Hvad er et levested?

Dyr og planter ser forskellige ud. Deres behov for mad og bolig er dermed også forskellige. Nogle arter kan lide skygge, mens andre kan lide sol. Derfor lever de på forskellige levesteder.

Hvad tror I, et levested er?

Et levested er et sted, der opfylder en arts betingelser for at finde mad, vand og beskyttelse, som er nødvendige for, at arten kan overleve.

Hver art er altså tilpasset til at vokse og leve, hvor der er bestemte betingelser i form af lys, vand og mad. Arter vil derfor som regel kun findes, hvor betingelserne er helt rigtige for lige netop den art.

Opgave 1: En plante med et særligt levested

Planten rundbladet soldug har et særligt levested. Den findes kun i meget våde moser, hvor der kun er meget lidt næring i jorden. Den skaffer ekstra næring ved at fange små insekter med sine blade.

Rundbladet soldug

Lav opgaverne:

  1. 1

    Hvor lever rundbladet soldug?

  2. 2

    Hvorfor er det en særlig plante?

  3. 3

    Hvilke krav har rundbladet soldug til sit levested?

Opgave 2: Byen som levested.

Nogle arter lever i havet eller moser. Andre lever på engen eller i skoven, og nogle af dem kan også have træerne ved din skole som levested.

Hvilke dyr eller planter har I set på jeres skole?

Se videoklippet fra DR-serien:”Vilde Vidunderlige Danmark”.

Lav opgaverne

  1. 1

    Hvad kendetegner ”Byen” som levested?

  2. 2

    Hvor i byen tror du, at der lever mange forskellige dyr og planter?

  3. 3

    Hvor i byen tror du, at der lever få dyr og planter?