligger det noget tid tilbage, og jeg må indrømme, jeg har sådan set opgivet det for længst.
- Men jeg synes, at det burde ske. Det vil være det rigtige. Jeg og andre atleter blev snydt, vi konkurrerede ikke på lige vilkår, og derfor synes jeg, at det skal have den fulde konsekvens.
Manglende sanktioneringsmuligheder
Når man som atlet skal deltage i et stævne, skriver man under på, at såfremt man på et senere tidspunkt bliver taget for doping, skal præmiepengene betales tilbage. Dermed er dopingsyndere kontraktligt forpligtet til at tilbagebetale præmien.
Hvis atleterne ikke betaler, forlænger Det Internationale Atletik Forbund i første omgang atletens karantæne, men hvis atleterne stadig ikke får pengene op af lommen, er der ikke meget mere at gøre - udover at gå rettens vej.
- Nogle udøvere, der får en dopingdom og derfor skal være væk fra sporten i flere år, vælger samtidig at forlade sporten helt. I det øjeblik, de gør det, reduceres sportens egne juridiske muligheder voldsomt. Så bliver det lige pludselig et civilt søgsmål, hvor det handler om brud på kontrakten, siger direktør i Dansk Atletik Forbund, Jacob Larsen.
Ifølge Jacob Larsen er der ham bekendt endnu ikke kørt nogle sager om tilbagebetaling.
Atleter foreslår engangsudbetaling af IAAF
Joachim B. Olsen er langt fra den eneste atlet, der vil have Det Internationale Atletik Forbund til at tage mere ansvar. Flere atleter har, ifølge AP, foreslået, at IAAF udbetaler samtlige tilgodehavender.
- Jeg kan ikke lade med at tænke på, at når det ikke sker, så er det fordi der er lidt for mange flotte ord fra IAAF om dopingbekæmpelse. Men når det så kommer til stykket, og det kan gøre en lille smule ondt på dem selv, så går man ikke så meget længere, siger den tidligere kuglestøder.
Hos Dansk Atletik Forbund er man dog i tvivl om, hvorvidt én stor udbetaling er den rigtige løsning.
-Grundlæggende, så kan man godt det. Men det rejser så spørgsmålet, hvad gør de så, hvis det viser sig, at nogle af dem der har fået pengepræmier nu også er dopet. Hvad så?, siger Jacob Larsen.