Holdet mødte pressen: Nu kommer DR Drama med sæson 2 af ’Carmen Curlers’

Den 13. oktober på DRTV og den 15. oktober på DR1 blænder DR op for en ny sæson af ’Carmen Curlers’. Her kan du komme med bag præsentationen af sæson 2 på Langelinie Pavillonen i København.

  • En stor del af skuespillerne fra 'Carmen Curlers 2' samlet på Langelinie Pavillonen i København. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • - Det er med kæmpestolthed, vi nu kommer med anden sæson, siger Henriette Marienlund, DR’s fiktionschef. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Historiker Gry Jexen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Fotosession på Langelinie Pavillonen i København. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Maria Rossing (Birthe) og Morten Hee Andersen (Axel). Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Maria Rossing (Birthe), Fanny Leander Bornedal (Kathrine) og Lars Ranthe (Jørgen). Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Mille Lehfeldt (Vita) og Christian Tafdrup (Poul). Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Serieskaber Mette Heeno. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Interviews med pressen. Her Maria Rossing. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Lars Ranthe møder pressen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
1 / 10

Onsdag inviterede DR pressen indenfor på Langelinie Pavillonen i København til en præsentation af den nye sæson af ’Carmen Curlers’, som er produceret af DR Drama.

- ’Carmen Curlers’ er et fantastisk univers. Derfor aftalte vi tre sæsoner fra start. Så jeg havde lidt sommerfugle i maven, da vi for et år siden kom med første sæson. Men jeg tør godt sige, at den her serie er knuselsket af danskerne. Det er med kæmpestolthed, vi nu kommer med anden sæson, siger Henriette Marienlund, DR’s fiktionschef.

Året er nu 1965, og Axel (Morten Hee Andersen) og Birthes (Maria Rossing) liv ændres fundamentalt, da Carmen Curlers modtager en uhørt stor ordre fra et amerikansk skønhedsfirma, og pengene begynder at vælte ind.

- Det går godt på Carmen og også uden for fabrikken, hvor velfærdssamfundet tager form, og kvinderne er på vej ind på arbejdsmarkedet. Påvirkningen fra USA bliver også tydelig. Man kan godt glæde sig til at følge det hele i den nye sæson, siger Henriette Marienlund.

  • Birthe (Maria Rossing) kommer med i ledelsen, hvilket har store konsekvenser på gården og i familien. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Kathrine (Fanny Leander Bornedal) bliver del af et ulmende ungdomsoprør, som sætter hendes forhold til Birthe på prøve. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Poul (Christian Tafdrup) kommer på nervesanatorium, hvor han kæmper en indre kamp. Heldigvis er et nyt eksperimenterende stof netop kommet til Danmark. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Vita (Mille Lehfeldt) prøver at opretholde illusionen om det perfekte liv, men langsomt begynder facaden at krakelere. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Peter Zandersen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Sofie Torp. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Stine Schrøder. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
  • Petrine Agger. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.
1 / 8

Alt kan ske

Historiker Gry Jexen var også med på pressemødet, hvor hun fortalte om tiden, som ’Carmen Curlers 2’ udspiller sig i:

- Det var de glade 60’ere. Stemningen i Danmark var: Alt kan ske. Det kommer efter økonomisk krise og krig i årtierne inden. Men nu er mulighederne helt anderledes – også for kvinderne. Derfor er det også interessant at se, hvordan kvinderne bliver skildret i serien. Historien kunne være fortalt udelukkende fra den mandlige iværksætters vinkel, og hvor kvinderne havde små roller uden nuancer. Sådan havde man måske gjort for 20 år siden, men sådan er ’Carmen Curlers’ heldigvis ikke. Der er stærke kvindelige karakterer, der udvikler sig. Jeg kan godt lidt, at kvinderne bliver handlekraftige, siger Gry Jexen.

Sæson 2 har premiere på DRTV fredag den 13. oktober og på DR1 søndag den 15. oktober klokken 20.15. Sæsonen består af syv episoder.

I billedgalleriet i artiklen kan du møde holdet bag ’Carmen Curlers 2’ fra pressemødet på Langelinie Pavillonen.