Du finder her 8 gode tips til, hvordan I skaber en vild skole med masser af levesteder til dyr, planter og svampe.
Lav en kvasbunke
Der er masser af liv i døde dyr og planter. Døde dyr og dødt plantemateriale nedbrydes i sidste ende til næringsstoffer, som optages af planterne, og dermed fortsætter livets cyklus. Det sker ved hjælp af mikroorganismer. Kvasbunker og brændestakke bringer derfor livet tilbage. I dag er der ikke så mange døde dyr og planter i vores omgivelser, da vi mennesker ofte fjerner det. Det betyder, at en masse levende organismer har mistet deres fødegrundlag. En nem måde at sikre et større fødegrundlag og dermed en større biodiversitet på er ved at lave en kvasbunke eller en brændestak.
Kvasbunke – sådan gør I:
- 1
Lav en stor bunke af grene, kviste, blade og andet plantemateriale. Jo mere materiale, der kommer på bunken, jo mere varmt og tørt bliver der inde i midten af den.
- 2
Lav gerne kvasbunker flere steder på skolen – både i skygge og i sol.
- 3
Fyld gerne mere kvas på, efterhånden som grenene nedbrydes, og bunken synker sammen.
Det skal I bruge:
- •
Grene i alle størrelser og tykkelser eller brænde. Lad eleverne medbringe, hvad de kan finde eller skaffe hos familie og naboer.
Hvem flytter ind?
Kvasbunker og brændestakke er gode levesteder for insekter, fugle, svampe og pattedyr. De kan være levested for tusindben og bænkebidere, samt være overvintringssted for eksempelvis mariehøner og nældens takvinger. Kvasbunken er også et godt skjul for skrubtudser og et fint vinterhi for pindsvin.
Sand-, jord- eller grusbunke
I de tætte græsplæner kan det være svært for mange jordlevende insekter, som eksempelvis jordbier, at finde et sted at slå sig ned. De har behov for en åben solbeskinnet plet med løs sand-, jord- eller grus. En sådan bunke kan være levested for både insekter og hårdføre planter.
Sand-, jord- eller grusbunke – sådan gør I:
- 1
Find et sted, der får masser af sol – for eksempel en sydvendt skråning. Det er vigtigt, at der ikke er træer eller andre vækster, som skygger.
- 2
Fjern gerne græstørven, hvis der er græs.
- 3
Hæld et læs sand eller grus på den blotlagte jord.
- 4
Lad gerne grusset blive en høj bunke som et lille bjerg.
- 5
Hvis I har nogle store sten, kan I lægge dem på dele af bunkens overflade. Det vil hjælpe med at holde på bunken, og stenene vil være gode steder for mange dyr at sole sig.
- 6
Skab en insektsandkasse ved at vende den opgravede tørv på hovedet og samle den i en bunke.
Det skal I bruge:
- •
Sand eller grus – kan købes i byggemarkeder.
- •
Skovle.
- •
Eventuelt store sten.
- •
Eventuelt vilde blomsterfrø.
Hvem flytter ind?
I den løse, solbeskinnede bunke vil en række insekter som jordhumlen og myren hurtigt begynde at grave underjordiske huler. Stenene og de åbne områder vil også tiltrække alt fra sommerfugle til firben, der vil varmes op af solen. Hvis jordbunken har fået sand eller grus, vil der efterhånden indvandre nye plantearter, der elsker disse meget varme og næringsfattige forhold – eksempelvis mælkebøtter, kællingetand, timian eller gul snerre.
Stendiger
I gamle dage brugte mange bønder stendiger til at afgrænse deres marker eller som hegn. Stendiger og stensætning er fyldt med hulninger og kroge, der er hjemsted for en lang række dyr. Nogle dyr gemmer sig i de kølige huler, mens andre varmer sig på de solbeskinnede sten. I gamle stendiger kan man derfor finde alle mulige slags dyr, eksempelvis skolopender, edderkopper, skrubtudser, slanger og mus. Desværre bliver mange stendiger i disse år fjernet, for eksempel når marker sammenlægges, og det betyder, at der er mange dyr, der mister deres levested.
Sådan gør I:
En stensætning eller et stendige kan have alle størrelser. Selv en lille bunke sten er bedre for biodiversiteten end en tætklippet græsplæne. En stor stensætning kræver dog et større arbejde, men giver til gengæld plads til mange nye former for liv.
