Byggeri og boformer

Småt er godt, hvis man vil bo bæredygtigt. Men hvordan får man plads til alt?

(© Mathias Jacobsen)

Del 1: Mindre plads kræver færre ressourcer

1. Undersøg, hvilken betydning størrelsen på huset har

I ressourceberegnerne kan I skrue op og ned for, hvor mange kvadratmeter hver person i huset har. Hvis man bor fire personer sammen i et hus på 100 kvadratmeter, har man for eksempel 25 kvadratmeter hver.

Resultatet viser, hvor mange jordkloder det ville kræve, hvis vi skal have ressourcer til, at alle i hele verden kan bo på den måde:

  • Hvad sker der, når du skruer op for det antal kvadratmeter, hver person i husene har?

  • Hvorfor, tror I, kræver det flere af jordens ressourcer, jo større huset er?

  • Hvor mange kvadratmeter kan hver person have i et almindeligt hus uden at lave overtræk på Jordens ressourcer?

  • Hvor mange kvadratmeter kan hver person have i et Upcycle House af genanvendte materialer uden at lave overtræk på Jordens ressourcer?

  • Hvordan kan det være, at man kan tillade sig at bo på flere kvadratmeter i et hus med genanvendte materialer end i et hus med almindelige materialer?

  • Hvor mange jordkloder skulle der til, hvis alle i verden skal bo ligesom jer?

2. Se videoen ”1950'erne: Små lejligheder i byerne”:

Svar på spørgsmålene til videoen:

  • Hvilke rum er der i lejligheden?

  • Hvor mange bor de i lejligheden?

  • Hvad synes I om måden, de bor på? Hvorfor?

3. Se videoen ”1960-1980'erne: Parcelhusrevolutionen”:

Svar så på spørgsmålene til videoen:

  • Hvad er et ”parcelhus”? Beskriv hustypen med jeres egne ord.

  • Hvorfor flyttede mange fra lejligheder i storbyerne til parcelhuse i de mindre byer?

  • Hvilken effekt tror I, at byggeboomet med de mange nye parcelhuse havde på klimaet?

4. Se videoen ”2010’erne: De små lejligheder i byerne bliver populære igen”:

Hvis I vil, kan I se en plantegning af lejligheden ved at klikke her.

Svar så på spørgsmålene til videoen:

  • Hvordan er børnenes værelse indrettet?

  • Hvor mange funktioner har forældrenes soveværelse?

  • Hvordan har familien indrettet lejligheden for at få mest muligt ud af pladsen? Kom med eksempler.

  • Kunne I tænke jer, at jeres familie skulle bo sådan? Hvorfor/hvorfor ikke?

Del 2: Større fællesskaber kræver mindre plads

1. Se videoen ”1970’erne: Fællesskaber under pres”:

Svar på spørgsmålene:

  • Hvad er et ”kollektiv”? Undersøg det eventuelt på internettet, og forklar det med jeres egne ord.

  • Hvorfor mente dem, som boede i kollektiverne, at de sparede mere på Jordens ressourcer, end hvis de boede hver for sig?

  • Hvad tror I, det betyder ”at gøre op med forbrugersamfundet”? Undersøg eventuelt først,hvad ”forbrugersamfundet” betyder.

  • I videoen bliver der sagt, at der opstod problemer i kollektiverne, fordi folk ikke var opdraget til fællesskab. Hvilke slags fællesskaber er I opdraget til at deltage i?

  • Hvad deles I om og hjælper hinanden med, i de fællesskaber I deltager i?

2. Se videoen ”00’erne: Egne boliger og fælles ting”:

Svar på spørgsmålene:

  • Hvad er det, man ofte deler i de moderne bofællesskaber?

  • Hvem er det, man ofte deler ting med i de moderne bofællesskaber?

  • Hvad er forskellen på de klassiske kollektiver og de moderne bofællesskaber?

3. Opfind jeres eget bofællesskab

  • Sæt jer sammen i grupper med personer.

  • Forstil jer, at I skal bo sammen et sted, hvor der kun er meget lidt plads.

  • Hvilke rum vil I gerne deles om? Og hvilke rum vil I have for jer selv? Vil I for eksempel dele soveværelse med de andre fra gruppen?

  • Hvilke ting, som I bruger tit, vil I gerne deles om? Og hvilke ting vil I have for jer selv?

  • Snak om, hvilke fordele og ulemper der er ved at deles om tingene.