Ugens TV-top 10: Bambi var på glatis for over en million

’Disneys Juleshow’ blev fulgt af 1.063.000 seere og var dermed yderst populært fjernsyn på juleaftensdag.

Bambi har masser af seerne, når det går galt på isen (Foto: © Disney, Type 2)

Det er efterhånden 51 år siden, at DR første gang viste Disney-film i julen, og siden har de været en fast ingrediens på mange DR1-seeres menu juleaftensdag, hvor sendetiden har været fast – nemlig klokken 16.00 – siden 1990’erne.

Igen i år flokkedes seerne omkring skærmen for at se Jesper Fårekylling, Mickey Mouse, Bambi på glatis og alle de andre i programmet, hvor ’Når du ser et stjerneskud’ er en regulær klassiker.

1.063.000 seere så med i år, ifølge Kantar Gallup, og dermed blev ’Disneys Juleshow’ det mest sete DR-program i uge 51, hvor slutspurten på årets julekalendere også trak masser af folk til skærmen. Faktisk satte TV 2’s ’Tinkas juleeventyr’ sig på de seks øverste pladser. I gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 18 timer og to minutter hver i sidste uge. De 10 mest sete udsendelser på de danske tv-kanaler i uge 51 var:

  1. 1

    Tinkas juleeventyr (23), TV 2 – 1.416.000 seere

  2. 2

    Tinkas juleeventyr (20), TV 2 – 1.253.000 seere

  3. 3

    Tinkas juleeventyr (19), TV 2 – 1.230.000 seere

  4. 4

    Tinkas juleeventyr (22), TV 2 – 1.216.000 seere

  5. 5

    Tinkas juleeventyr (21), TV 2 – 1.167.000 seere

  6. 6

    Tinkas juleeventyr (18), TV 2 – 1.154.000 seere

  7. 7

    Disneys Juleshow, DR1 – 1.063.000 seere

  8. 8

    TV 2 017: De kongelige øjeblikke, TV 2 – 803.000 seere

  9. 9

    Snefald (søndag), DR1 – 784.000 seere

  10. 10

    Tinkas juleeventyr (24), TV 2 – 747.000 seere

Se alle ugens tal her