Prøv at forestille dig, at du lytter til en podcast om en pige i senmiddelalderen, der er spærret inde med sin døende mor, som er ramt af pest.
Forestil dig så, at du kan tage nogle særlige briller på og se dem. Du kan endda dreje hele vejen rundt om dig selv og på den måde se alle hjørner af huset, som naboerne har spærret dem inde i.
Den slags virtuelle oplevelse har historiker Christopher Schnoor og hans kolleger fra DR Historie og Tro eksperimenteret med siden sidste år. De har lavet korte film, som alle er scener fra danmarkshistorien og en del af DRs projekt ’Bliv en del af historien’. Det er alt lige fra scener fra en boplads i stenalderen til en lejlighed i 1970’erne.
360 graders filmoplevelse
Filmene er optaget med et kamera, der kan filme 360 grader rundt, sådan at seeren får fornemmelsen af at være der selv og måske bliver mere interesseret i historien.
"I historieformidling kan 360-kameraet skabe identifikation og virke som en følelsesgenerator. Man kan opleve på egen krop at være et sted, hvor man måske altid har drømt om at være eller frygtet at være. Det er fascinerende. Og det er ret sjovt lige pludselig at føle, at man befinder sig i 70'erne,” siger Christopher Schnoor.
Han og kollegerne har været rundt i alle Danmarks regioner og optaget film på historiske steder, lige fra den nordjyske ødemark Store Vildmose til det gamle cistercienserkloster i Sorø.
Supplement til undervisningen
Sidste år viste virtual reality-redaktionen hos DR Historie og Tro sin film frem på messen ’Historiske dage’ i København og på ’Kulturmødet’ på Mors, og i år kan fynske folkeskoleelever se forpremiere på otte nye film. Med et par virtual reality-briller på næsen kommer børnene tæt på både pesten i den sene middelalder og margarinetyveri under Anden Verdenskrig.
Ifølge Christopher Schnoor kan de korte film forhåbentlig hæve elevernes interesse for historie:
"Oplevelsen af at være et helt andet sted i de fire-seks minutter kan give mulighed for at højne interessen for historie. Når eleverne skal læse et kapitel om en bestemt tid i danmarkshistorien, kan de se denne film som et supplement til lærerens undervisning,” siger Christopher Schnoor.
Han husker fra sin egen skoletid, at de dengang nye og spændende teknologier virkede for indlæringen:
"Når vi var i EDB-lokalet i gamle dage, var det nogle gange lidt sjovere at lave matematik, fordi man kunne få en eller anden spand til at gribe nogle tal, der regnede ned fra en sky."
Efter de fynske forpremierer vil man løbende kunne se filmene via dr.dk, DR Histories Facebook-side og en helt ny app, som er udviklet til formålet.
Filmer fra skuespillernes synsvinkel
De otte film består af fire fiktionsfilm og fire dokumentarer. I dokumentarerne ser man billeder i 360 grader, samtidig med at lydeffekter og en fortællerstemme rekonstruerer fortiden. I fiktionsfilmene ser man en scene i klassisk teaterstil med skuespillere og scenografi.
Nogle af skuespillerne er iført en særlig hjelm med kameraer foran øjnene, som filmer fra deres synsvinkel. På den måde kan seeren få en følelsen af ikke blot at være tilskuer til scenen, men at være en del af den.
Opdigtede scener virker også
De fiktive scener er skrevet af instruktør Thomas Bjerregaard Nielsen og lavet ud fra, hvad historiebøgerne fortæller om de bestemte tidsperioder.
"Der er altid ramaskrig, når man begynder at fiktionalisere historien. Men jeg er af den overbevisning, at fiktionaliseringen ikke nødvendigvis er dårlig. For tager man udgangspunkt i noget, der er rigtigt og giver et tidsbillede af det, så mener jeg bestemt, at man kan højne en interesse," siger Christopher Schnoor.
Han nævner filmen ’Gladiator’ som et godt eksempel på det:
"Jeg tror, at langt de fleste har et eller andet billede af, hvordan Romerriget så ud på grund af ’Gladiator’. Folk ved godt, at det ikke er en rigtig historie, men den giver et glimrende billede af, hvordan tiden var, og hvordan magtsystemerne så ud dengang,” siger Christopher Schnoor.
Virkeligheden overgår altid fantasien
Spørger man ham, er det nødvendigt at lære om danmarkshistorien for at forstå, hvor vi kommer fra:
"Det er svært at sætte sig ind i den verden, vi lever i nu, uden at have en vis form for historisk reference. Vi kan overhovedet ikke forudsige fremtiden gennem historien, men den giver en forståelse af, hvordan vi er kommet til, hvor vi er. Og det kan vi lære meget af,” siger Christopher Schnoor.
Men det er ikke kun af den grund, at han brænder for at formidle historie:
”Der er også en helt unik underholdningsværdi i historien. Den er uudtømmelig og super spændende, og det er vildt fascinerende at tænke på, hvordan verden var i gamle dage. Der er sket så mange ting, og virkeligheden overgår altid fantasien. Selv fantasien kommer jo fra en eller anden virkelighed,” siger Christopher Schnoor.
Christopher Schnoor er 26 år og arbejder med at formidle historie for DR Historie og Tro. Ved siden af arbejdet skriver han speciale i historie på Københavns Universitet om historieformidling gennem virtual reality – men det er for tiden på stand by.