Det er en grå og småkølig formiddag sidst i november. Den lidt kedelige stemning forsvinder dog hurtigt, når man stikker hovedet indenfor i studiekontrollen bag studie 12 i DR Aarhus. Her er der diskolys, sæbebobler og dans.
- Kan I kildre på maven? Det kildrer på maven, lyder det energisk fra Pernille Sloth Kjær, mens hun bevæger sig til musikken og fører hånden rundt på sin egen mave.
Svaret på spørgsmålet kommer som glade lyde fra fire børn på 2-3 år. I bare tæer, overalls og henholdsvis grøn, gul, rød og blå T-shirts danser de rundt og følger anvisningerne.
Vi er til optagelserne på ’Skal vi lege?’. Et program til DR’s nye tilbud Minisjang, som er for børn i alderen 1-3 år.
I hvert program er der leg og bevægelse, der blandt andet skal få de mindste børn til at bevæge sig.
- Kan I ryste på hovederne? kommer det fra Pernille Sloth Kjær i studiekontrollen, som er omdannet til studie.
Ved aldrig helt, hvad der kommer i kassen
Pernille Sloth Kjær er redaktionssekretær på ’Skal vi lege?’, og hun fortæller, at det er udfordrende at lave TV med 1-2-årige:
- De kan forstå simple instrukser, men de lader sig ikke styre. Vi kan give én instruks ad gangen, og så kører vi med på det, der sker. Vi stopper ikke legen.
Jeppe Lund Sørensen, der er visuel producer og fotograf, supplerer:
- Når du ’instruerer’ dem, har det ofte den modsatte effekt. Så det handler mere om at guide dem.
- Ja, ellers kan det nemt blive sådan ’du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre’, smiler Pernille Sloth Kjær og fortsætter:
- Man skal være omstillingsparat på dagen. Hvis de ikke vil lege fingermaling, så leger vi noget andet. Det er så uforudsigeligt, hvor legen tager det hen. Vi aner aldrig, hvad der kommer i kassen. Hvis de skal smøre solcreme på kroppen, kan de tage det ud på bordet og køre det rundt, før de finder ud af, at det skal på næse, arme og ben.
- Som fotograf kan man godt blive frustreret over, at man siger ét, og de medvirkende gør noget andet. Men med den her målgruppe accepterer jeg, at sådan er det, smiler Jeppe Lund Sørensen.
God energi og begejstring smitter
I dag er der fire børn i studiet, men i alt er der castet cirka 30 børn, som kan være med i programmet. Det høje antal skyldes, at børnenes dagsform, humør og lyst til at være med kan være svingende. Derfor kan man give børnene pauser fra optagelserne nogle dage og bruge andre børn.
Holdet har også gjort sig overvejelser om det lille studie, der er indrettet i studiekontrollen, og antallet af voksne, som er til stede under optagelserne. Typisk er der redaktionssekretær Pernille Sloth Kjær, to tilrettelæggere og fotograf Jeppe Lund Sørensen.
- Vi har været i tvivl om, om børnene kunne se sig i den setting, men jeg synes, det fungerer fint. Vi skal komme ind i rummet med god energi og begejstring, for det smitter, siger Pernille Sloth Kjær.
- Det lille studie er med til at gøre dem trygge. Når vi leger en leg, bliver rummet helt ryddet, så der ikke er nogen forstyrrende elementer for børnene. Jeg prøver også at holde mig lidt på afstand, men det er en hårfin balance. Vi snakkede om at gemme mig helt, men den relation, jeg får som fotograf, er vigtig. Nogle gange har jeg prøvet at sætte kameraet i gang og forlade lokalet. Så går man på kompromis på billedsiden. Det er dagsformen hos børnene, der afgør, hvad der fungerer bedst, forklarer Jeppe Lund Sørensen.
Børnene overrasker hver gang
Men udfordringerne med at arbejde med så små børn er samtidig en af de store gevinster for holdet bag.
- Vi møder dem, hvor de er. Det er sjovt og givende, og alt er tilgivet. De overrasker hver eneste gang, de er i studiet, siger Pernille Sloth Kjær.
