Noderne har været gemt væk i 120 år: DR Symfoniorkestret puster liv i stor dansk guldalderopera

Langfredag udkommer den første indspilning nogensinde af den danske komponist C.F.E. Hornemans opera Aladdin, indspillet af DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret sammen med en række førende nordiske sangere.

Dirigenten Michael Schønwandt leder DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret på den første indspilning nogensinde af guldalderkomponisten C.F.E. Hornemans ’Aladdin’ (Foto: © Nicolas Koch Futtrup)

Der findes ikke nogen nulevende danskere, der har oplevet den store danske guldalderopera ’Aladdin’ live på en scene. Der findes heller ingen, der har hørt en optagelse af hele operaen. For noderne har været gemt langt væk lige siden den sidste forestilling i 1902 – på trods af, at operaen dengang var en stor succes på Det Kongelige Teater.

Det bliver der lavet om på, når den første komplette indspilning af ’Aladdin’ udkommer digitalt fredag den 15. april. Nu har dirigenten Michael Schønwandt nemlig sammen med DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret pustet liv i det kendte eventyr om Aladdin, sådan som det lyder i den danske guldalderkomponist C.F.E. Hornemans hænder.

Indspilningen af Aladdin er lavet i Koncertsalen i DR Koncerthuset og har krævet store forberedelser. For noderne til operaen, som havde ligget urørt siden 1902, var så medtagede, at de smuldrede ved berøring og måtte restaureres og revideres af Det Kongelige Bibliotek inden indspilningen kunne begynde.

Livsværk i modvind

Operaen ’Aladdin’ var den danske guldalderkomponist C.F.E. Hornemans livsværk – og samtidig hans smertensbarn. Han arbejdede på den i over 40 år, på trods af megen modgang undervejs.

Operaen blev udvalgt til at blive opført ved en festforestilling i anledning af Christian 9.’s 25-års regeringsjubilæum i 1888. Beslutningen faldt seks uger før fejringen skulle finde sted, på trods af at nodematerialet ikke var klar – en hasarderet beslutning, der blandt andet medførte, at værket blev forkortet i sidste øjeblik, og at bølgerne gik så højt, at komponisten blev forbudt adgang til prøverne.

I 1902 fik Horneman genoprejsning med en ny opsætning af operaen, som blev en overvældende succes. Men på trods af 18 udsolgte opførelser er operaen ikke siden blevet vist på Det Kongelige Teater.

'Hvorfor kender vi ikke det?'

Ouverturen til Aladdin er den eneste del af operaen, som har været på repertoiret i de danske koncertsale frem til i dag.

- Jeg har været begejstret fra dag ét, da jeg lukkede partituret op, fordi ouverturen er fantastisk – men resten af musikken er også fantastisk!, fortæller dirigent Michael Schønwandt.

- Både hos musikerne og sangerne i DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret har jeg kunnet mærke en begejstring, et engagement og en nysgerrighed overfor denne her musik, som siger 'Jamen, hvorfor kender vi ikke det her?'

Frodige harmonier og farverig orkestrering

Aladdin er udstyret med romantikkens frodige harmonier, elegante, letflydende melodier, og det lykkes Horneman med sikker hånd at tilføje ny glans til det ældgamle eventyr om Aladdin.

I operaen udfolder Horneman sit talent for instrumentation i en velklingende orkestersats og de meget krævende solopartier til de tre hovedroller Aladdin, Noureddin, Gulnare og Sultanen. Også koret er tildelt en fremtrædende rolle og optræder både som alfer og gnomer, som usynlige ånder og som det persiske folk i Isfahan.

- Jeg tror virkelig på denne her optagelse, siger dirigent Michael Schønwandt, der fortsætter: 'Jeg tror virkelig på, at det er et værk, som er en hjørnesten i dansk musikhistorie.

  • ’Aladdin’ udkommer på alle streamingtjenester fredag den 15. april, og fra den 6. maj findes den også som fysisk boks med tre cd’er.