Hvorfor skal vi gå?

I januar 2025 inviterer DR alle Danmarks børn til at stramme velcroen på skoene og gå til fordel for udsatte børn i Uganda.

Koreyo på 10 år henter vand ved floden et par gange om dagen. (© Foto: Rasmus Gravesen. Grafik: Nanna Ernst og Anna Elisabet Christensen.)

Små skridt, stor forskel.

Igen i år kan børnehavebørn samle penge ind til Børnenes Danmarks Indsamling ved at gå en tur.

Hver gang et barn går en kilometer - og du registrerer det på dr.dk/vigårsammen - giver Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Børnenes Danmarks Indsamling op til, at danske børn har gået 500.000 kilometer i alt.

Hvorfor er der Danmarks Indsamling?

I Danmark har vi samlet penge ind til Danmarks Indsamling i 17 år, hvor pengene bliver samlet ind til humanitære organisationer.

I år går pengene fra Danmarks Indsamling til at hjælpe fattige børn i Uganda i Afrika. I Uganda er der nemlig ikke altid mad nok til alle, og fødevaremanglen skyldes flere ting.

Klimaforandringer og ustadigt vejr gør, at det kan være svært at skaffe mad. Nogle gange regner det for meget, og andre gange regner det for lidt. Det gør det svært at gro mad i de køkkenhaver, som mange familier er afhængige af.

Der er også mange mennesker i Uganda, fordi mange er flygtet fra krig i nabolandet Sydsudan. Det er en udfordring at skaffe nok mad til alle, når områder er overbefolkede.

  • Joyce Apaiyi er mor til syv børn og plejemor til fire børn. Familien lever for 228 kroner om måneden. (© Foto: Rasmus Gravesen. Grafik: Nanna Ernst og Anna Elisabet Christensen.)
  • Koreyo på 10 år hjælper familien med at lave mad. I hendes familie får de kun et måltid om dagen, som består af kogt kassavarod. (© Foto: Rasmus Gravesen. Grafik: Nanna Ernst og Anna Elisabet Christensen.)
  • På fadet er et måltid til ti børn. Det er det eneste, børnene får at spise en hel dag. (© Foto: Rasmus Gravesen. Grafik: Nanna Ernst og Anna Elisabet Christensen.)
  • Sony på 8 år og hendes bror, 14-årige Moses, nyder dagens første måltid sammen. I deres familie er de dygtige til at passe køkkenhaven, så de spiser flere måltider om dagen. (© Foto: Rasmus Gravesen. Grafik: Nanna Ernst og Anna Elisabet Christensen.)
  • Her er en frokost til Moses og Sonys familie. De får en grød af aubergine og blade fra vignabønner og posho, der er en fast grød af majsmel. (© Foto: Rasmus Gravesen. Grafik: Nanna Ernst og Anna Elisabet Christensen.)
1 / 5

Pengene, som stuens børn kan være med til at samle ind, skal altså blandt andet gøre, at der er mere mad og bedre mulighed for, at familierne kan give deres børn den næring, de har brug for.

(© Grafik: Nanna Ernst og Anna Elisabet Christensen)