Klokken er 15.00, og Aino Roscher Kristensen fra DR Tekst er lige mødt på arbejde. Hun har indfundet sig på gangen lige ved nyhedsrummet i DR Byen, hvor teksterne sidder i hvert deres lille lokale.
Kollegerne Nils Baastrup Poulsen og Malene Faust Pedersen er der også, mens Pernille Gyland og Claus D. Jarløv er på hjemmefra. Sammen med Aino Roscher Kristensen skal de alle sørge for, at der er undertekster på TV-Avisen og Deadline denne torsdag, samt for at der er undertekster til levende billeder på dr.dk og DR’s sociale medier.
- Vi arbejder efter en vagtplan, og i dag er mit hovedansvar, at alt på udenlandsk er tekstet i TV-Avisen klokken 21.00, forklarer Aino Roscher Kristensen, da vi sætter os.
Med stadig næsten seks timer til den sene nyhedsudsendelse, er der relativt ro på hos hende. På andre tidspunkter er det for eksempel den dansk-danske tekstning for hørehæmmede, tekstningen til aftenens Deadline på DR2 eller tale-til-tekst, hun har ansvaret for. Sidstnævnte betyder blandt andet, at hørehæmmede også er med på, hvad der bliver sagt, hvis en DR-korrespondent eller en kilde er på direkte, og teksterne ikke har kunnet forberedes på forhånd, som de kan i båndede indslag.
Corona betyder mere live
Specielt de seneste måneder har været travle på TV-Avisen. Corona-pandemien har betydet, at der er blevet sendt ekstra mange timer live, og det samme er tilfældet her i sommer. Her bliver der hver dag – i hvert fald frem til 31. august - sendt to timers ekstra TV-avis om morgenen, ligesom der også er en TV-Avis klokken 12.00 på hverdage på DR1. Derfor er flere freelance-tekstere også blevet tilknyttet i perioden.
- Det står ret tydeligt i DR’s public service-aftale med kulturministeren, hvordan DR skal tekste. DR skal tilstræbe at tekste 95 procent af alle programmer, som ikke bliver sendt direkte og 70 procent af de direkte programmer. Det lægger vi selvfølgelig en stor ære i at gøre, smiler Aino Roscher Kristensen.
Rundt regnet siger man, at der er 800.000 hørehæmmede i Danmark. Det kan enten være folk, der har svært ved at høre, hvad der bliver sagt, eller folk, der bedre kan følge med, hvis de har teksten at støtte sig til. Det kan også være folk, der er omgivet af larm eller sidder i bussen og ikke vil støje. Så det er bestemt ikke et lille publikum, teksterne arbejder for. På side 398 på DR1’s tekst-TV kan man altid slå en dansk undertekst til.
Med ansvaret for at oversætte det udenlandske i TV-Avisen klokken 21.00, kan Aino Roscher Kristensens arbejde potentielt være noget, alle får brug for den aften. På forhånd aner hun ikke, om hun inden dagen er omme, har skullet stå for oversættelsen af russisk, koreansk, engelsk, spansk eller grønlandsk – for bare at nævne nogle få sprog.
Heldigvis er hun godt klædt på til opgaven selv. Hun har læst nederlandsk på Københavns Universitet, så de hollandske gloser er en smal sag for hende, ligesom hun oversætter fra engelsk og tysk til dansk samt dansk-dansk. Aino selv voksede op i et hjem, hvor der både blev talt dansk og tysk, og noget af hendes familie bor i Holland. Så sprog har altid spillet en central rolle i hendes liv.
- De andre på holdet i dag kan supplere med finsk, fransk og spansk, og ellers har vi et stort kartotek med folk, vi kan tage fat i. Der findes stort set ikke det sprog, vi skal oversætte, hvor vi ikke har nogen at ringe til. Tit kan andre medarbejdere på TV-Avisen også hjælpe – for eksempel hvis det er spansk eller polsk, eller fordi de har haft en tolk med, da indslaget blev produceret, forklarer Aino Roscher Kristensen.
