Vi streamer danskproduceret public service-indhold som aldrig før. Det viser DR’s årsstatus ’Medieudviklingen 2024’, som udkommer i dag, tirsdag den 21. januar. Bag rapporten står DR Analyse.
Udviklingen i 2024 skyldes blandt andet dagsordensættende dokumentarserier som DR’s ’Sexisme i musikbranchen’ og TV 2’s ’Den sorte svane’, store sportsbegivenheder som OL og fodbold-EM og dækningen af vigtigt nyheds- og aktualitetsstof som tronskiftet, valget til Europa-Parlamentet og det amerikanske præsidentvalg. Men også fiktion, livsstils- og underholdningsprogrammer satte præg på medieåret 2024.
Målt på ugentlig dækning voksede både DRTV og TV 2 Play klart i 2024, mens store udenlandske streamingtjenester som YouTube og Netflix gik tilbage for andet år i træk. Således voksede dækningen på DRTV fra 35 procent i 2023 til 39 procent i 2024. Tilsvarende gik TV 2 Play frem fra 24 procent i 2023 til 29 procent i 2024.
Den ugentlige dækning beskriver, hvor mange forskellige danskere, der har brugt den pågældende streaming-tjeneste indenfor en uge.
Det fremgår også af en ny opgørelse af markedsandelene på det danske tv- og streamingmarked, at public service-udbyderne DR og TV 2 de seneste tre år har været de to største aktører. De har tilsammen i gennemsnit lagt beslag på 61 procent af den tid, danskerne bruger på at se levende billeder. Til sammenligning har de store internationale streamingtjenester YouTube og Netflix en samlet markedsandel på 17 procent.
2024 var et forrygende år for store live-begivenheder
I mange år har der i beskrivelsen af danskernes måde at se tv på været skelnet mellem traditionelt flow-tv og streaming, som er en teknisk beskrivelse. Her noterer DR’s analytikere i ’Medieudviklingen 2024’, at det i dag giver mere mening at se på vores faktiske adfærd, når vi ser tv og derfor at skelne mellem lineær og on demand-sening.
Her skal 'lineær’ forstås som tv-sening, der foregår, mens et skemalagt program bliver sendt på en tv-kanal eller streamingtjeneste, mens ‘on demand’ er, når man som seer vælger at se et program på det tidspunkt, der passer én.
Lineær sening knytter sig tit til begivenheder, som foregår live, altså her og nu. Og 2024 blev da også et helt forrygende år for store live-begivenheder med tronskiftet i begyndelsen af året og EM i herrefodbold og OL hen over sommeren. Ugerne omkring tronskiftet gav det højeste lineære tv-forbrug i 2024, og proklamationen af H.M. Kong Frederik X på Christiansborgs balkon var årets mest sete tv-program med 2,3 millioner seere på tværs af DR og TV 2.
Trods det ekstraordinært store udbud af live-begivenheder på tv i 2024 blev det alligevel et år med mere on demand-sening end året forinden og et samlet fald i lineær sening fra 113 til 106 minutter dagligt pr. dansker.
Den udvikling medvirkede nogle af de dagsordensættende dokumentarserier fra DR og TV 2 til, da de typisk bliver set on demand. Ingen havde forudset, at 2024 ville overraske i forhold til undersøgende journalistik og dokumentarisme, så DR’s ‘Sexisme i musikbranchen’ og ‘Mændenes paradis’ og TV 2’s ‘Den sorte svane’ og ‘Fanden ta’ kommunen’ endte blandt årets 20 mest sete programmer.
Vi bruger syv en halv time dagligt på medier
Danskerne bruger i snit syv en halv time på medier hver eneste dag, og vi bruger lystigt sociale medier, spil og nyheder på nettet, samtidig med at vi ser tv eller lytter til radio.
Sådan har det efterhånden været nogle år, og fordelingen på aldersgrupper følger et velkendt mønster: Det er de ældre, der ser langt mest tv, og de unge der ser mindst, mens det er lige omvendt, når det gælder sociale medier og spil og gaming på nettet. Den yngste del af befolkningen i alderen 12-24 år bruger således mere tid alene på sociale medier end på tv og streaming.
Den fokus, der de seneste par år har været i samfundet på børn og skærmtid, kan have haft en afsmittende effekt på, at brugen af sociale medier er faldet blandt børn og unge, mens særligt de 65-75-årige bruger de sociale medier mere.
P1 øger sin lytterandel
Ifølge ’Medieudviklingen 2024’ udgør danskernes lytning på tværs af radio, streaming af musik og podcast samt lydbøger samlet set 28 procent af al den tid, vi bruger på medier. Tidsforbruget er lidt højere blandt dem under 46 år og lidt lavere blandt dem over 46 år.
Radioen er trods faldende lyttertal stadig et af de helt brede mediefællesskaber blandt danskerne med hele 85 procent, der ugentligt lyttede med i 2024. DR’s taleradio P1 skiller sig endda positivt ud ved at øge sin lytterandel til 12 procent, hvilket er næsten to procentpoint mere end i 2023.
DR’s ti P4-distrikter er stadig klart størst og står for 42 procent af radiolyttetiden, hvilket er knap 2 procentpoint lavere end sidste år. Tilsvarende faldt P3’s lytteandel med lidt over 1 procentpoint til 8 procent.
Hvor det primært er de ældre, der holder fast i radiovanerne, er det omvendt for podcastmediet. Her er dækningen højest blandt de unge. Samlet er danskernes podcastlytning steget fra, at 33 procent lyttede til podcast hver uge i 2023 til 37 procent i 2024.
I 2024 fastholdt DR’s ’Genstart’ positionen som den mest downloadede podcast på det danske marked. ’Mørkeland’ fra Bauer Media fastholdt også sin position som den næstmest downloadede. Højdespringer på listen over de største i 2024 var P3’s nye historiepodcast ’Tyran’.
- •
Du finder hele 'Medieudviklingen 2024' på dr.dk/analyse