Ultra:bit rejser ud i rummet med Andreas Mogensen

Skoleelever i alderen 9 til 14 år får en unik mulighed for at få deres eksperimenter udført i vægtløs tilstand af Andreas Mogensen på hans næste rummission. Projektet har fået navnet ultra:space.

På sin næste rumrejse skal Andreas Mogensen blandt meget andet hjælpe danske skoleelever i alderen 9 til 14 år med eksperimenter indenfor fagene natur/teknologi og fysik/kemi. (Foto: © ESA/Bill Stafford)

Det landsdækkende digitale dannelsesprojekt ultra:bit når i år bogstaveligt talt nye højder med en ny aktivitet, som har fået navnet ultra:space. Det sker, når European Space Agency-astronaut Andreas Mogensen til august tager ud på sin næste rumfærd til den internationale rumstation ISS. Der får han nemlig en micro:bit-computer med, der er modificeret til rumfart.

På den seks måneder lange rejse i rummet skal Andreas Mogensen blandt meget andet hjælpe danske skoleelever i alderen 9 til 14 år med eksperimenter indenfor fagene natur/teknologi og fysik/kemi. Det sker ved hjælp af den lille micro:bit-computer, som helt fra begyndelsen i 2018 har været omdrejningspunktet for ultra:bit-projektet, der er et samarbejde mellem DR, CFU (Center for Undervisningsmidler) og Astra, der er det nationale danske naturfagscenter og støttet af Industriens Fond.

Siden starten for fem år siden har projektet haft fokus på at inspirere elever til at kode, forstå og skabe med teknologi.

Om sin medvirken i projektet siger Andreas Mogensen:

- Ultra:space er en fantastisk tilføjelse til min mission. Hvis jeg kan være med til at skabe større interesse og viden om naturvidenskab og teknologi blandt børn og unge, bliver det endnu et højdepunkt i missionen. Jeg er meget spændt på at se, hvilke eksperimenter de finder på og glæder mig til at være elevernes forlængede arme i rummet.

I tråd med DR’s public service-ambitioner

DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn siger om ultra:bits forestående rumfærd, at den fortsætter DR’s lange tradition for at tænke børneindhold på nye måder.

- Det er jo helt fantastisk, at European Space Agency (ESA) og Andreas Mogensen prioriterer at sætte fokus på børnene og vil være med til at realisere et projekt som dette sammen med DR. Det er jeg utrolig glad og taknemmelig for, fordi det kan være med til både at udvikle elevernes kompetencer og sætte deres fantasi og kreativitet i spil, så de oplever, at teknologi både kan være sjovt og relevant for dem i deres hverdag.

Ideen til ultra:space er udviklet i samarbejde mellem DR, European Space Education Resource Office (ESERO) Denmark og Astra. Projektet er en konkurrence, hvor de fem bedste elev-eksperimenter bliver udvalgt til, at Andreas Mogensen kan gennemføre dem vægtløst på rumstationen ISS. DR’s ultra:bit-redaktion står for konkurrencen og samarbejder med Astra om læringsmaterialer.

Sammen med ESERO Denmark står DR også for et direkte møde mellem danske børn og Andreas Mogensen, mens han er på ISS. Eleverne får mulighed for at ringe til rummet og stille ham spørgsmål i et såkaldt In Flight Call.

Ultra:space er et sensationelt læringsprojekt

- Jeg ser dette projekt som helt unikt. Vi har tidligere kun kunnet drømme om at komme ud i rummet. Det gør vi bogstaveligt talt nu med et sensationelt læringsprojekt, hvor DR sammen med en række partnere sætter en ny standard for, hvad vi kan, når vi indgår i partnerskaber. Vi er både bedre og kan mere, når vi går sammen, siger Maria Rørbye Rønn.

Frem til oktober kan skoleeleverne og deres lærere i hele landet bruge al deres fantasi og kreativitet til at udtænke eksperimenter, som Andreas Mogensen ved hjælp af micro:bit-computeren kan udføre for dem i rummet.

Det kan være at undersøge fænomener fra fysikken, hvor eleverne gerne vil finde ud af, hvad der sker, hvis et eksperiment bliver udført vægtløst i stedet for i et fysiklokale på Jorden. Ideerne til rumeksperimenterne sendes til DR som udvælger fem af dem til at komme med Andreas Mogensen ud i rummet.

Micro:bit-computeren gøres klar til rummet

Det kommende ultra:bit-projekt har fået navnet ultra:space, og i forbindelse med projektet bliver micro:bit-computeren modificeret, så den kan leve op til de ekstremt høje krav, der er for udstyr i et rumfartøj.

Det betyder blandt andet, at minicomputeren udstyres med en ’rumdragt’ i form af en kasse, der skal beskytte den under opsendelsen, og mens den er i kredsløb, ligesom dens Bluetooth-sender og mikrofon ikke må bruges under rumfærden. Andre ændringer er, at dioder, der lyser rødt, udskiftes med grønne, da rødt lys betyder fare, når man er astronaut.

100.000 børn og unge har været med i ultra:bit

Siden ultra:bit så dagens lys i 2018 har 9 ud af 10 grundskoler i Danmark tilmeldt sig, og dermed når projektet mere end 100.000 børn. Alene fra 2020 til 2022 har 25.000 børn og 1.100 lærere deltaget i events og konkurrencer i forbindelse med projektet.

Et af de første mere spektakulære projekter var, da elever fra 4. klasse i september 2018 fik Langebro på en af Københavns mest befærdede gader til at gå op ved at programmere micro:bit-computeren til at overtage styringen af broen.

Det skete for at markere startskuddet for ultra:bit, der i første omgang var tænkt som et treårigt projekt, som skulle give landets 4.-klasser en unik mulighed for at lære om kodning, teknologi og digital dannelse.

Sidenhen er ultra:bit-projektet blevet forlænget og udvidet til også at omfatte elever op til 8.-klasse.

Et af de nyeste projekter fra marts i år er et undervisningsforløb til dansk, hvor lærere og elever kan blive klogere på teknologien kunstig intelligens også kaldet machine learning.