År efter år samler danskerne sig i sofaen og nyder fællesskabet omkring den samme ting; nemlig julekalendere. Det kan man se på seertallene, der som regel ligger blandt de højeste hver dag i julemåneden. TV 2’s julekalender ’Tinkas Juleeventyr’ stod for syv af de otte mest sete TV-udsendelser i uge 50 i år.
Og der er en helt særlig grund til, at julekalenderen kan samle os alle sammen – unge som gamle. Det ved Sara Aagaard og Lea Sohn Mikkelsen, som har skrevet speciale på medievidenskab på Aarhus Universitet om netop julekalenderen.
"Først og fremmest er julekalendere en tradition, der hører til julen. Den er blevet en integreret del af højtiden, ligesom at tænde et lys hver søndag i advent," siger Sara Aagaard, der hurtigt bliver bakket op af Lea Sohn Mikkelsen:
”Den er blevet et ritual i sig selv. Og så har den nogle faste elementer, som vi kan genkende hvert år: Det gode mod det onde, de parallelle verdener og selvfølgelig noget med nisser og også gerne musik.”
Jul i juni
De to kandidater afleverede sidste sommer deres speciale om julekalendere – en speciel oplevelse, når man afleverer i sommermånederne.
"Vi kørte godt nok lidt død i ’Jesus & Josefine’ og alle de andre. Men efterhånden så vi det ikke længere som rene julehistorier, men mere som noget rituelt. Det er dog svært at lade være med at sidde og krydse listen af, når man ser med i år: ”Dér var de parallelle verdener, dér var nisserne og så videre," siger Lea Sohn Mikkelsen og griner i kor med sin Sara Aagaard.
Ingen jul i begyndelsen
Selvom der er elementer, som altid indgår i årets julekalender, så har genren ændret sig markant siden DR sendte ’Kender du Decembervej’ med Magnus Tagmus for præcis 50 år siden.
I starten handlede julekalenderen nemlig slet ikke om jul. Dengang var de en del af U-landskalenderen og bestod af korte fortællinger. Senere blev julen et tema, og hovedpersonerne var dukker – som for eksempel Magnus Tagmus. På den måde blev julekalenderen noget for børn. Nogle år senere blev dukkerne skiftet ud med mennesker. Og børnene fik hovedrollerne.
”Med ’Jul i Gammelby’, som blev sendt i 1979, blev julekalenderen for alvor noget for hele familien. Nu kunne alle samles om skærmen i december,” siger Sara Aagaard.
I løbet af 00’erne begyndte man at snige samfundsrelevante problemstillinger ind i plottet, hvilket gav julekalenderen en morale og det udtryk, vi kender i dag.
Traditionen samler danskerne
’Nissebanden i Grønland’ havde i gennemsnit 1,1 millioner seere, da den blev sendt på DR1 første gang i 1993. I 2011 blev den genudsendt for anden gang, og 828.000 så med. Dét er på mange måder historien om julekalenderen i Danmark: Den formår at samle danskerne gang på gang.
”Selvom vi har set en julekalender før, så kan det traditionelle stadig samle os. Når alt kommer til alt, så er det ikke så meget indholdet af julekalenderen, der er afgørende. Det vigtigste er, at vi samles om noget fælles,” siger Sara Aagaard.
Som tiden er gået er der kommet mange forskellige julekalendere til. I år sender DR fem forskellige i tv. Søndag aften kan du se sidste afsnit af dem alle sammen.