- •
Hvordan har I haft det den sidste uges tid?
- •
Hvordan var det at afprøve nye vaner? Var det nemt, svært, sjovt?
Nu skal I udregne hvor meget I selv og hele klassen i gennemsnit har sovet i ugen, der er gået.
Arbejd sammen to og to, og find siderne 'Hvor meget sover klassen? – Uge 2' i opgavehæftet.
Skriv jeres resultater fra spørgsmål 1 og 2 op på tavlen, og lav herefter resten af spørgsmålene på arket.
Nu I skal nu teste, om den sidste uges søvn har påvirket jeres reaktionstid og hukommelse.
Først skal I i grupper lave to små tests. I skal skrive jeres resultater ned i et skema.
Kig i opgavehæftet på side 3 for at finde skemaet.
Læs herunder, hvordan I tester:
Reaktionshastighed
Se, hvor hurtig din reaktionshastighed er. Du får tre forsøg, og så regner maskinen din gennemsnitshastighed ud. Skriv gennemsnitshastigheden ned i skemaet.
Hukommelse
Kig på de 20 ting på tavlen i et minut. Skriv derefter ned i skemaet, hvor mange ting, du kan huske.
I får kun et forsøg til de to tests. Skriv jeres resultater ned i skemaet.
Nu skal I i klassen tale om, hvordan det er gået med de to undersøgelser, og om I er blevet bedre eller dårligere end sidste gang, og hvad det kan skyldes.
Søvnskemaet
- •
Hvor meget har klassen sovet i gennemsnit?
- •
Har klassen sovet mere end i sidste uge?
- •
Hvor mange dage har I i klassen i gennemsnit været trætte, når I er mødt i skole?
- •
Hvordan har det føltes i kroppen at have sovet mere/sovet mindre?
- •
Hvor mange har prøvet at bruge søvnrådene? Hvordan har de virket?
Hukommelses- og reaktionshastighedstest
Lav en håndsoprækning:
- •
Hvor mange er det gået bedre for end sidste gang?
- •
Hvor mange er det gået dårligere for end sidste gang?
- •
Hvorfor tror I, at det eventuelt er gået bedre end sidste gang, selvom I har sovet mindre?
- •
Hvorfor tror I, at det eventuelt er gået dårligere end sidste gang, selvom I har sovet mere?
Tal I klassen om, hvorfor resultaterne i undersøgelserne kan være vidt forskellige, uanset om I har sovet mere eller ej. I forsøg er der nemlig altid fejlkilder, som kan påvirke resultatet:
- •
Hvad tror I, kan påvirke resultaterne i undersøgelserne?
- •
Hvilke fejlkilder kan der være i undersøgelsen?
- •
Kan man stole på sin egen undersøgelse?
- •
Hvad tror I, at der skulle til for at lave undersøgelsen bedre?