Om 'Tycho Brahe og astronomien'

Her finder du lærervejledning, Fælles Mål og læringsmål.

Til læreren

Fag: Natur/teknologi

Trin: 3.-4. klasse

Om forløbet

For omkring 450 år siden levede en af de første naturvidenskabsmænd i Danmark. Hans navn var Tycho Brahe, og han viede sit liv til at kigge på stjernehimlen og lave præcise målinger af stjernernes placering. Tycho Brahe anses som en af de helt store verdensstjerner indenfor astronomien, eftersom nogle af hans observationer var med til at ændre ved datidens verdensbillede.

I forløbets to dele skal eleverne dykke nærmere ned i, hvem Tycho Brahe var, og hvordan hans opdagelse ændrede ved menneskets opfattelse af solsystemet. Eleverne præsenteres også for, hvordan man kan arbejde naturvidenskabeligt ligesom Tycho Brahe.

Formålet med materialet er at give eleverne et indblik i, hvordan solsystemet og verdensbilledet har ændret sig gennem tiden, så de selv udvikler tanker og sprog om det nutidige verdensbillede. Desuden skal eleverne arbejde med den naturvidenskabelige Mikroforskermetode, der inviterer dem til at gøre sig egne erfaringer gennem undersøgelser og iagttagelser af den vigtigste stjerne i vores solsystem: solen.

Kolofon

Research, tilrettelæggelse og tekst: Deanna Nichele Young og Maria Bjerre Linnemann

Grafik: Anna Lou Gavino samt studerende på DMJX Interaktivt Design og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Redaktionssekretær: Helle Brun

Redaktør: Johanne Bagge

Tak til DTU og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot for vidensdeling. Du kan lære mere om renæssancens videnskabsmand Tycho Brahe og deltage i Historiedysten 2022 på www.historiedysten.dk.

Også tak for sparring omkrings mikroforskermetoden til Krible Krable, der er udviklet i samarbejde med Naturvejledning Danmark. Du kan læse mere om mikroforskermetoden på www.kriblekrable.dk.

Ris og ros

Vi har brug for din feedback. Fortæl, hvordan det var at bruge undervisningsmaterialet i klassen. Send ris og ros til skole@dr.dk.