Adam Wallensten har været filmfotograf på populære DR-serier som ’Arvingerne’, ’Bedrag’ og ’Når støvet har lagt sig’. Nu er han aktuel som filmfotograf på DR’s dramaserie ’Huset’, som handler om livet for betjentene i et dansk fængsel.
Netop den serie har været et stort arbejde for Adam Wallensten som filmfotograf, da den indebærer lange og voldsomme slåskampscener samt scener så lange som syv minutter optaget i et take:
- At filme scener som slåskampscener kræver et stort samarbejde og en omfattende planlægning. Det indebærer en koreografi og dans, der kun lykkes, når alle arbejder sammen. Der er mange øvelser for at minimere fejl, samtidig med at man forsøger at fange det magiske, der kan opstå spontant, fortæller Adam Wallensten.
Hans arbejde drejer sig i høj grad om at planlægge og perfektionere, hvad han skal filme med kameraet. Der afgøres sammen med instruktøren, hvad der skal vises, og hvor kameraet skal pege hen - samtidig med at der skal findes den mest dynamiske og spektakulære måde at vise det på.
- Jeg må om ingen omstændigheder pege hen mod filmholdet, der gemmer sig, jeg skal danse rundt om rekvisitter og ikke falde. Jeg har det ene øje i kameraet, og det andet øje scanner hele tiden rummet. Jeg bakker og en grip, som er betegnelsen for den person, der fysisk guider mig rundt, står hele tiden bag mig og skubber mig, retter mig op og hjælper mig, så jeg ikke falder.
Specielt slåskampscenerne i ’Huset’ kræver omfattende planlægning i samarbejde med hele holdet, herunder stuntfolk og instruktører. Meget kan gå galt og derfor kræver sådanne scener gentagende øvelse:
- Det er en stor koregrafi, man øver sig mere og mere, så det bliver perfekt. Men der skal også være en spontanitet, som man ikke vil miste, uddyber Adam Wallensten.
En stor produktion med et stort samarbejde hold
En produktion som huset er en stor produktion, der kræver, at alle på holdet hele tiden er i sync. Der er stuntfolk, der er ansvarlige for kampscenerne og sikkerheden. Der er effektpersonale, der skaber ild og røg. Der er kameraholdet, der skal sikre, at filmfotografen kommer sikkert igennem aktionsscenen og hjælper Adam op, når han skal kaste sig ned på en madras for at filme fra den rigtige vinkel. Der er lydmanden, der sørger for optagelsen af lyden. Og selvfølgelig er der skuespillerne, der udfører deres roller.
Adam Wallensten er ikke i tvivl om, hvad det bedste er ved at være filmfotograf:
- Når man klapper og indspilningslederen siger 'Værsgo', så er det en slags intuition, som tager over blandet med det, man har øvet sig på. Det er en form for rus. Nu sker det. Alle de her mennesker omkring mig udfører deres job, og nu er mit job at gøre mit bedste. Kan jeg gøre det, jeg har øvet mig på, og samtidig være nysgerrig på, om der opstår noget, som kan bruges. Lykkes jeg med at gennemføre det hele uden at ødelægge alt det, de andre skaber foran kameraet? Det er en fornemmelse af at være en del af et stort samarbejde, hvor der er blevet holdt møder, lavet planlægning og udført tests. Når kameraet endelig ruller, er det kulminationen af alt det arbejde, der er blevet lagt i projektet. Det er både nervøst, men samtidig utrolig spændende, når det lykkes.
Adam Wallensten, der er filmfotograf på ’Huset’, er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2011. På store dramaserier skiftes filmfotografen normalt ud efter 2-3 afsnit, da der er meget planlægning involveret.
Mens den ene fotograf filmer, planlægger den anden den næste optagelse sammen med instruktøren og de andre afdelinger, der også påvirker scenen. Men på ’Huset’ fik Adam Wallensten mulighed for at være med hele vejen. Det var et arbejde med mange optagedage i træk, men tanken om at lave en hel serie, hvor alt var mit eget fotografiske værk, var så stærk, at han valgte at være filmfotograf på alle seks afsnit.