Kender du det, når du sidder i klassen og har svært ved at koncentrere dig, fordi der er rigtig varmt eller en anelse for koldt? Faktisk skal temperaturen i klasselokalet ligge på 21 grader, for så lærer man bedre de ting, man skal.
Opgaverne i dette forløb skal teste, hvad temperaturen i jeres klasselokale er, og hvad I kan gøre ved det, hvis det er for koldt eller for varmt.
Opgave 1: Lav en kode
I skal lave en kode på https://makecode.microbit.org/, som gør det muligt at få BBC micro:bit til at måle temperaturen i lokalet. Vi har taget de frem, I skal bruge. Nu skal I selv lege med at få koden til at virke:
Husk at teste koden undervejs.
Opgave 2: Mål temperaturen i lokalet
Når I har lavet koden og er sikre på, at den virker, skal I måle temperaturen i lokalet. Grupperne fordeler sig på forskellige steder i klassen og måler temperaturen på jeres BBC micro:bit. Øvelsen tager 10 minutter, og I skal måle temperaturen hvert minut.
Husk at skrive temperaturen ned på et papir for hvert minut.
Opgave 3: Mål temperaturen med åbne vinduer
Lige meget hvordan temperaturen er i lokalet, er det vigtigt at få testet, hvad der sker med temperaturen, når man åbner vinduet. Derfor: åbn alle vinduer og lav måleøvelsen igen.
Husk, at skrive det I finder ud af ned på et stykke papir, og husk, at I skal måle temperaturen samme sted som før.
Opgave 4: Lav grafik med data
Når I har lavet begge måleøvelser, har I:
- 1
Målinger af temperaturen med lukkede vinduer
- 2
Målinger af temperaturen med åbne vinduer
Nu skal I tegne to grafer i et regneark, hvor I indsætter jeres målinger og får programmet til at lave en graf. Her kan I se et eksempel på, hvordan jeres målinger kan komme til at se ud.
Opgave 5: Diskuter
Tag nu en snak om følgende spørgsmål:
- •
Er det en god løsning ”bare” at åbne vinduet, når det er for varmt i lokalet?
- •
Hvem bestemmer, hvornår temperaturen er rigtig?
- •
Hvad kan vi gøre ved problemet?