1. Hvad er biodiversitet?
Biodiversitet handler om alt liv her på Jorden – intet mindre! Og liv findes overalt. Flere kilometer nede i jordens dyb findes bakterier. Indkapslet i havisen ved Grønland trives grønne alger.
Biodiversitet beskriver hvor meget forskelligt liv, der lever i en naturtype. Det vil sige hvor mange forskellige arter af dyr, planter, bakterier, der findes på samme sted.
Nogle steder på jorden findes der rigtig mange forskellige arter. Her siger vi, at der er ”høj biodiversitet”. Omvendt siger vi, at der er ”lav biodiversitet”, når der ikke er så mange forskellige arter. De steder er der for eksempel mange af de samme dyr og planter.
Se videoklip om biodiversitet og besvar
”Biodiversitet” (Øvest) og ”Hvad er biodiversitet?”
Svar på spørgsmålene:
- 1
Hvad er biodiversitet?
- 2
Hvor mange forskellige arter findes der i Danmark?
- 3
Hvorfor uddør nogle arter?
- 4
Hvor mange arter er truet på verdensplan?
- 5
Hvad er lav biodiversitet?
- 6
Hvad er høj biodiversitet?
2. Levesteder og biodiversitet
Der kan leve dyr og planter næsten overalt, men der er altså ikke lige mange arter alle steder. For at tiltrække mange forskellige arter i et område, skal der findes levesteder for mange forskellige slags dyr og planter.
Et levested er et sted, der opfylder en arts behov for mad, vand og beskyttelse.
For at skabe høj biodiversitet er det altså nødvendigt med mange levesteder, der opfylder mange forskellige arters behov.
Diskutér: Hvorfor er høj biodiversitet vigtig?
De voksne taler ofte om, at høj biodiversitet i haven er godt, men hvorfor er det godt?
- 1
Hvordan kan man tiltrække flere forskellige arter til sin have og dermed øge biodiversiteten?
- 2
Hvad får vi som mennesker ud af at have høj biodiversitet?