A. Store sten.
Har I adgang til store sten, så kan I vælge at stable jeres stenbunke frit. I skal sørge for at lægge de største sten nederst for at give stabilitet. Grav dem gerne lidt ned i jorden. Sørg også for, at der er en hældning på bunken på omkring 15 procent, så stenene ikke falder ned af sig selv.
B. Mindre sten.
Har I mindre sten kan det være en fordel at holde på stenene ved først at bygge en ”kasse” af armeringsstål eller hønsenet. Grav fire pæle eller stolper ned i jorden i et rektangel. Monter armerings- eller hønsenet, så der laves en kasse. Hæld herefter sten ned i alle størrelser.
Det skal I bruge:
- •
a) Mellemstore og store sten eller b) mindre sten.
- •
Eventuelt fire stolper.
- •
Eventuelt hønsenet eller armeringsnet.
Hvem flytter ind?
Et stendige kan blive hjemsted for sommerfugle, vilde bier, biller samt edderkopper. Stenene bliver dejligt varme af solen, og mange dyr kan bruge hulrummene til at overvintre i, for eksempel firben, salamandere og andre padder.
Klatreplanter
Grønne områder omkring skoler, virksomheder og kommunale bygninger består ofte af tætklippet græs uden ret mange træer og buske. De er ofte ikke særligt gode levesteder, men det kan de nemt blive. Grønne facader, mure, hegn og tage kan forvandles til gode steder for en masse dyr og insekter ved at plante planter, der kan klatre og bruge de lodrette flader.
Sådan gør I:
- 1
Find en bar mur eller et fritstående hegn.
- 2
Herefter plantes slyng- eller klatreplanter ved foden af facaden, så den kan klatre op ad.
- 3
Det er ikke alle slyng- og klatreplanter, der er lige gode til at klatre op ad lodrette vægge. Det kan derfor være en god idé at give planterne et klatrestativ af armeringsgitter eller skruer og snor.
a) Fastskru et armeringsgitter på væggen. Der skal være lidt plads mellem gitteret og væggen, så der er plads til, at planterne kan sno sig rundt om gitteret.
b) På hver side af planten og i hver ende af væggen bores en lang skrue cirka 50 centimeter over jorden. Imellem de to skruer binder I et stykke snor. Cirka 30-40 centimeter over hver skrue sætter I yderligere en skrue og forbinder ligeledes disse to skruer med en snor. Den er færdig, når der er en lang række vandrette snore på væggen, som planterne kan bruge som trin, når de klatrer op ad væggen.
Det skal I bruge:
- •
Klatreplanter, eksempelvis vedbend, hunderoser eller vild kaprifolie.
- •
Skruer og armeringsnet eller anden form for gitter, der passer til væggens størrelse. Eller: skruer og snor.
- •
Boremaskine.
Hvem flytter ind?
I grønne vægge bygger fugle, såsom gærdesmutte og solsorte, reder, og insekter finder skjul. Væggenes blomster og frugter kan danne fødegrundlag for en lang række andre dyr. De kan være skjul for lundsnegl og syvplettet mariehøne.
Lad græsset gro
En kortklippet, grøn græsplæne er god at spille bold på, men som levested for dyr og planter er den ikke særlig god. I kan nemt lave den kortklippede græsplæne om til et levende græsland med plads til masser af dyr og planter. Det kan være små hjørner, kanter langs hegn og stier eller skrænter, hvor det i forvejen er svært at slå græs.
Sådan gør I:
- 1
Find et område med græs, som I gerne må bruge for skoleledelsen.
- 2
Markér området, så det er tydeligt for skolens serviceteknikere og andre, at det skal forblive uberørt.
- 3
Lad græsset gro.
- 4
Græsset skal kun slås to gange om året, eksempelvis én gang inden sommerferien og én gang inden efterårsferien.
- 5
Det afklippede græs fjernes fra arealet. Det kan eventuelt samles i bunker under træerne eller i en kompostbunke.
Det skal I bruge:
- •
Skilt eller markeringsbånd.
Hvem flytter ind?
På den vilde græsplæne vil langt græs, skvalderkål og blomster efterhånden vokse frem. I den ”gamle” græsplæne findes der allerede frø, som ikke blev til noget, fordi græsset forhen blev slået. Disse frø vil nu kunne sprede sig. Der vil også indvandre frø fra den omkringliggende natur. Græslandet tiltrækker derfor en masse nyt liv som eksempelvis bier og sommerfugle – nogle for at finde skjul i det lange græs, andre for at finde nektar fra de nye blomster.
