De færreste havde nok regnet med, at DR stadig ville sende showet 65 år senere, da Statsradiofonien den 17. februar 1957 præsenterede Dansk Melodi Grand Prix for første gang. Premieren foregik i Radiohusets studie 2 på Frederiksberg en søndag aften, og det hele varede 40 minutter med Sejr Volmer-Sørensen (til venstre) som vært. På forhånd lå det helt fast, at Birthe Wilke og Gustav Winckler ville rende sejren, for de sang alle seks sange, der dystede det første år. Birthe Wilke og Gustav Winckler sang to sange hver for sig, og så sang de også to sammen. Og de endte med at vinde i fællesskab - nemlig med nummeret 'Skibet skal sejle i nat'. Foto: DR Arkiv.