Del 3: Mål skolens biodiversitet

I ved nu, at der kan leve dyr og planter næsten overalt, og det skal I nu besvise. 

I skal nu undersøge skolens biodiversitet ved at følge den naturvidenskabelig metode.

I den naturvidenskabelig metode undersøger man de spørgsmål og hypoteser, som man gerne vil bevise.

I denne undersøgelse skal I tælle planter og/eller smådyr udvalgte steder på skolen for at vurdere skolens biodiversitet.

Som I nok ved, er planter og smådyr fødegrundlag for mange arter. De er nederest i fødekæden, og de giver derfor et godt billede af områdets biodiversitet.

1. NATURFAGLIGT SPØRGSMÅL

Tænk over dette spørgsmål:

"Hvor på skolen kan I måle den højeste biodiversitet med flest forskellige arter, og hvor på skolen finder I færrest forskellige arter?"

2. LAV HYPOTESER

  • Hvor tror I, at I finder færrest arter på skolen? Hvor tror I, at I finder flest?

  • Hvilke arter tror I, at I eventuelt kan finde på jeres undersøgelsessted?

  • Vil der være nogenlunde lige mange arter eller vil en art være mest udbredt?

  • Andre hypoteser?

3. PLANLÆG I KLASSEN

Gennemgå, hvordan I vil afgrænse området og indsamle arter. Medbring de nødvendige materialer og elevarket: '3. Mål biodiversitet på skolen'

4. UDFØR FELTARBEJDE

  1. 1

    Gå ud til det aftalte område. Skriv tidspunktet, og hvordan vejret er på elevarket.

  2. 2

    Afgræns området som aftalt i klassen. Bruger I hulahopringe, skal I vælge tre steder på jeres område, hvor I vil placere jeres hulahopringe. De tre undersøgelses-steder giver jer tilsammen et godt billede af naturen på jeres område. I kan også lave en firkant med afspærringsbånd på 5x5 meter.

  3. 3

    Find alle de planter og/eller smådyr I kan på 30 minutter. Gå på jagt i græsset, ryst grenene over en dug, kig under sten og grav ned i jorden. Saml dyr i syltetøjsglas eller bakker.

  4. 4

    Sortér og tæl alle arter, så godt I kan. Brug bestemmelsesværktøjer til at finde ud af, hvilke arter I har fundet, og tag billeder af jeres fund med en telefon.

  5. 5

    Skriv på arket, hvor mange arter I har fundet. Skriv også det samlede antal forskellige arter, I har fundet på jeres område.

5. ANALYSÉR RESULTATERNE I KLASSEN

Tilbage i klassen skal I sammenligne jeres resultater. I skal beregne, hvor mange forskellige arter der i gennemsnit var på alle undersøgelsessteder til sammen. Brug regnearket HER.

  1. 1

    Skriv det samlede antal forskellige arter fra jeres område på tavlen sammen med det område, I har undersøgt. For eksempel:”Legeplads, 24”.

  2. 2

    Skriv resultatet fra de undersøgte områder ind i regnearket. I regnearket kan I beregne skolens gennemsnitlige antal forskellige arter.

  3. 3

    Overvej, om jeres område ligger over eller under skolens gennemsnit.

6. KONKLUDÉR PÅ JERES RESULTATER

I skal nu besvare det naturfaglige spørgsmål, som blev stillet i starten af undersøgelsen. Vurdér, om jeres hypoteser var rigtige eller forkerte.

  • Hvor på skolen fandt I flest forskellige arter? Og hvor på skolen fandt I færrest forskellige arter? Hvordan kan det være?

  • Var der nogenlunde lige mange af hver art på områderne? Eller var én eller få arter mere dominerende? Hvad fortæller det jer?

  • Hvilke af jeres andre hypoteser var rigtige?

I har nu en god fornemmelse af skolens biodiversitet.

Når man skal vurdere et områdes biodiversitet, kan man vurdere ud fra antallet af gode levesteder, artsfordelingen og antallet af forskellige arter.

Svar nu på spørgsmålet:

  • Hvordan vil I vurdere skolens biodiversitet? Vurdér på en skala fra 1-10 og begrund jeres vurdering.