Hun husker stadig den aften, hvor der var fest i den thailandske forening i København, og hvor hun selvfølgelig lige stod med noget, der skulle oversættes fra thai til dansk.
- Men også det lykkedes til sidst, griner hun.
Indslag senest 30 minutter før
Grundreglen er, at et indslag på TV-Avisen skal være klar 30 minutter før udsendelsen, så teksterne kan nå at oversætte og tekste. Deres indslag bliver lagt i DR’s mediearkiv, og her kan teksterne gå ind og spole, forberede underteksterne og lægge dem klar til den direkte udsendelse.
- DR har en tradition for at sætte teksterne på live. Det betyder, at vi tekstere trykker dem på, når tingene rent faktisk bliver sagt. Det er ikke noget, vi har lagt ind på forhånd, men vi har selvfølgelig lagt dem klar i rækkefølge. DR er mig bekendt den eneste danske TV-station, der gør det på den måde, beretter Aino Roscher Kristensen.
Med andre ord er hun og kollegerne altså i den grad ’på’, når DR’s nyhedsudsendelser bliver sendt. På alt andet end DR’s nyhedsudsendelser er underteksterne lagt på, før programmet sendes, da indholdet her kommer mindre ’pludseligt’, end det gør hos DR Nyheder.
- Da jeg var ny, gjorde det mig ekstra nervøs, at teksterne skulle på live, men i dag er det anderledes. Derfor kan der alligevel godt ske noget – og overhører man et eller andet, eller kommer man til at nyse, kan man pludselig komme bagud med påtrykningen. Som seer kan man typisk se det ved, at teksterne så ikke er så længe på skærmen, som vi gerne ser dem, beretter teksteren. Aino Roscher Kristensen har været med helt siden skrivemaskinens tid. For hun startede som studentermedhjælper i DR fra 1986-1989, hvor der kun var én computer i afdelingen, hvor teksterne blev skrevet ind. Efter sin universitetsuddannelse blev hun freelance-tekster på TV-Avisen i 1998, og siden 2009 har Aino Roscher Kristensen været fastansat som tekster i DR. Hun arbejder 32 timer om ugen, og det nederlandske holder hun vedlige ved at oversætte skønlitterære bøger fra hollandsk til dansk i fritiden.
Den rigtige mening
Hvis man tror, at alt kommer med i en undertekst, må man tro om igen. Aino og kollegerne har for eksempel 37 anslag pr. linje på tekst-TV-underteksterne, mens der er 45 på teksterne, der ryger på skærmen til alle, når der bliver talt udenlandsk.
- Det allervigtigste, når vi undertekster, er, at vi får den rigtige mening med. Vi skal dokumentere, hvad der bliver sagt – ikke lave kunst. Nogle gange er det de allernemmeste ting, der er svære at oversætte – det kan både være, hvis kilden taler meget hurtigt, eller hvis de bruger lange sætninger, forklarer Aino Roscher Kristensen.
Klokken er ved at være 18.30. I kulissen lurer hun, at det kan blive en yderst fredelig aften for hende at skulle oversætte alt det fremmedsprogede i TV-Avisen klokken 21.00. Lige nu tyder det alene på et indslag fra USA og lidt kort nyt fra Rusland.
Da Erkan Özden byder velkommen til TV-Avisen klokken 18.30 med en tophistorie om svindel med værnemidler, har kollega Malene Faust Pedersen travlt inde ved siden af Aino. Hun skal både sørge for de dansk-danske tekster til hørehæmmede på tekst-TV og sørge for at ’oversætte’, hvad retskorrespondent Trine Maria Ilsøe siger, da hun er på direkte, så der på den måde kommer undertekster på skærmen.
Komma, punktum
- Vi sidder altid med en skærm tændt med et analogt TV-signal. Det digitale signal er en smule forsinket, og derfor skal vi lægge teksterne på, når de første ser dem ude i stuerne, forklarer Malene Faust Pedersen, inden hun ni minutter inde i aftenens udsendelse begynder at gentage, hvad Trine Maria Ilsøe siger på skærmen.
