'Man kan ikke bare ringe en historie om narkomisbrug hjem'

Over tre programmer afdækker DR-journalisterne Michael Klint og Frederik Brun Madsen det danske narkomarked og -miljø og undersøger, hvad der rører sig i en verden, der ikke bliver talt så meget om. Her fortæller de, hvordan de har grebet opgaven an.

Michael Klint (til venstre) og Frederik Brun Madsen har tidligere arbejdet sammen på DR-dokumentarserien 'I Skattely', der fik en Cavling i 2013. Foto: Magnus Eg Møller

DR-journalisterne Michael Klint og Frederik Brun Madsen har siden november rejst land og rige rundt for at finde ud af, hvad der rører sig i det danske narkomiljø. Mandag aften sendte DR1 første afsnit af programserien ‘Narkoland’, der blandt andet undersøgte narkomiljøet blandt de unge.

De næste to mandage ruller andet og tredje afsnit over skærmen, og her kommer seerne tættere på og endnu længere ned i den danske narkoverden.

- Vores indgang til historien er et klassisk ønske om at lave public service om et emne, der i høj grad berører danskerne. Der er atter flere, der ryger, og flere, der drikker - og så ser vi altså også, at der er flere, der bruger hårde stoffer, siger Michael Klint om programmet, og Frederik Brun Madsen fortsætter:

- Vi prøver at råbe op. Det koster seks milliarder kroner om året at holde 20.000 ekstremt udsatte mennesker på kanten af samfundet i live. Det er lige så meget en social dokumentar, som det er en narkotika-dokumentar, for med så voldsomme udgifter, bliver det nødt til at være noget, vi alle sammen forholder os til, siger han.

Startede med en nyhed

I første program mødte seerne blandt andre Kim, der er far til den 16-årige Marcus, som omkom efter at have taget stoffet MDMA. Men hvordan får man faderen til en netop afdød søn i tale, og hvordan får man lov at komme med til sønnens begravelse?

Da historien om Marcus dukkede op som en nyhed, valgte Frederik Brun Madsen og Michael Klint at køre afsted for at møde faderen og etablere kontakt.

- Vi fortalte ham, at vi ikke var nyhedsjournalister, men at vi bare gerne ville møde ham. På det tidspunkt havde der været en række lignende historier, hvor vi havde forsøgt at komme i kontakt med familierne - uden held. Marcus' far, Kim, havde en anden indstilling. Han ville gerne fortælle om, hvor forfærdeligt det var, så andre i fremtiden kan lære af det, og vi kan stoppe de unge i at tage de her stoffer, fortæller Frederik Brun Madsen.

Papirarbejde er et privilegium

Første afsnit viste, hvordan man kommer ind i narkomiljøet, og hvad konsekvenserne kan være for de unge mennesker, der ender der. I andet afsnit fortælles historien om de nye hårdere stoffer, der er kommet til Danmark, og seerne kommer til at møde en ung mand, der kæmper for at komme ud af sit misbrug. Tredje og sidste afsnit kommer til at se på, hvad konsekvenserne er for samfundet og for de mennesker, der fortsætter misbruget.

Det har sådan et omfang efterhånden, hvor man taler om det som noget helt naturligt. At der er lidt hash, lidt MDMA og lidt kokain – selvfølgelig er der det. Det er helt normalt, siger Michael Klint. Foto: Magnus Eg Møller

Særligt det tredje afsnit har været svært at arbejde på. Her følger Michael Klint og Frederik Brun Madsen misbrugeren Mads, der har været misbruger, siden han var teenager.

- Mads har været i systemet i 25 år, så hans historie er meget interessant at folde ud. For hvordan startede det, og hvorfor har samfundet ikke hjulpet ham? Vi har med hans velsignelse fået adgang til samtlige offentlige journaler i hans navn. Vi kender alle hans indlæggelser, flytninger og så videre. Mads' historie er også en historie om de udgifter og menneskelige omkostninger, der er ved, at vi ikke gør mere for at hjælpe dem, der bliver afhængige af stoffer, siger Michael Klint.

