Juletravlhed i DR’s nodearkiv: ’Vi er et lille tandhjul i et kæmpe maskineri’

Nodearkivet i DR rummer otte kilometer hylder og over 30.000 titler. I december er tempoet skruet ekstra meget i vejret, for alt skal være perfekt, når noderne skal i brug til de mange julekoncerter med DR’s kor og orkestre.

Der er travlt blandt medarbejderne i DR's nodearkiv, for de står for at finde og klargøre noder til det væld af julekoncerter, som DR's kor og orkestre spiller i december måned. (Foto: © Sebastian Alexander Skousgaard)

- Her har vi vores lille værksted. Kopimaskinen har printet over en million sider, og der kommer snart en ny, som gerne skal printe endnu mere, siger nodeskriver Stine Reffelt, mens hun viser rundt i det lille kontor, der hører til DR’s nodearkiv.

I december spiller DR’s kor og orkestre et væld af julekoncerter, der alle skal stå skarpt med et varieret og alsidigt repertoire. På værkstedet i DR Koncerthuset bliver noderne til de kommende koncerter nøje gennemgået, så hvert eneste strøg med en violinbue eller trut i en trompet er noteret korrekt og efter både musikeres og dirigenters ønsker.

- Det er vores primære opgave at gøre værkerne klar, så når musikerne eksempelvis møder til prøve på en julekoncert, så åbner de deres mappe, og så er noderne præcis, som de skal være. Det er et velsmurt system, siger Stine Reffelt.

Noget af et puslespil

Overfor værkstedet ligger det famøse nodearkiv, hvor over 30.000 titler og alt fra Beethoven til Bent Fabricius-Bjerre står side om side.

- Det her er vores orkestersamling, siger Stine Reffelt og peger på en sektion af hylderne.

- Før man havde mulighed for at fotokopiere, skulle man skrive det hele i hånden. Hvis der var 25 strygere, havde man altså et partitur, hvor hver enkelt stemme blev skrevet ud i hånden med blæk. Det var et kæmpe arbejde, og der var ikke plads til fejl, så jeg er meget glad for, at det ikke fungerer sådan længere, smiler hun.

I dag arbejder otte personer i DR’s nodearkiv – tre fastansatte, tre studentermedhjælpere og to, der laver såkaldte ’strøg’ eksternt.

- At notere ’strøg’ går ud på at sikre, at alle DR Symfoniorkestrets strygere bruger de samme strøg med buen og laver de samme bevægelser, når de spiller musikken, så det ikke ser mærkeligt ud eller lyder forkert. Det sidder der stadig folk og noterer i hånden med en særlig type stift og visker med et særligt viskelæder, siger Stine Reffelt.

Før i tiden blev mange noder skrevet i hånden med blæk som nodearket her. Det var en langsommelig proces, og i dag foregår arbejdet i højere grad på computeren. (Foto: © Sebastian Alexander Skousgaard)

Musikere i et kor eller orkester er kunstnersjæle med mange individuelle ønsker og tanker, og det prøver medarbejderne i arkivet at imødekomme.

- Jeg er primært på DR Big Band, Vokalensemblet, Pigekoret og Korskolen. Korene har længere planlægnings-arbejdsgange, hvor bigbandet er mere jazzet og nogle ønsker kommer lige op til, at materialet skal bruges. Det kræver, at man kan holde hovedet koldt, siger Mikkjal Olsen, der er nodearkivar.

Ifølge Ragnhild Bjørk Evensen, der også er nodearkivar, er der et stort detektivarbejde forbundet med at klargøre et værk til en koncert med DR Symfoniorkestret.

- Sådan nogle tunge klassiske værker som Beethovens violinkoncert kan jo findes i mange forskellige udgaver. Når vi får at vide, at orkestret gerne vil spille den, skal vi finde ud af, om vi overhovedet har den liggende. Hvilken udgave er det? Er noderne pæne nok, og kan de bruges til formålet? Kan man alternativt købe det eller leje dem et sted? Derefter kigger vi på detaljerne: Hvordan ser strøgene ud, hvordan er standen, og har dirigenten eller solisten nogle særlige ønsker? Det er noget af et puslespil, siger hun.

Nodearkivarer og nodeskrivere

- Hvis nu vi skal spille et værk, hvor der skal være en solist på, kan det være, at musikeren gerne vil gå stemmen igennem med en pianist, før de skal til prøve med DR Symfoniorkestret. Det har vi alle noderne til her.

Ifølge Ragnhild Bjørn Evensen er det omkring halvdelen af det materiale, DR Symfoniorkestret bruger, der i forvejen kan findes i arkivet.

