Elever kan lide at skabe med teknologi i skolen

Kodning er ikke længere et uforståeligt sprog for de mange tusinde elever i 4. til 6. klasse, der er en del af den store læringsindsats ’ultra:bit’.

Langt de fleste elever har lært at kode gennem ultra:bit, og de har også fået forståelse for, hvad man kan bruge kodning til uden for skolen. Og så synes de ovenikøbet, at det er sjovt at kode.

Det konkluderer den årlige evaluering af ultra:bit, som er udført af Naturfagenes Evalueringscenter (NEUC). ultra:bit er en fælles læringsindsats udført af DR, CFU, Astra og er støttet af Industriens Fond.

- Vi glæder os meget over de gode resultater. Når børnene får teknologien mellem hænderne, så arbejder de nysgerrigt og kreativt med den og tilegner sig vigtige kompetencer, som de kan bruge resten af livet. Med et projekt som ultra:bit præsenterer vi ny teknologi på en god måde. Eleverne går engageret til opgaven og uanset køn og klassetrin, så har de det sjovt, mens de programmerer og dygtiggør sig. Det er lige præcis, sådan det skal være, siger Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør i Industriens Fond.

Vigtigt at få teknologien mellem hænderne

Eleverne synes, det er sjovt at kode, og de kan især godt lide det legende, kreative og frie ved at arbejde med ultra:bit.

- Indsatsen viser, at når vi både giver børnene adgang til teknologi og samtidig støtter skolerne i at undervise med og om teknologi, så gør det en forskel, siger Søren Grosen, formand for CFU Danmark.

Startskuddet til ultra:bit gik i 2018, hvor ultra:bit-indsatsen uddelte gratis mikrocomputere, de såkaldte BBC micro:bits, til skoler i hele Danmark.

Siden da har ni ud af 10 skoler i Danmark været med i ultra:bit og benyttet de mange tilbud til undervisningen så som læringsevents, kompetenceudviklende lærerkurser fra CFU, digitale undervisningsforløb fra DR Skole og børneprogrammer om teknologi og digital dannelse fra DR Ultra.

Eleverne kan lide at skabe nye ting

Evalueringen peger også på, at det motiverer eleverne, at man kan lykkes med noget, når man arbejder med ultra:bit.

De fleste elever mener, at man kan bruge BBC micro:bits til at skabe nye ting, og omkring halvdelen har selv prøvet at bruge teknologi til at skabe nye ting.

- I ultra:bit bruger børnene en designproces, når de skaber tekniske løsninger på forskellige problemer. Det giver dem mulighed for at gå til nye udfordringer, hvor de kan være nysgerrige, udforskende og afprøvende, som de har erfaringer med at gøre, når de leger, siger Morten Skov, chef for B&U i DR.

Eleverne møder bl.a ultra:bits designproces, når de benytter det store undervisningssite til ultra:bit, som DR Lær står bag. Det er fyldt med inspirerende digitale undervisningsforløb til mange fag og trin.

Desuden arrangerer ultra:bit årlige innovationskonkurrencer samt fysiske og digitale camps, hvor flere end 10.000 elever årligt deltager og udforsker de kreative designprocesser.

Skolerne vil arbejde videre med ultra:bit og teknologi

Mange lærere fortæller i evalueringen, at det bl.a. er de gode erfaringer med første runde af ultra:bit, der har fået dem til at genvælge det, og de fleste vil anbefale ultra:bit til kolleger eller andre i deres netværk.

Evalueringen viser også, at ultra:bit-indsatsen mange steder er forankret i skoleledelsen.

Det mærker Astra også. Astra arbejder med forankringen af ultra:bit i skolernes praksis og har lavet undersøgelser i kommuner.

- Astra har kendskab til en række kommuner, hvor der allerede sker en strategisk prioritering af arbejdet med forskellige indsatser inden for teknologi. ultra:bit omtales i den sammenhæng som værende en oplagt indsats at inddrage i undervisningen. Det skyldes, at indsatsen er tilrettelagt med undervisningsforløb, kompetenceudvikling for lærere og gratis hardware, siger Mikkel Bohm, direktør i Astra.

De kommende år vil endnu flere børn få glæde af ultra:bit-indsatsen, som fortsætter for alle elever i 4. til 8. klasse til og med 2023.

Om ultra:bit