Frederik Brun Madsen fortsætter:

- Det er der, vi har et privilegium. Vi kan sætte os ned og lave papirarbejdet, og det bærer programmerne præg af. På en DR1-dokumentar om stoffer bliver der nødt til at være noget perspektiv. I program 3 kunne vi godt have klippet det rent uden speak, men så ville seerne have tænkt 'hvorfor fanden skal jeg se det her - det er så forfærdeligt'. Dér virker det virkelig at få gravet ned i hans papirer og få en ekspert på.

På gaden efter kilder

Inden papirarbejdet måtte de to DR-journalister arbejde hårdt for at finde kilder. De skulle finde en person at følge i et miljø, de havde svært ved at få adgang til.

- Vi havde et dogme om, at vi ville se tingene, mens de skete, og vi ville simpelthen være med dér, hvor der var noget på spil. Vi ville vise det beskidte, så man kan se, hvor forfærdeligt det er. Vi måtte erkende, at vi blev nødt til at tage ud på gaden sammen med nogen, der havde den adgang til menneskene uden for systemet, som vi ikke selv havde, siger Frederik Brun Madsen.

Derfor allierede de sig med Antidote Danmark, der arbejder for at forebygge dødsfald som følge af overdoser. Antidote rejser rundt i landet for at tale med de mest udsatte på gaden om, hvordan de håndterer overdoser.

- Vi tager ud og møder menneskerne, dér hvor det foregår. Man kan ikke bare ringe en historie om narkomisbrug hjem. Det er en historie, der er kommet hjem, fordi vi har haft adgang til at snakke med nogen, der så har givet os adgang til at snakke med nogle andre, der så kender en, der har det forfærdeligt, siger Michael Klint.

Samarbejdsvillige men utilregnelige

Frederik Brun Madsen og Michael Klint beskriver kilderne på gaden som meget søde og åbne. De er glade for, at der er nogen, der interesserer sig for dem, og de vil gerne fortælle deres historier. Men det kan være svært at arbejde med stofmisbrugere.

29-årige Niklas havde både kæreste og barn og udsigt til at overtage faderens firma, indtil stofferne kom ind i billedet. Her er Niklas ved at ryge et Fentanyl-plaster. Foto: DR Dokumentar

- Vi mødte Mads på gaden i Odense, og så koblede vi os på ham. Det har været svært at lave aftaler med ham, og jeg har flere gange taget turen til Odense og hjem igen uden at få noget med derfra. Pludselig skulle Mads for eksempel i fængsel, fortæller Frederik.

Michael Klint supplerer:

- Og så har vi været ovre for at snakke med ham, hvor han så har glemt, at vi havde en aftale, eller hvor han har været helt dopet. Men det må man ligesom forvente.

Tillid til hinanden

De to tilrettelæggere og resten af holdet har på cirka ni måneder produceret tre dokumentarer.

- Vi skulle lave tre programmer så hurtigt som muligt, så vi har været nødt til at dele os op. Jeg har lavet meget til første afsnit, mens Frederik har lavet meget til tredje afsnit. Andet afsnit har været meget fælles. Vi har typisk siddet i hver sin ende af landet i hver sit redigeringsrum, men vi har hele tiden haft kontakt, forklarer Michael Klint, og Frederik Brun Madsen fortsætter:

- Vi har hele tiden diskuteret, og vi har arbejdet sammen i mange år, så vi har meget stor tillid til hinanden og til hinandens dømmekraft. Når Michael siger, at det ikke dur, så er det sgu nok rigtigt, siger han.

Andet afsnit af Narkoland kan ses på DR1 mandag den 26. august klokken 20.45 og på DRTV.

Har du endnu ikke set første afsnit af ‘Narkoland’, kan du se det på DRTV ved at klikke her.