- Hvad enten vi laver dokumentarer eller andet, skal vi skabe et trygt rum for de medvirkende. Hvordan skaber man et trygt rum for de små – det er en spændende opgave at være med til at løse, siger Jeppe Lund Sørensen.
Stort forarbejde før optagelserne
Forud for optagelserne er gået et stort researcharbejde for at blive klogere på Minisjangs målgruppe. Det fortæller Sophie Kjærgaard Dyre, redaktør hos B&U i DR Aarhus:
- Der er ikke før lavet sådan et tilbud til denne målgruppe i Danmark, så vi har ikke noget at læne os op ad. Vi har læst en hel masse: hvad er 1-3-årige, hvor mange indtryk kan de tage ind, hvad fylder hos dem, siger hun og fortsætter:
- Vi er i kontakt med eksperter i børns adfærd, vi har været ude i daginstitutioner og tale med pædagoger og observere børnene: Deres sprog, hvordan indgår de i lege? Der sker så meget i de år, og de er så forskellige – hvad er deres fælles ståsted? Af eksperter har vi for eksempel også en talepædagog, der blandt andet kan gøre os klogere på, om en gris skal sige øf-øf eller oink-oink, og en motorikekspert, der hjælper os i forhold til sange og bevægelser. Kan børnene for eksempel stå på ét ben, eller er det for meget, og hvordan med at dreje rundt og klappe?
Alle har en holdning til, hvad børn skal se og hvor meget. Verdenssundhedsorganisation, WHO, opfordrer fx til, at småbørn minimerer deres skærmforbrug. Derfor handler det om at gøre det ansvarligt og med ordentlig kvalitet, forklarer Sophie Kjærgaard Dyre:
- Vi vil gøre os unikke og favne den danske kultur. Børnene skal se danske madvarer og danske dyr som grise og malkekøer - ikke løver i zoo. Vores mål er ikke at fastholde børnene. Du kan sagtens sætte ’Gurli Gris’ på i to timer, og så ser børnene det, men det er ikke det, vi vil. Vi vil inspirere dem til at være børn – ikke læring, men inspiration. Vi vil give dem noget, der udfordrer dem på sig selv. Det må gerne være noget, der fanger og underholder, men det må ikke kun være tomme kalorier.
Er spændt på modtagelsen
Af samme grund vil der også være en stor variation i indholdet på Minisjang.
- Vi skal hele tiden dosere mellem tyngde og pauser. Deres hjerner skal også have ro til at slappe af. At finde den balance er by far det sværeste. Vi kører to spor i vores test: børnene kan ét, og det er spændende at se og fornemme deres stemning i det, og så kan eksperterne noget andet – de kan fortælle os, om det er godt for børnene at se det. Vi havde en test, hvor vi ville inspirere børnene til at lege gemmeleg, fordi vi ved fra eksperter, at det er noget af det mest udviklende for en 2-årig. Undervejs i testen indikerede børnene, at de ville se mere, men også at de ville lege gemmeleg, da skærmen blev slukket. Det er jo vores drømmescenarie – at de selv vil det, at de bliver inspireret til det, siger Sophie Kjærgaard Dyre.
Redaktør Sophie Kjærgaard Dyre har brugt omkring et års tid på arbejdet med Minisjang, før det hele nu kulminerer mandag - den 29. marts, hvor tilbuddet går i luften. Hun håber, at Minisjang kan blive en stor succes.
- Det er spændende og nervepirrende at være med til at skabe et helt nyt tilbud. Vi starter fra nul. Jeg har været i DR i 10 år, og det er uden tvivl det mest spændende projekt, jeg har været med på. Vi er ydmyge over for opgaven med at nå de mindste børn og deres forældre. Det er vigtigt, at forældrene er med og stoler på, at det er godt, det vi laver, siger Sophie Kjærgaard Dyre og fortsætter:
- Målgruppen tænder ikke nødvendigvis selv for det, så forældrene skal være med til at vælge Minisjang frem for Youtube eller andet. Vi er oppe imod nogle virkelige stærke konkurrenter, og vi skal have skubbet til en vane, der er sat i gang. Vi skal råbe lidt højt, og vi skal kunne noget andet. Jeg glæder mig sindssygt til at høre modtagelsen, og om børnene og deres forældre finder ind til vores tilbud, smiler hun.
- •
Se Minisjang her