- Den anden halvdel skal hentes ind udefra, og det er primært fordi, meget materiale har rettigheder på sig, hvilket vil sige, at vi kun kan leje det og ikke må have det stående hele tiden. Vi køber det, vi kan og sørger for rettigheder til, at vi må spille det andet i Koncertsalen, i fjernsynet eller på P2, siger hun.

I nodearkivet står alt fra læssevis af historiske partiturer til arrangementer af nutidens mest populære sange. (Foto: © Sebastian Alexander Skousgaard)

Medarbejderne i nodearkivet kaldes enten for nodearkivarer eller nodeskrivere, men man går ikke længere så meget op i den slags titler.

- At tænke i nodeskrivere og nodearkivarer er en gammel praksis, hvor der sad bibliotekaruddannede i afdelingen, som kun havde ansvar for at hente ting og sætte ting på plads og ajourføre det i systemerne. Og så var der nodeskrivere, der i høj grad skrev noderne i hånden. I dag er det hele mere flydende, og en større del af arbejdet foregår i Photoshop eller ved kopimaskinen, forklarer Ragnhild Bjørk Evensen.

Den travle juletid

Nodearkivet gemmer på megen historie, og på rundturen graver Stine Reffelt et helt særligt partitur frem.

- Kong Frederik 9. spillede nogle gange med DR Symfoniorkestret, og han har faktisk signeret det her Wagner-partitur, som han spillede på et tidspunkt, siger hun begejstret, mens hun bladrer frem til kongens underskrift.

Et af partiturene i arkivet bærer på en royal underskrift. (Foto: © Sebastian Alexander Skousgaard)

I december er afdelingen i nodearkivet travlt optaget, da julekoncerter i alle afskygninger fylder meget.

- ’DR’s store Juleshow’ er en lidt speciel ting, for der har vi store navne og populære artister inde, der skal synge med DR Symfoniorkestret. Det skal jo gerne foregå på en måde, som de er trygge ved, så hvis nogen gerne vil have ’Last Christmas’ en halv tone ned eller op, skal vi nok ordne det, selvom det kommer med kort varsel, siger Ragnhild Bjørk Evensen og fortsætter:

- Solisterne har jo både management og pladeselskab i ryggen, som ønsker at passe på kunstnerne. De skal have alt til godkendelse og bruger meget tid på at finde ud af, hvilket nummer, de gerne vil synge. Der skal sammensættes en koncert med fjorten forskellige solister, og alle kan jo ikke synge ’Last Christmas’, så der skal forhandles i måneder, før den slags ting falder på plads. Der er nogle perioder på året, hvor der er ekstra tryk på, og julen er klart en af dem – vi gjorde et år op, at vi skulle servicere 25 forskellige julekoncerter den sæson.

Et tandhjul i et kæmpe maskineri

I Nodearkivet er rundturen ved at være forbi, og materialet stilles sirligt tilbage på plads. Det er nemlig meget vigtigt, at tingene ender det rigtige sted.

- Vi har en Beethovens tredje symfoni, der er som sunket i jorden. Den må stå herinde et sted, men man kan ikke rigtigt give sig til at lede efter den, for det et evighedsprojekt med så mange forskellige titler, smiler Stine Reffelt.

De ansatte i nodearkivet har næsten alle læst musikvidenskab på universitet, og ifølge holdet er det fedt at arbejde et sted som DR Koncerthuset, hvor man i dén grad er omringet af musik.

- Vi har et virkelig godt team. Vi er i et stort hus, hvor det vrimler med mennesker, og hvor man er i kontakt med mange forskellige typer hele tiden, og så har vi vores egen lille tætknyttede familie hernede, siger Stine Reffelt, hvorefter Mikkjal Olsen tilføjer:

- Man kan mærke, at folk lever og ånder for musik, og det er enormt stimulerende. Du kan ofte høre nogen gå og trutte på en trompet ude på gangen, fordi de er i gang med at varme op. Eller en violinist, der spiller temaet fra ’Super Mario’, mens han er på vej ned i Koncertsalen. Der er nogle karakterer og sjove typer herude.

Arbejdet med at levere noder til DR’s kor og orkestre er omfattende, og når et stort arrangement langt om længe løber af stablen, er det som om, at det hele falder på plads.

- VI glemmer det nogle gange, når vi har ret travlt hernede, men når man går op og sætter sig i Koncertsalen, bliver jeg i hvert fald meget stolt. Det er fedt at være et lille tandhjul i det her store maskineri, siger Stine Reffelt.

Det er Ragnhild Bjørk Evensen enig i:

- Der er et kæmpe administrativt arbejde i at gøre alt klar til de store arrangementer. Og når man så ser det blive forløst på den måde, som det gør, er det så fed en følelse.