Kan du heller ikke få nok af at nørkle med koder og noder?
Vi har andre ultra:bitforløb og musikforløb til indskolingen og mellemtrinnet, og her får du en oversigt med links til undervisningsmaterialet.
ultra:bit til mellemtrinnet
Lær at kode og styrk din teknologiforståelse og digitale dannelse med ultra:bit!
Du er sikkert allerede en mester i at finde ting på nettet og bruge sociale medier. Det er nice! For det giver dig adgang til informationer, fællesskaber og alt muligt andet spændende.
Men der er både fordele og ulemper ved de ting, vi kan digitalt. Digital dannelse handler om mere end bare at kunne bruge digitale tjenester og programmering. Det handler nemlig også om at forstå, hvordan teknologien virker, og om at kunne forholde sig kritisk til den.
Find forløb om teknologiforståelse og digital dannelse til mellemtrinnet HER.
Min sang til MGP
Forløbet er henvendt til 3.-6. klasse i musik og dansk.
Det er både let og svært at skrive sin egen sang. Let, fordi du kan vælge mellem alle ord og toner i verden, og fordi du selv bestemmer, hvilke du vil bruge. Men samtidig også svært, for hvordan får man valgt de helt rigtige ord og den melodi, der beskriver, hvordan man har det?
Få hjælp til at sætte ord og lyd på det, der fylder indeni med forløbet 'Min sang til MGP'.
Find forløbet HER.
Beethoven ZOOM
Forløbet er henvendt til 4.-6. klasse i musik.
Beethoven var en tysk komponist og pianist, som regnes for at være en af de komponister, der har haft allerstørst indflydelse på musikken de seneste 200 år.
I forløbet kan du zoome ind på den klassiske musik og se det særlige, svære og skønne ved Beethovens liv og musik.
Find forløbet HER.
Lær at dirigere
Forløbet er henvendt til 3.-5. klasse i musik.
Hold på hat og dirigentstok!
I dette dirigentkursus for børn lærer du om mange af de ting, en dirigent skal have styr på: dynamik, puls, tempo, timing og forskellige udtryk og følelser.
Dyk ned i en verden af vidunderlig musik og find ud af, at du sagtens kan dirigere rundt med dine klassekammerater.
Find forløbet HER.
Mød symfoniorkestret
Forløbet er henvendt til 0.-2. klasse i musik.
Har du hørt om pauker og strygerfamilier før? Hvis ikke, er hjælpen her! 'Mød symfoniorkestret' er en børnevenlig start til det klassiske musikunivers.
I forløbet opdager du, hvordan instrumenterne er inddelt i instrumentfamilier. Gennem præsentationsvideoer får du at se, hvordan instrumenterne ser ud, hvordan man spiller på dem, og hvordan de lyder.
Find forløbet HER.