Buske og træer
Den vilde natur er fuld af forskellige buske, krat og træer. Buske, krat og træer virker som ly og læ for smådyr. Men det er også her, at de større dyr kan bygge reder og huler og opfostre deres unger eller overvintre. I krat med større træer kan der være flagermus, som er gode myggejægere. Plant gerne forskellige buske og træer i jeres vilde krat. Nogle vil fyldes med blomster til bier og sommerfugle tidligt på foråret, mens andre senere giver bær til fuglenes vinterforråd.
Plant et træ/busk med rodklump – sådan gør I:
- 1
Find et passende område, hvor I har fået lov til at plante. Det kan være et hjørne eller som en grænse til andre arealer.
- 2
Grav et hul på cirka 0,5 x 0,5 meter. Hullet skal være så dybt, at træets rødder uden problemer kan være i det. Se på træets bark, hvor jorden før gik til. Så dybt skal træet plantes igen.
- 3
Løsn jorden i bunden af hullet med din spade, så træets rødder let kan trænge længere ned.
- 4
Hæld en spand vand i hullet, så jorden er løs og fugtig
- 5
Sæt dit træ i midten af hullet i den rigtige højde, og dæk rødderne til med jord.
- 6
Tramp jorden godt til – helt ind til stammen, så det står fast.
Plant et træ/busk med bar rod – sådan gør I:
- 1
Stik en spade i jorden og vip den lidt frem og tilbage. Så får du en revne.
- 2
Plant forsigtigt træet i samme dybde som før. Du kan se på træets bark, hvor højt jorden tidligere er gået til på stammen.
- 3
Sørg for at dit træ står lodret.
- 4
Træd jorden til omkring træet.
Det skal I bruge:
- •
Danske arter af buske der er gode for biodiversiteten, eksempelvis hvidtjørn, røn, hyld, skovæble, slåen, vrietorn, gedeblad, hassel, navr og tørst.
- •
Skovle.
Hvem flytter ind?
Forskellige buske tiltrækker forskelligt dyreliv. Planter med mange blomster, eksempelvis tjørn og hyld, vil hurtigt tiltrække et mylder af nektar-ædende insekter som bier og sommerfugle. Når buske fyldes med bær, vil mange frugtædende fugle som solsorten og gråspurven spise de lækre frugter. En hasselnødbusk vil derimod tiltrække mus, egern, flagspætten, skovskaden og nøddesnudebillen. Plantes vrietorn eller trøst, så har I plantet et spisekammer for citronsommerfuglens kræsne larver. De æder nemlig kun blade fra disse to træer.
Vilde blomster
Blomsterenge og steppebede kan bruges til at omdanne en græsplæne til et sted med højere biodiversitet. Begge har mange flere arter, end I normalt kan finde i græsplæner, og når man anlægger dem, kommer der hurtigere nye arter til.
Test jorden, inden I går i gang
- 1
Tag en håndfuld jord op i hånden og kram den sammen.
- 2
Føles den sandet og tør og uden meget struktur, når I ser på den, så passer den nok bedst til at blive en steppe.
- 3
Falder jorden fra hinanden, når du åbner hånden, og er den mørk, let fugtig og med struktur eller små plantedele, så er det en frodig blomstereng, I skal anlægge.
- 4
Bliver jorden hængende sammen, når du åbner hånden, så indeholder jorden en masse ler og vil som oftest også være et godt udgangspunkt for en eng.
Blomsterenge (frodig og fugtig jord) – sådan gør I:
- 1
Find et passende område, hvor I har fået tilladelse til at plante.
- 2
Markér området, så det er tydeligt for skolens serviceteknikere og andre, at det skal forblive uberørt.
- 3
Grav nogle kvadratmeter af græstørven væk i det omfang og mønster, I ønsker.
- 4
Grav cirka 10-15 centimeter dybt.
- 5
Plant eventuelt vilde frø eller frø fra en frøblanding.
Steppebede (tør og næringsfattig jord) – sådan gør I:
- 1
Find et passende område, hvor I har fået tilladelse til at plante.
- 2
Markér området, så det er tydeligt for skolens serviceteknikere og andre, at det skal forblive uberørt.
- 3
Grav græstørv og muldjord af.
