Livesending

(Foto: © Cecilie Jacobsen)

HVAD: Hvis du har en profil for eksempel på YouTube, Instagram eller Facebook, så har du mulighed for at sende live når som helst og hvor som helst. Når du går live, sender du direkte uredigeret indhold ud til dine følgere. De kan også skrive direkte beskeder til dig i kommentarsporet undervejs.

GODT AT VIDE: Hvis din livesending indeholder vold, racisme, terrorisme eller andre ulovlige handlinger, så kan de, der ser med, anmelde dig til politiet eller det sociale medie. Det sociale medie vil som oftest forsøge at fjerne og slette sådan en livesending så hurtigt som muligt.

Det sociale medie kan også begrænse eller udelukke din profil, hvis de mener, at dine livesendinger (eller andet indhold) overtræder deres retningslinjer. Retningslinjerne er forskelligt fra medie til medie. På Facebook må dine livesendinger (eller andet indhold) for eksempel heller ikke indeholde mobning, selvskade, eller synlige kønsdele.

SE: Bliv klogere på emnet, ved at se disse tre klip.

BEVÆG: I skal nu lave en dilemmaøvelse. Jeres lærer fortæller jer hvordan.

SNAK: Hvad er jeres bedste argumenter for og imod at sende live på de sociale medier?

Tag snakken på klassen, eller skriv dem ned i jeres hæfte eller på et printark, som findes HER.

Genveje