DR Skole har samlet en række videoer, podcasts og artikler om situationen i Syrien. Gør de historiske begivenheder levende for dine elever og reflektér sammen over, hvad der sker, når et diktatur bryder sammen.
Efter 53 år under diktatur og en lang, brutal borgerkrig har oprørsgrupper nu overtaget magten i Syrien, og den tidligere præsident Bashar al-Assad er flygtet til Rusland.
Efter sejren står oprørsgrupperne nu overfor en kæmpe udfordring: De skal finde en fælles løsning på, hvordan Syrien skal styres fremover.
TV Avisen: Dagen hvor oprørerne tog magten
Indslag fra TV Avisen den 8. december – dagen efter, at oprørsgrupperne overraskende indtog Damaskus, Syriens hovedstad. Denne dag forstår verden, at Assad-regimet er fortid.
Se klippet her:
TV Avisen: Reaktioner fra dagen efter
Indslag fra TV Avisen den 9. december – to dage efter, at Assad-regimet faldt. Reaktioner med både glæde og bekymringer fra syrere og verdensledere.
Se klippet her:
TV Avisen: Hvad så nu, Syrien?
Indslag fra TV Avisen den 11. december. Mange er spændte på, hvad fremtiden vil bringe for Syrien. Oprørslederen Abu Mohammed al-Jolani bliver ofte nævnt som en oplagt ny leder. Men hvem er al-Jolani, og hvad vil han? Og kan syrerne forvente en mere fredelig fremtid i deres land?
Se klippet her:
Hvad laver en væltet diktator?
Bashar al-Assad er flygtet med sin familie til Rusland.
Men hvad laver man egentlig som væltet diktator? Se tre eksempler her i artiklen
I artiklen kan du og dine elever blive meget klogere på, hvordan andre tidligere diktatorer levede livet, efter de blev smidt af magten.