Hvordan var livet i 1960’erne – og var der forskel på, hvordan man oplevede det i København og i provinsen?
Svaret er helt klart ja, og det har historiker og TV-tilrettelægger Charlotte Lønstrup talt med en stribe kilder om de seneste år og givet sin research videre.
Charlotte Lønstrup er historisk konsulent på DR’s nye dramaserie ’Carmen Curlers’, der har premiere på DRTV den 30. september og på DR1 den 2. oktober. Det er historien om, hvordan en lille elektronisk papillot blev til en verdensomspændende succes, som vendte op og ned på livet i en dansk provinsby i 1960’erne. Det er samtidig en TV-serie om, hvordan tusindvis af kvinder gik fra at være hjemmegående husmødre til pludselig at være del af et pulserende arbejdsliv.
- Chefsminkøren på ’Carmen Curlers’ bad mig oprindeligt om at komme med et oplæg for sminkeholdet om den tid, serien foregår i. Jeg tror mest, hun gjorde det, fordi jeg selv er historiker og samtidig har erfaring med at lave TV-programmer om historiske emner. Derfor var nogle ting lettere at tale om, forklarer Charlotte Lønstrup.
Hun har tidligere været i redaktionen på historieprogrammer som ’Ludere, lommetyve og lirekassemænd’, ’Dengang vi var bønder’ og ’Sømand af verden’, som har været sendt på DR2 og DR K med Liv Thomsen som vært, og som alle fortsat kan ses på DRTV.
- Da jeg havde holdt oplægget, spurgte Mette Heeno, der er hovedforfatteren bag ’Carmen Curlers’, mig, om ikke jeg ville læse manuskriptet til serien igennem med de historiske briller på. Godt nok er det fiktion og drama, men derfor må den gerne være så tæt på virkelighedens 1960’ere som muligt, forklarer Charlotte Lønstrup.
Springer noget i øjnene?
Hun har i gennemsnit brugt en formiddag med holdet på at gennemgå manuskriptet for hvert afsnit af ’Carmen Curlers’. Og her har spørgsmålet til hende været: Er der noget, der springer i øjnene i forhold til, hvordan tingene var i 60’erne?
Det bliver tit fremstillet, som om forholdene i Danmark var på en bestemt måde i 1960’erne. Men faktisk er de meget forskellige, om kalenderen viser først i 60’erne, midt i 60’erne eller i slut-60’erne, og om du er i København eller i provinsen, fremhæver Charlotte Lønstrup.
- I starten af 60’erne bærer dele af Danmark stadig præg af efterkrigstidens fattigdom. De såkaldt glade tressere var ikke glade i starten, men optimismen var at spore, og det er den historie, ’Carmen Curlers’ er med til at fortælle. Mange forbinder også 60’erne med ungdomsoprør, men i realiteten var det hovedsageligt unge i København, der for alvor mærkede til det. 60’erne var generelt et årti med meget stor velstandsstigning, ligesom en del fik dobbelt indkomst og et større forbrug. Samtidig blev klasserne udvisket, og man begyndte at sige du til hinanden, forklarer hun.
Undervejs har Charlotte Lønstrup haft god hjælp hos sin mor og svigermor, der også har fortalt, hvordan de oplevede tiden. De er begge født i 1940’erne, og hvor svigermoren voksede op i Gentofte og var teenager i 60’erne, gjorde moderen det i Randers.
Charlotte Lønstrup tror, hun fik opgaven som historisk konsulent, fordi hun gennem sit arbejde med historiske TV-programmer har relativ nem adgang til for eksempel museumsfolk, der ved noget om den tid.
Ingen fjernsyn om morgenen
Charlotte Lønstrup har været inde over stort og småt. For eksempel gjorde hun manuskriptholdet opmærksom på, at der undervejs i ’Carmen Curlers’ er en søn, der ser fjernsyn om morgenen. Det var imidlertid en umulighed i 1960’erne, for DR’s – og landets eneste TV-kanal – sendte typisk kun sen eftermiddag og aften.
I et andet tilfælde har Charlotte Lønstrup holdt et oplæg for ’Carmen Curlers’-holdet om de forhold, som homoseksuelle levede under, og som blandt andet betød, at det var ulovligt offentligt at danse med en partner af samme køn frem til 1973. Der er faktisk mænd, der danser sammen i ’Carmen Curlers’, men det foregår af samme grund nu et hemmeligt sted i byen.
Blandt de mange andre ting, Charlotte Lønstrup for eksempel har forholdt sig til, er, hvordan der blev hilst, når man gik ind i en bank i 1960’erne. Men også hvordan kvinder talte om abort og skilsmisser, eller om der var vaskemaskine eller gruekedel på karaktererne Birthe og Jørgens gård?
- Det har været en virkelig sjov og anderledes opgave at være historisk konsulent på ’Carmen Curlers’, og det har været dejligt at opleve, hvordan holdet har været interesseret i at formidle historien korrekt og har været interesseret i 1960’erne. Det har også betydet, at vores møder har trukket ud, smiler Charlotte Lønstrup.
Hun er selv meget optaget af 1960’erne, fordi årtiet trods alt stadig er tæt på og har formet os. Og en del af seerne til ’Carmen Curlers’ har også oplevet det.
- Det er jo ikke egentlig videnskabelig research, jeg har lavet. Det er mere, at jeg har været med til at sikre, at der ikke er noget, der skriger til himlen og vækker opsigt. I mit arbejde er det en fantastisk hjælp at se gamle dokumentarfilm, bøger og blade fra den tid, ligesom jeg også har studeret for eksempel hatte, hår og briller. Kan du for eksempel din brillekulturhistorie, går du aldrig helt galt i byen, smiler Charlotte Lønstrup, hvis arbejde bestemt ikke er færdig endnu.
Allerede på forhånd har DR Drama bestemt, at der skal produceres tre sæsoner af ’Carmen Curlers’, og lige nu er optagelserne i gang til sæson 2.