- 4
Læg grus der, hvor græstørven er gravet af. Placér gerne lidt større sten i steppebedet.
Det skal I bruge:
- •
En skov eller spade.
- •
Skilt eller markeringsbånd.
- •
Lidt grus og store sten.
- •
Eventuelt blomsterfrø eller frøposer – kan enten købes eller høstes.
Hvem flytter ind?
I både blomsterenge og steppebede kan man vente tålmodigt på, at der indvandrer nye planter fra naboområdet. I kan også selv gå på jagt efter frø fra de vilde planter, man kan finde i nabolaget eller købe en vild frøblanding.
Hvis ikke man gør noget, vil græsset med meget stor sandsynlighed igen overtage området i løbet af nogle år. Derfor er det vigtig at slå området én gang om året – gerne sidst på sommeren, når alle planter har blomstret og smidt deres frø. Husk at rive afklippet sammen, og fjern det fra bedet.
Er der bolignød i dit område?
Der er bolignød for mange af de vilde dyr. Det kan være fugle, der mangler træer at bygge rede i. Det kan også være flagermus eller pindsvin, der mangler steder at gemme sig eller frøer og insekter, der mangler et sted at sove vintersøvn. I den vilde natur er der masser af steder, hvor dyrene kan finde skjul. Men i vores plejede grønne områder kan det være svært for dyrene at finde gode steder. I kan hjælpe dem ved at lave et eller flere skjul til dem.
A. Byg et skjul til frøer, tudser og pindsvin
Sådan gør I:
- 1
Find områder på skolen, der er beskyttet og gerne lidt fugtige i skyggen, for eksempel ved en kvasbunke, under en hæk eller en busk.
- 2
Grav et hul og placér urtepotter, spande eller krukker så omkring halvdelen stikker over jordens overflade, og åbningen laver en indgang, mens krukken danner et lille skjul.
Det skal I bruge:
- •
Urtepotter, spande, krukker.
- •
Små skovle.
B. Byg et insekthotel
Sådan gør I:
Der er mange måder, I kan bygge et insekthotel på. Det kræver blot en masse sprækker og huller – så brug jeres fantasi.
- 1
I skal bruge 5 træbrædder i præcis samme længde og dybde.
- 2
Lav en firkant af 4 træbrædder. Det femte stykke træ skal opdele firkanten til 2 ”rum”. Derfor skal 3 af brædderne placeres parallelt og hæftes med brædder og søm i begge ender.
- 3
Lav en bagbeklædning af en træplade eller et hønsenet.
- 4
Fyld hulrummet med små pinde, bambuspinde, grankogler, mos eller andet i passende størrelse. Ved at lave flere forskellige insekthoteller med mange forskellige materialer, vil der blive bolig til flere forskellige arter.
Har I ikke mulighed for at bygge selv, kan et simpelt insekthotel laves ved bore huller i tykke grene, brænde eller kævler. Hullerne skal dog gerne være 10-15 centimeter dybe og have en diameter mellem 0,6-1,8 centimeter gerne mange forskellige størrelser og dybder, da det giver mulighed for flere forskellige arter.
Det skal I bruge:
- •
Tykke og tynde grene, brænde, små pinde, mos og kogler.
- •
5 træbrædder i samme længde og dybde per insekthotel.
- •
Hønsenet.
- •
Søm og hammer eller skruer og boremaskine.
C. Byg et skjul til humlebier
Sådan gør I:
I naturen flytter humlebier tit ind i underjordiske musereder, der er forladt. I kan dog lave en kunstig muserede til humlebierne.
- 1
Fyld en stor gammel tepotte eller urtepotte med helt tørt græs, hø, hundehår eller – hvis der er en i klassen, der holder gnavere som kæledyr – gerne gammelt, tørt hø fra dem.
- 2
Sæt te- eller urtepotten et sted i området, hvor humlebierne søger bolig om foråret. Det kan være ved en skrænt eller en stor træstub.
- 3
Placér urtepotten med bunden i vejret, så humlebierne kun kan komme ind og ud af det lille vandingshul. Bruger I en gammel tepotte kan den eventuelt vendes på siden og graves lidt ned, så det kun er tuden, der stikker op.
- 4
Da humlebierne kun leder efter en ny bolig i foråret, kan det tage tid, inden de flytter ind.
Det skal I bruge:
- •
Urte- eller tepotter.
- •
Hø, tørt græs eller hundehår.