Om 'Find dit ultra:beat'

Her finder du lærervejledning, Fælles Mål og læringsmål.

Til læreren

Fag: Musik

Trin: 4.-6. klasse

Fælles Mål og læringsmål henvendt til 4. klasse og 5.-6. klasse

Printmateriale: Tegn din egen lyddag

Om forløbet

I forløbet lærer eleverne at åbne ørene for, hvad der er naturlige lyde og teknologiske lyde. Eleverne skal blandt andet lægge et lydspor af klap, knips og tramp til en rytmeboks, de skal eksperimentere med at kode et beat med naturlige og teknologiske lyde, og de skal quizze og reflektere over, hvilke lyde de møder i hverdagen.

Undervisningsforløbet imødekommer kompetencemålene i de Fælles Mål, der vedrører arrangement og komposition af musikalske udtryk. Men materialet er også en musikalsk omfavnelse af et godt klassefællesskab. Musik er nemlig børns adgang til den ultimative samarbejdsøvelse: At spille i takt og finde hinandens beat.

Kom til gratis 'Find dit ultra:beat'-event

Glem alt om klassiske instrumenter og skønsang, når DR-vært Sofie Østergaard sammen med den kodestærke ekspert Martin Exner finder rytmen, skaber beats og leger med forskellige challenges til 'Find dit ultra:beat'-liveevent.

I showet bliver elever fra 4.-6. klasse udfordret på deres viden om lyde. De får at se og mærke, hvordan teknologien er en integreret del af deres dagligdag, og at de med enkle greb kan forvandle den til musik.

Find os i Aalborg, Silkeborg, Vejle, Svendborg, Næstved og Roskilde i ugerne 36-38.

Kolofon

Research, tilrettelæggelse og tekst: Maria Bjerre Linnemann, DR

Redaktionssekretær: Lærke Marie Rose og Tilde Bisgaard, DR

Redaktør: Johanne Bagge, DR

Grafik: Lea Hytting, DR

Video: Line Nordbo, Jonas Madsen, Jannik Schow Petersen, Anna-Victoria Berg Gregersen, Jeppe Engelhardt, Anne Sofie Østergaard Nielsen, Kasper Gregers, Emil Nordkvist Johansson, Kristine Reno Søndergaard Pedersen, DR

Webudvikling: Jesper Winther, DR

Konsulent: Mads Brink Müller, Jakob Damgaard Laursen og Martin Exner, CFU

DR lancerer ultra:bit i partnerskab med Center for Undervisningsmidler og Astra. Indsatsen er støttet af Industriens Fond.

Desuden støtter og bidrager en lang række aktører på forskellig vis. Se alle samarbejdspartnere her.

Ris og ros

Vi har brug for din feedback. Fortæl, hvordan det var at bruge undervisningsmaterialet i klassen. Send ris og ros til skole@dr.dk.