SE
NØRDerne vil gerne kode en personlig træner, der kan gøre det sjovere at bevæge sig.
Se, hvordan NØRDerne koder og bygger den i videoen ovenfor.
KOD
I skal bruge to mikrocomputere til at lave den personlige træner. En viser det antal gange, I skal lave en bestemt øvelse, og den anden viser, hvilken øvelse I skal lave.
'Antal gentagelser' (Se koden HER)
'Øvelser' (Se koden HER)
Kom i gang med at kode HER
BYG
Byg en holder til jeres 'personlige træner'. I skal bruge pap, saks eller hobbykniv, tape eller lim. I finder skabelonen HER.
AFPRØV
Så er I klar til at træne og komme op af stolene.
JUSTER
Hvis I gerne vil træne endnu hårdere, kan I justere jeres kode til at vælge et større interval end 0-10. Hvad med et interval på 10-20?
NØRDerne har valgt øvelserne sprællemand, armbøjninger og 'The L', men I kan finde på jeres egne. Her har I tre andre idéer til øvelser.