- De går ind og påstår, KOMMA, at de tre tiltalte vidste, KOMMA, at deres mor var en svindler. PUNKTUM, lyder det fra Malene Faust, der tydeligt gentager for tale-til-tekst-systemet, hvad retskorrespondenten siger. Den tydelige tale er få sekunder efter forvandlet til undertekster ude hos modtagerne, og tegnsætningen er Malene Faust nødt til at gøre meget tydelig for tale-til-tekst-programmet.
- Selv om det er smart, giver systemet også udfordringer. Her i coronatiden er der kommet mange nye ord, og dem har systemet det svært med. Det samme er tilfældet med ord fra madverdenen, hvorimod det fungerer bedst, når for eksempel Jens Ringberg er på, og det handler om politik. Der kommer åbenbart ikke så mange nye ord i den politiske verden, forklarer Malene Faust Pedersen.
Mellem 19.00 og 19.30 har teksterne tid til at gå i kantinen, og kalkunretten fortæres, mens et par sproglige detaljer bliver diskuteret.
- Til tider kan der være meget travlt, men her er meget stille i dag. Selv om det er mig, der har ansvaret med de udenlandske tekster i 21’eren, laver jeg også andet. Vi hjælper hinanden så godt, vi kan. Man ved aldrig, om der kommer meget eller lidt - og det spændende er altid, om der kommer det, vi kalder ’eksotiske sprog’, siger Aino Roscher Kristensen.
Skulle der være totalt stille, kan hun altid kaste sig over den udenlandske spillefilm, hun har liggende i baghånden, og som hun bare skal have undertekster klar til senere på året.
Klokken 20.41 mangler der stadig et indslag til TV-Avisen 19 minutter senere. Men pludselig ændrer indslagets tilstand sig på hendes skærm. Det er klar, og dermed bliver det også afsløret, at aftenen kun byder på to indslag, hvor hun skal lægge danske undertekster på udenlandsk tale.
Klokken 21.09 sætter Aino Roscher Kristensen underteksterne ’live’ på et indslag, hvor formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, udtaler sig. Og klokken 21.20 sørger hun for, at seerne fanger, hvad Ruslands præsident Vladimir Putin har på hjerte, efter at russerne har stemt om forfatningsændringer, der betyder, at han kan blive siddende som landets leder 16 år endnu.
Underteksterne bliver gemt sammen med indslaget i DR’s mediearkiv. Så hvis klippene skal bruges igen, kan andre også finde Aino Roscher Kristensens oversættelse frem og bruge den på ny.
Tekster nytårstale hvert andet år
Efter TV-Avisen klokken 21.00 hjælper Aino Malene med at lave undertekster til Deadline på DR2. Også her kan opgaverne variere meget fra dag til dag – alt efter om indslagene tager afsæt i et udenlandsk eller dansk tema. Her bliver teksterne også lavet dansk til dansk, og på DR2 skal man slå side 397 på tekst-TV til for at finde dem.
Om Dronning Margrethe har fulgt med i Aino Roscher Kristensens oversættelse i dagens sene TV-avis eller Deadline, står uklart, men i hvert fald en gang hvert andet år, gør majestæten det. Hver anden nytårsaften er det DR-teksterens opgave at tekste Dronningens nytårstale og at sætte underteksterne på live. For når Dronning Margrethe taler den 31. december, er det direkte – modsat mange andre kongeliges nytårstaler rundt omkring i verden.
- Vi får talen før alle andre. Tekstningen er lavet på forhånd, og den er også godkendt af Dronningen. Hun interesserer sig levende for sprog – også for hvordan talen bliver gengivet i underteksterne, siger Aino Roscher Kristensen, der godt stadig kan bæve lidt over den tjans, hvor hun ved, at så mange kigger med.
Torsdag den 2. juli var ikke specielt travl på udlandsfronten. Dagen efter har Aino Roscher Kristensen en helt andet opgave. Da skal der laves undertekster til ’Status p.t. med Huxi Bach’ på DR2.