Vincent Nilsson giver fire afskedskoncerter – og så er det slut i DR Big Band efter 47 sæsoner

Vincent Nilsson har spillet i DR Big Band og sammen med verdens største jazznavne helt siden midten af 1970’erne. Nu går han på pension, og med fire afskedskoncerter i Danmark og Sverige siger han farvel til bandet.

Fra den 24. februar til den 1. marts tager DR Big Band på en lille farvelturné for Vincent Nilsson, der udover DR Koncerthuset også bringer bandet til Sorø og de svenske byer Malmø og Hässleholm. Foto: Stinna Skrivergaard/Michelle Berg.

Hvis nogen finder på at uddele en præmie til den person, der har taget turen over Øresund flest gange de sidste 50 år, er Vincent Nilsson fra Malmø en oplagt kandidat.

I 47 ud af de seneste 48 sæsoner i DR Big Band har basunisten fra Skåne taget turen med først flyvebåd og senere over Øresundsbroen for at blæse i sit instrument og give soloer. Dermed er han – med flere længder – den musiker i DR’s velrenommerede band, som har været med længst. Flere af de andre medlemmer var slet ikke født, da Vincent Nilsson kom med sine første trut i det, der hed Radioens Big Band, da han blev ansat.

- Siden 1974 er det kun sæsonen 1980-81, jeg ikke har spillet med, og det var bestemt ikke, fordi jeg ikke ville. Da blev jeg indkaldt som soldat som 29-årig i Sverige, smiler Vincent Nilsson.

Nu er det imidlertid snart slut. Fra den 24. februar til den 1. marts tager DR Big Band på en lille farvelturné for Vincent Nilsson, der udover DR Koncerthuset også bringer bandet til Sorø og de svenske byer Malmø og Hässleholm.

Her er Vincent Nilsson hovedpersonen i aftener fulde af musikalske minder og amerikanske spirituals, som den nu 70-årige basunists hjerte brænder særligt for. I 2014 arrangerede og dirigerede han for eksempel albummet ’Spirituals’ for DR Big Band, og den amerikanske sydstatsmusik har jævnligt fundet vej til hans nodestativ.

Var med til 10-års jubilæet

DR Big Band blev oprettet i 1964, og Vincent Nilsson nåede lige nøjagtig at spille med ved 10-års-jubilæet i 1974. Tilknytningen til DR Big Band fik han, efter han i 1970 var kommet ind på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og i lære hos solobasunist Palmer Traulsen fra Det Kongelige Kapel, samt efter han i 1973 fik sommerjob i Tivolis Big Band. Et sted, hvor han også har spillet mange gange og sommersæsoner siden.

- Jeg er virkelig overrasket over, at der pludselig er gået så mange år, men jeg er også taknemmelig over de mange store oplevelser, det er blevet til med DR Big Band. Jeg synes, det er helt fantastisk med den variation, der er er i dét, vi laver i bandet, siger Vincent Nilsson.

Har spillet med mange af jazzens stjerner

Han kommer lige fra prøverne på en koncert med verdensmusiknavnet fra Mali, Fatoumata Diawara, og i ugen før spillede han solo i en funky og soulet udgave af Lionel Richies klassiker ’All Night Long’, da Henrik Milling og Nicolai Molbech fra P4 bød indenfor til tre live-koncerter og direkte radio med titlen ’Fonk! Det er Big Band’.

Ikke mindst i 1960’erne og 1970’erne tiltrak Københavns jazzscene utallige store internationale navne, og listen over notabiliteter, som Vincent Nilsson har spillet sammen med, er alenlang. Thad Jones, Dizzy Gillespie, Miles Davis, Stan Getz, Dexter Gordon, David Sanborn, Van Morrison, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Charlie Watts fra Rolling Stones, Toots Thielemans, Jesper Thilo og Palle Mikkelborg er blot nogle af dem. Han har for eksempel også været med til at indspille musik til Olsen Banden-filmene og medvirket på både en Shu-bi-dua-plade og Gustav Wincklers julealbum.

Ville være apoteker

Vincent Nilsson voksede op i den lille by Bjärnum, nord for Hässleholm i Skåne. Bjärnum er en by, der i dag har 2700 indbyggere. Familien gik til alt i det lokale missionshus, og det var her, Vincent Nilsson opdagede sin glæde ved at spille på et blæseinstrument. En glæde, han i første omgang slet ikke vidste, at han havde.

- Jeg gik til spilleundervisning på stueorgel. Men skal jeg være ærlig, syntes jeg, det var kedeligt, og jeg kunne ikke nå pedalerne, smiler Vincent Nilsson.

Det hele ændrede sig, da missionshuset i Bjärnum startede et blæserorkester og indkøbte spritnye instrumenter. Den unge Vincent endte med at få et eufonium, som ingen andre ville have – ’et stort blæseinstrument for en spinkel 10-årig’, som han selv udtrykker det.

Vincent Nilsson fortæller, at han først slet ingen tanker havde om at blive musiker.

  • Vincent Nilsson gav den fuld trut ved DR Big Bands 50 års jubilæums-koncerter i 2014, hvor han allerede havde spillet i bandet i over 40 år. (Foto: © Line Breuning)
  • Selv i vand kan basunen spille. Her er Vincent Nilsson fra et tidligere PR-foto. Foto: Stinna Skrivergaard/Michelle Berg
1 / 2

- Jeg ville snarere være apoteker. Min bror læste til læge, så det var lidt i familie med det, beretter han.

Snart var han imidlertid fanget af musikken, og senere kom Vincent Nilsson med i et større orkester på egnen, ligesom han havde en klavertrio på sit gymnasium. Samtidig blev hans eufonium i 1967 skiftet ud med basunen.

- Det var der mere jazz i. Det føltes mere hipt, griner Vincent Nilsson, der fik sin første bigband-erfaringer i et lokalt bigband i Hässleholm i slutningen af 1960’erne. Dem endte han så med at få mange flere af, og apoteker blev han aldrig.

Stor oplevelse med Dizzy Gillespie

Minderne vælter frem, når man spørger Vincent Nilsson, hvad der har været den største oplevelse i en lang, musikalsk karriere i DR Big Band.

- Et højdepunkt kom ret tidligt. For det, der står som det allerstørste for mig, var da jeg var gæstesolist sammen med Dizzy Gillespie (amerikansk jazztrompetist, red.) i midten af 1970’erne. Det var fantastisk at få lov til at spille sammen med ham, for han var mit helt store forbillede. Vi gav koncerter i København, Skive, Aarhus og på Malmö Stadsteater, fortæller han.

En anden helt særlig oplevelse var, da Vincent Nilsson i december 1984 spillede i Falkonersalen på Frederiksberg i forbindelse med, at den amerikanske jazzmusiker og komponist Miles Davis modtog Sonnings Musikpris. Her var der skrevet et særligt nummer til ære for den verdenskendte musiker.

- Jeg spillede en solo, og bagefter blev jeg fortalt, hvordan Miles Davis i kulissen undervejs havde hvisket til stykkets komponist, Ray Pitts: ’I like that trombone player!’. Da jeg hørte det, svævede jeg. Det var fantastisk at få den anerkendelse.

Den eneste fra Thad Jones-tiden

Når man taler med folk i og omkring DR Big Band, står årene i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne, hvor den amerikanske komponist, trompetist og orkesterleder Thad Jones stod i spidsen for bandet, som noget helt særligt. Vincent Nilsson er den eneste i DR Big Band i dag, som var der dengang, og han og bandet indspillede også plader med Thad Jones. I det hele taget var det en kæmpe overraskelse i sin tid, at Thad Jones forlod USA for at flytte til Danmark.

- Det var helt utroligt, at vi fik ham som dirigent og leder. Hans numre, hans måde at lede orkestret på og hans kontrol med orkestret var fantastisk, og samtidig fik jeg selv lidt et gennembrud i den periode. For eksempel spillede jeg en lang solo i nummeret ’Kids Are Pretty People’, og dét nummer var med til at give mig endnu flere opgaver som solist, beretter Vincent Nilsson.

Gennem de snart fem årtier i DR Big Band er det blevet til utallige turneer for Vincent Nilsson – både i Europa, USA, Canada, New Zealand, Australien, Sydøstasien samt til store og små byer i Danmark og på Færøerne. DR Big Bands medlemmer er ubetinget de musikere i DR, som kommer mest rundt med deres musik.

Kan godt lide de små steder også

- Jeg har altid godt kunnet lide det at komme ud til et nyt publikum – også på de helt små spillesteder. Jo længere rundt i afkrogene, man kommer, jo mere forventningsfulde er publikum, og det er en fantastisk følelse – også for os musikere, siger Vincent Nilsson.

Han kommer til at tænke på den glæde, en DR Big Band-koncert i det uroplagede Nordirland i 1980’erne skabte for eksempel. For det var folk slet ikke vant til.

- Faktisk kan man lidt sige det samme om coronanedlukningen i dele af de seneste to sæsoner. Her har du også kunne mærke den samme glæde hos publikum, når vi var tilbage, siger Vincent Nilsson.

Han understreger, at det til tider også har været et hårdt slid at spille i bigband – både at øve sig og være på turné. For slet ikke at tale om isvintrene, hvor flyvebådene mellem Malmø og København ikke kunne sejle, og hvor det virkelig var en udfordring at komme på arbejde.

- DR Big Band kaster sig ud i rigtig mange forskellige projekter, og det kan være hårdt at skulle indøve noget helt nyt hver uge. Omvendt er det også det, jeg altid godt har kunnet lide, og heldigvis har jeg aldrig mistet nysgerrigheden efter at spille noget nyt, smiler Vincent Nilsson.

Musikerne i DR Big Band har typisk kontrakt efterår, vinter og lidt af foråret, mens mange af dem så har deres egne projekter eller indgår i andre konstellationer resten af året.

- Min tilknytning til DR stopper den 1. marts, når jeg har givet den sidste koncert med DR Big Band i Hässleholm. Man kan sige, jeg går halvt på pension dér, for jeg fortsætter med at spille med blandt andre Louisiana Jazzband med Daimi, Niels Jørgen Steen, Tivolis Big Band og Leonardo Pedersen, siger Vincent Nilsson, der nu også har andre planer.

- Jeg holder meget af at stå på ski og vandre, og det er min drøm endelig at få tid til at gå Caminoen i Spanien. Vi har også seks børnebørn, som min kone og jeg glæder os til at få mere tid til. Så jeg bliver bestemt ikke arbejdsløs, selv om jeg nu stopper i DR Big Band, siger han.

Vincent Nilsson med sit første instrument - et eufonium - som 10-årig. (Privatfoto)